Psalm 77 | Schlachter 2000

1 Dem Vorsänger. Für Jeduthun. Ein Psalm Asaphs. 2 Ich rufe zu Gott und will schreien; zu Gott rufe ich, und er wolle auf mich hören! 3 Zur Zeit meiner Not suche ich den Herrn; meine Hand ist bei Nacht ausgestreckt und ermüdet nicht, meine Seele will sich nicht trösten lassen. 4 Denke ich an Gott, so muss ich seufzen, sinne ich nach, so ermattet mein Geist. (Sela.) 5 Du hältst meine Augenlider offen; ich werfe mich hin und her und kann nicht reden. 6 Ich gedenke an die alte Zeit, an die Jahre der Urzeit; 7 ich gedenke an mein Saitenspiel in der Nacht, ich sinne in meinem Herzen nach, und es forscht mein Geist: 8 Wird denn der Herr auf ewig verstoßen und niemals wieder gnädig sein? 9 Ist’s denn ganz und gar aus mit seiner Gnade, und ist die Verheißung zunichte für alle Geschlechter? 10 Hat denn Gott vergessen, gnädig zu sein, und im Zorn seine Barmherzigkeit verschlossen? (Sela.) 11 Und ich sage: Ich will das erleiden, die Änderungen, welche die rechte Hand des Höchsten getroffen hat. 12 Ich will gedenken an die Taten des HERRN; ja, ich gedenke an deine Wunder aus alter Zeit, 13 und ich sinne nach über alle deine Werke und erwäge deine großen Taten: 14 O Gott, dein Weg ist heilig! Wer ist ein so großer Gott wie du, o Gott? 15 Du bist der Gott, der Wunder tut; du hast deine Macht erwiesen an den Völkern! 16 Du hast dein Volk erlöst mit deinem Arm, die Kinder Jakobs und Josephs. (Sela.) 17 Als dich, o Gott, die Wasser sahen, als dich die Wasser sahen, da brausten sie; ja, das Meer wurde aufgeregt. 18 Die Wolken gossen Wasser aus, es donnerte im Gewölk, und deine Pfeile fuhren daher. 19 Deine Donnerstimme erschallte im Wirbelwind, Blitze erhellten den Erdkreis; die Erde erbebte und zitterte. 20 Dein Weg führte durch das Meer und dein Pfad durch gewaltige Fluten, und deine Fußstapfen waren nicht zu erkennen. 21 Du führtest dein Volk wie eine Herde durch die Hand von Mose und Aaron.

Bibelen på hverdagsdansk

Når Gud tilsyneladende ikke svarer

1 Til korlederen Jedutun: En sang af Asaf. 2 Jeg råber til Gud uden ophør. Jeg håber, han hører min bøn. 3 Jeg er i nød og søger hen til min herre. Hele natten løfter jeg hænderne i bøn til ham. Jeg har ikke ro i min sjæl, før han svarer. 4 Jeg tænker på Gud og stønner i min nød, jeg sukker af længsel efter hans hjælp. 5 Jeg kan ikke sove, før han griber ind. Jeg er fortvivlet, kan dårligt nok bede. 6 Jeg mindes de gamle dage, den tid, som nu er forbi. 7 Dengang sang vi af glæde til langt ud på natten. Nu sidder jeg og spørger mig selv: 8 Har Herren forkastet mig for evigt? Vil han aldrig igen være nådig? 9 Er hans trofasthed opbrugt? Gælder hans løfter ikke længere? 10 Har Gud glemt at være god? Har han lukket sit hjerte i vrede? 11 Jeg kan ikke udholde den tanke, at den Almægtige skulle have mistet sin magt. 12 Jeg husker miraklerne i gamle dage, de fantastiske ting, Gud gjorde engang. 13 De er altid i mine tanker, jeg kan ikke lade være at grunde over dem. 14 Du er helt speciel, Gud, ingen guder kan måles med dig. 15 Du er undernes og miraklernes Gud, du viste din magt, så alverden hørte om det. 16 Du befriede dit folk med din vældige styrke, det var Jakobs og Josefs slægt. 17 Havet så dig og trak sig tilbage af frygt, Det Røde Hav skælvede ved synet af dig. Havdybet rystede af skræk, 18 skyerne sendte strømme af regn. Tordenen rullede hen over himlen, dine lynpile fløj til alle sider. 19 Tordenen rumlede som vognhjul, lynene oplyste himlen. Hele jorden rystede og bævede. 20 Du banede en vej gennem havet, du vandrede igennem de vældige vande, men du efterlod dig ingen fodspor. 21 Som en fårehyrde førte du dit folk, Moses og Aron var dine hjælpere.

Psalm 77 | Schlachter 2000 Bibelen på hverdagsdansk

Når Gud tilsyneladende ikke svarer