Bibelen på hverdagsdansk (549 Treffer)

1Mo 1,8 Hvælvingen kaldte han himmel. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den anden dag. 1Mo 2,13 Den anden flod kaldes Gihon. Den løber gennem landet Kush. 1Mo 4,25 Adam og Eva får sønnen Set Adam og Eva fik en søn mere, som de kaldte Set,* for—som Eva sagde: „Gud har givet mig en anden søn i stedet for Abel, som Kain slog ihjel.” 1Mo 7,6 Han bad sin kone, sine sønner og deres koner om at gøre sig klar til at gå ind i arken, så de kunne blive reddet fra oversvømmelsen. Alle dyrearter kom parvis ind i arken, som Herren havde befalet. Syv dage efter at Gud havde talt, begyndte regnen. Jordens kilder og himlens sluser blev åbnet på den 17. dag i den anden måned i det år, hvor Noa blev 600, 1Mo 8,10 Syv dage senere sendte Noa duen af sted for anden gang, 1Mo 10,25 Eber fik to sønner. Den første søn hed Peleg,* for det var på hans tid, at jordens befolkning adskiltes i forskellige sproggrupper og spredtes ud over jorden. Den anden søn hed Joktan, 1Mo 16,2 En dag sagde hun til Abram: „Herren har hindret mig i at få børn. Prøv du at gå ind til Hagar. Måske hun så får en søn, som jeg kan regne for min egen.” Abram gik ind på forslaget, og Saraj gav ham egypterpigen Hagar som hans anden kone. Dette skete ti år efter, at Abram var kommet til Kana’ans land. 1Mo 20,3 Men en nat sagde Gud til Abimelek i en drøm: „Du skal dø! For kvinden, du tog, er gift med en anden!” 1Mo 22,24 Med sin anden kone, Reuma, har han fire sønner: Teba, Gaham, Tahash og Ma’aka.” 1Mo 25,23 Herrens svar lød: „Sønnerne i dit moderliv bliver stamfædre til to rivaliserende folkeslag. Den ene bliver stærkere end den anden, og den ældste kommer til at tjene den yngste.” 1Mo 25,26 Den anden tvilling blev født med hånden om Esaus hæl, og derfor kaldte de ham Jakob.* Isak var 60 år gammel, da tvillingerne blev født. 1Mo 32,9 for han tænkte: „Hvis Esau angriber den ene gruppe, kan den anden vel reddes.” 1Mo 32,23 Jakob kæmper med Herren Senere på natten stod Jakob op og førte sine to koner, deres slavepiger og sine 11 sønner over floden Jabbok. Derefter bragte han også alle sine ejendele i sikkerhed på den anden side af floden. 1Mo 34,12 Uanset hvor stor en brudepris eller anden gave, I forlanger, er jeg villig til at betale—hvis I blot vil give mig pigen!” 1Mo 34,23 Hvis vi accepterer, bliver alle deres husdyr og anden ejendom i sidste ende vores. Lad os gå ind på deres betingelse, så de bliver boende hos os.” 1Mo 35,9 Gud havde nu vist sig for Jakob to gange, den anden gang, da han var på vej hjem fra Paddan-Aram. Dengang havde Gud velsignet ham 1Mo 35,21 Så fortsatte Jakob sin rejse og slog lejr på den anden side af Migdal-Eder. 1Mo 37,20 „Kom, lad os slå ham ihjel,” sagde en anden. „Bagefter kan vi smide liget i en af de udtørrede brønde og sige til far, at han er blevet ædt af et rovdyr. Så er det i hvert fald slut med hans drømmerier!” 1Mo 38,29 Men barnet trak hånden tilbage, og det var den anden, som blev født først. „Som han dog bryder igennem,” udbrød jordemoderen, og derfor gav man ham navnet Peretz.* 1Mo 41,5 Lidt efter faldt han igen i søvn og havde en anden drøm. Denne gang så han syv fulde og modne aks vokse frem på et og samme strå. 1Mo 41,52 Sin anden søn kaldte han Efraim,* for han sagde: „Gud har gjort mig rig her i det land, hvor jeg har lidt så meget.” 1Mo 43,11 Endelig gav Jakob sig. „Hvis der ikke er nogen anden udvej, så lov mig i hvert fald at fylde jeres sække op med de bedste varer, vores land kan tilbyde, og aflever dem som gave til denne mand. Tag balsam, honning, krydderier, myrra, pistacienødder og mandler. 1Mo 44,29 Hvis der nu også sker noget med den anden søn, dør jeg af sorg.’ 1Mo 47,20 Således opkøbte Josef al Egyptens jord til Farao, for egypterne havde ingen anden udvej end at sælge deres jord, fordi hungersnøden fortsatte. På den måde kom hele landet til at tilhøre Farao, 2Mo 4,13 Men Moses protesterede: „Herre, send dog en anden end mig!” 2Mo 7,27 Hvis du stadig nægter, vil jeg lade mængder af frøer plage dit land fra ende til anden. 2Mo 12,4 Hvis en familie er for lille til at spise et helt dyr, kan den dele det med en anden familie i nabolaget, afhængigt af hvor mange medlemmer der er i hver familie, og hvor meget den enkelte kan spise. 2Mo 14,16 Løft din stav og ræk den ud over havet, så der bliver en vej midt igennem. Så kan alle israelitterne gå tørskoet igennem havet og over på den anden side. 2Mo 14,26 Da alle israelitterne var kommet over på den anden side, sagde Herren til Moses: „Ræk din hånd ud over havet igen, så vil vandet vende tilbage og oversvømme de egyptiske vogne og ryttere.” 2Mo 16,19 „I må ikke gemme noget af det fra den ene dag til den anden,” sagde Moses til dem. 2Mo 18,4 Hans anden søn fik navnet Eliezer,* for han sagde: „Mine forfædres Gud er blevet min hjælper ved at redde mig ud af Faraos kløer.” 2Mo 18,11 Nu ser jeg, at Jahve er større end nogen anden gud, for han har befriet sit folk fra de stolte og brutale egyptere.” 2Mo 20,5 Du må ikke bøje dig for et afgudsbillede eller tilbede det, for jeg er Herren, din Gud, og jeg vil ikke dele din hengivenhed med nogen anden gud. Jeg undlader ikke at straffe dem, der hader mig, så det kan mærkes indtil tredje eller fjerde slægtled. 2Mo 21,16 Enhver, der kidnapper en anden, skal dø, uanset om han har solgt sit offer eller beholdt ham. 2Mo 21,18 Hvis to mænd kommer op at slås, og den ene rammer den anden med en sten eller med en knytnæve og kvæster ham, så han må holde sengen, 2Mo 21,23 Hvis en person gør en anden fortræd, skal han straffes i forhold til den skade, han har forvoldt: liv for liv, 2Mo 21,35 Hvis en mands tyr stanger en anden mands tyr ihjel, skal de to ejere sælge den levende tyr og dele pengene imellem sig, og de skal også deles om den døde tyr. 2Mo 22,4 Hvis en mand lader sine husdyr græsse uden at passe på dem, så de går ind i en anden mands vingård eller på hans kornmark, skal han med det bedste af sin egen avl betale en erstatning, der svarer til den skade, dyrene har forvoldt. 2Mo 22,6 Hvis en mand overlader penge eller anden ejendom i en vens varetægt, og det stjæles fra vennens hus, skal tyven betale dobbelt erstatning, hvis man får fat i ham. 2Mo 22,8 I tilfælde af at en mand mister sine husdyr, sit tøj eller anden ejendom og påstår at have fundet det tabte hos en anden, der imidlertid nægter at have stjålet det, skal begge parter træde frem for Gud* og aflægge ed, for at det kan afgøres, hvem der er skyldig, og den skyldige skal så betale dobbelt så meget tilbage, som han tog. 2Mo 24,6 Og han tog halvdelen af blodet fra dyrene og hældte det i offerskålene. Den anden halvdel stænkede han på alteret. 2Mo 26,35 Placer bordet og lysestagen på den anden side af forhænget i det hellige rum, bordet langs den nordlige væg og lysestagen ved den sydlige væg. 2Mo 28,18 den anden række af en granat, en safir og en månesten, 2Mo 28,25 mens den anden ende af kæderne skal fastgøres til de to guldspænder foran på efodens to remme. 2Mo 29,19 Tag så den anden vædder, og lad Aron og hans sønner lægge hænderne på den, 2Mo 30,9 På det alter må I ikke ofre nogen anden form for røgelse, og heller ikke noget brændoffer, høstoffer eller drikoffer. 2Mo 34,14 I må ikke tilbede nogen anden gud, for jeg er Herren, jeres Gud, og jeg forventer jeres fulde loyalitet. Jeg tåler ingen rivaler. 2Mo 38,15 Det samme blev der gjort på den anden side af indgangen. 2Mo 39,11 den anden række af en granat, en safir og en månesten; 2Mo 39,18 og i den anden ende blev kæderne fastgjort til guldspænderne foran på efodens skulderremme. 3Mo 5,7 Hvis de er fattige og ikke har råd til at ofre et lam til Herren, skal de bringe to turtelduer eller to dueunger som skyldoffer. Den ene due skal være et syndoffer, og den anden skal være et brændoffer. 3Mo 5,10 Den anden fugl skal tjene som brændoffer, og den skal ofres efter den sædvanlige procedure for brændofre. På den måde skal præsten skaffe soning for deres synd, og dermed er de tilgivet. 3Mo 6,13 „Samme dag Aron og hans sønner bliver salvet og indsat i deres præsteembede, skal de bringe Herren et almindeligt afgrødeoffer: to liter fintmalet mel. Den ene halvdel skal ofres om morgenen, og den anden halvdel skal ofres om aftenen. 3Mo 7,16 Men hvis nogen ønsker at bringe takofre af anden art, hvad enten det drejer sig om indfrielsen af et løfte til Herren eller frivillige ofre, må der gerne levnes noget, som så kan spises næste dag. 3Mo 8,22 Nu førte Moses den anden vædder frem, som skulle være et indvielsesoffer for præsterne. Aron og hans sønner lagde hænderne på vædderens hoved, 3Mo 12,8 Men hvis kvinden er fattig og ikke har råd til at ofre et lam, skal hun bringe to turtelduer eller to unge duer. Den ene due skal bruges til brændofferet og den anden til syndofferet.” 3Mo 14,6 Den anden fugl, som stadig er i live, skal sammen med cedertræet, den purpurrøde snor og isopgrenen dyppes i det opsamlede blod. 3Mo 14,22 De skal så i stedet bringe to turtelduer eller to unge duer, afhængigt af hvad de har råd til. Den ene due skal bruges som syndoffer og den anden som brændoffer. 3Mo 14,31 Den ene af duerne skal bruges til syndoffer og den anden til brændoffer sammen med afgrødeofferet. På den måde skal præsten skaffe dem soning hos Herren.” 3Mo 15,11 Hvis den urene mand rører ved en anden person uden først at have vasket hænder, er den anden person uren indtil aften og må vaske sit tøj og bade. 3Mo 15,15 og præsten skal ofre den ene due som syndoffer, og den anden som brændoffer og således skaffe soning for manden hos Herren. 3Mo 15,30 og præsten skal ofre den ene due som syndoffer og den anden som brændoffer. På den måde skal han skaffe soning for hende hos Herren efter hendes blødning. 3Mo 16,10 Den anden buk skal bringes til Herren i levende live og forsoningsritualet skal udføres over den, hvorefter Aron skal slippe den løs i ørkenen, for at den kan være syndebuk for folket. 3Mo 16,17 Ingen anden end Aron må opholde sig i åbenbaringsteltet fra det tidspunkt, han går ind i det allerhelligste rum, til han kommer ud igen. Han alene skal forsone sig selv, sin familie og hele Israels folk med Herren. 3Mo 18,20 Du må ikke gøre dig selv uren ved at have et seksuelt forhold til en anden mands kone. 3Mo 19,20 Hvis en mand forfører en slavepige, som en anden har købt for at have hende som medhustru, skal han straffes. Dog skal de ikke straffes med døden, fordi hun er slave og ikke en fri kvinde. 3Mo 20,10 Hvis en mand begår ægteskabsbrud med en anden mands kone, skal både manden og kvinden dømmes til døden. 3Mo 20,13 Hvis en mand har seksuelt samvær med en anden mand, som en mand har det med en kvinde, skal de begge straffes med døden, for det er en afskyelig handling, som de begge har ansvaret for. 3Mo 22,5 eller hvis han rører ved et krybdyr eller ved en person, der af en eller anden grund er blevet uren, 3Mo 24,18 Hvis nogen slår et dyr ihjel, som tilhører en anden, skal vedkommende give ejeren et tilsvarende levende dyr. 3Mo 24,19 Hvis man lemlæster en anden, skal man selv lemlæstes tilsvarende: 3Mo 25,49 eller hans farbror, farbroderens søn eller en anden nær slægtning kan gøre det. Endelig kan han løskøbe sig selv, hvis han kan skrabe pengene sammen. 3Mo 27,27 Men hvis det førstefødte dyr er af den slags, der ikke kan bruges som offerdyr, skal ejeren betale præsten vurderingsprisen med et tillæg på 20 procent, og hvis ejeren ikke vil løskøbe dyret, skal præsten sælge det til en anden for vurderingssummen. 4Mo 1,1 Israels første folketælling På den første dag i den anden måned* året efter, at israelitterne havde forladt Egypten, talte Herren til Moses i åbenbaringsteltet, mens folket opholdt sig i Sinais ørken. Herren sagde: 4Mo 5,20 Men hvis du har vendt dig fra din mand og gjort dig selv uren ved en anden mand, 4Mo 6,11 og præsten skal ofre den ene due som syndoffer og den anden som brændoffer, så der skaffes soning for deres urenhed. Først da kan de aflægge løfte på ny og lade håret vokse igen. 4Mo 8,8 Så skal de komme med en ung tyr til brændoffer, et afgrødeoffer bestående af fintmalet mel blandet med olivenolie samt en anden ung tyr til syndoffer. 4Mo 8,12 Derefter skal levitterne lægge hænderne på hovedet af de to unge tyre, som derpå skal ofres til Herren, den ene som syndoffer og den anden som brændoffer, som tegn på forsoning med Herren. 4Mo 9,10 „Sig til israelitterne: Hvis nogen af jer eller jeres efterkommere er urene, når påskedagen kommer, fordi I har været i berøring med lig, kan I fejre påske den følgende måned, dvs. ved aftenstid den 14. dag i årets anden måned. Det samme gælder, hvis I er ude på en lang rejse i den første måned. Den aften kan I så spise påskelammet sammen med det usyrnede brød og de bitre urter, 4Mo 10,11 Rejsen bort fra Sinaibjerget begynder På den 20. dag i den anden måned, et år efter, at Israels folk havde forladt Egypten, løftede skyen sig fra boligen med pagtens ark, 4Mo 10,18 Så skulle Rubens stamme bryde op med banneret for den anden hærafdeling. De blev anført af Elitzur. 4Mo 10,20 og Gads stamme, anført af Eljasaf, fulgte med i den anden hærafdeling. 4Mo 14,4 Længslen efter Egypten bredte sig i lejren. „Ja, lad os vælge en anden leder og vende tilbage til Egypten!” blev der råbt. 4Mo 14,24 Men min tjener Kaleb har en anden ånd end resten af folket, og han har bevist sin lydighed imod mig. Derfor skal han få lov til at komme ind i landet, og hans efterkommere skal tage deres del i besiddelse. 4Mo 18,7 Men du og dine efterkommere, som er mine præster, skal alene varetage altertjenesten. Det er kun jer, som har tilladelse til at gå ind bag forhænget til helligdommen, for I er mine præster. Enhver anden, der trænger ind i helligdommen, skal dø.” 4Mo 18,19 Alle de ofre, som folket bringer til mig ved at svinge dem foran alteret, skal tilhøre jer, og I og jeres familier må spise af dem. Dette er en permanent lov, en troskabspagt* mellem mig på den ene side og jer og jeres efterkommere på den anden side.” 4Mo 18,20 Herren sagde videre til Aron: „I præster må ikke eje jord eller anden ejendom i landet. Hvad der tilhører mig, tilhører også jer. 4Mo 19,18 Derefter skal en person, der ikke selv er uren, tage en isopgren, dyppe den i vandet og stænke det på selve teltet, de ting, der er i teltet, og de personer, som var til stede. På samme måde skal der stænkes renselsesvand på de personer, der på anden vis har været i kontakt med knogler, lig eller gravsteder. 4Mo 19,21 Dette er en permanent ordning. Den, som stænker renselsesvand på den urene, bliver selv uren og skal vaske sit tøj og være uren indtil aften. Det samme gælder for dem, der på en eller anden måde kommer i berøring med renselsesvandet. 4Mo 21,13 Fra Zereddalen rejste de videre mod nord til det øde område på den anden side af Arnonfloden ved grænsen til amoritternes land. Arnonfloden danner grænse mellem moabitterne og amoritterne. 4Mo 26,3 Så optalte Moses og Eleazar folket, mens de lå i lejr på Moabs sletter ved Jordanfloden over for Jeriko. Her følger resultatet af denne anden mønstring, stamme for stamme, slægt for slægt: 4Mo 27,12 Josva indsættes som folkets leder efter Moses En dag sagde Herren til Moses: „Gå op på Abarimbjerget og se over på den anden side af Jordanfloden ind i det land, jeg har lovet at give til Israels folk. 4Mo 29,17 På festugens anden dag skal der ofres 12 unge tyre, to væddere og 14 etårs vædderlam, alle uden skavanker, 4Mo 31,27 hvorefter du skal dele byttet i to dele. Den ene halvdel skal deles ud til dem, der tog del i krigen, og den anden halvdel skal deles ud til resten af folket, 4Mo 31,42 Den anden halvdel, som tilfaldt folket, beløb sig til 337.500 får og geder, 36.000 stykker kvæg, 30.500 æsler og 16.000 småpiger og unge jomfruer. 4Mo 32,5 Derfor vi vil gerne bede om at få tildelt det område som vores ejendom, så vi kan slå os ned her frem for at tage over på den anden side af Jordanfloden.” 4Mo 32,27 men alle våbenføre mænd iblandt os følger med over på den anden side af Jordanfloden for at kæmpe i krigen for Herren, sådan som du har befalet.” 4Mo 32,29 „Hvis alle våbenføre mænd fra Gads og Rubens stammer hjælper med til at erobre landet på den anden side af Jordanfloden,” sagde han, „skal Gileads land bagefter tilfalde dem. 4Mo 34,14 Rubens og Gads stammer samt den anden halvdel af Manasses stamme skal ikke være med i lodtrækningen, for de har allerede fået tildelt området øst for Jordanfloden.” 4Mo 35,20 Det samme gælder, hvis en person af had til en anden forsætligt skubber til ham, kaster noget imod ham eller slår ham, så han dør.