Psalm 69 | Schlachter 2000

1 Dem Vorsänger. Nach [der Melodie] »Lilien«. Von David.* 2 Hilf mir, o Gott, denn die Wasser gehen mir bis an die Seele! 3 Ich bin versunken in tiefem Schlamm und habe keinen Stand; ich bin in tiefes Wasser geraten, und die Flut überströmt mich; 4 ich bin müde von meinem Schreien, meine Kehle ist vertrocknet; meine Augen sind verschmachtet im Harren auf meinen Gott. 5 Die mich ohne Ursache hassen, sind zahlreicher als die Haare auf meinem Haupt; die mich verderben wollen, sind mächtig, die ohne Grund mir feind sind; was ich nicht geraubt habe, das soll ich erstatten! 6 O Gott, du kennst meine Torheit, und meine Verschuldungen sind dir nicht verborgen.* 7 Lass nicht zuschanden werden an mir, die auf dich hoffen, o du Herrscher, HERR der Heerscharen; lass nicht meinetwegen beschämt werden, die dich suchen, du Gott Israels! 8 Denn um deinetwillen trage ich Schmach, und Schande bedeckt mein Angesicht. 9 Entfremdet bin ich meinen Brüdern und ein Fremder geworden den Söhnen meiner Mutter. 10 Denn der Eifer um dein Haus hat mich verzehrt, und die Schmähungen derer, die dich schmähen, sind auf mich gefallen. 11 Als meine Seele fastete und weinte, wurde ich deshalb beschimpft, 12 und als ich mich mit Sacktuch kleidete, haben sie mich zum Sprichwort gemacht. 13 Die im Tor sitzen, schwatzen von mir, und die Zecher singen von mir beim Saitenspiel. 14 Ich aber bete zu dir, o HERR, zur angenehmen Zeit; o Gott, nach deiner großen Gnade erhöre mich mit deiner treuen Hilfe! 15 Reiße mich aus dem Schlamm, dass ich nicht versinke! Lass mich Rettung finden vor denen, die mich hassen, und aus den Wassertiefen, 16 dass mich die Wasserflut nicht überströmt und mich die Tiefe nicht verschlingt, noch die Grube sich über mir schließt! 17 Erhöre mich, HERR, denn deine Gnade ist freundlich; wende dich zu mir nach deiner großen Barmherzigkeit 18 und verbirg dein Angesicht nicht vor deinem Knecht, denn ich bin in Not; erhöre mich eilends! 19 Nahe dich meiner Seele, erlöse sie; um meiner Feinde willen befreie mich! 20 Du weißt um meine Schmach, um meine Schande und Beschimpfung; meine Widersacher sind alle vor dir. 21 Die Schmach hat mein Herz gebrochen, und ich bin elend; ich wartete auf Mitleid, aber da war keines, und auf Tröster, aber ich fand sie nicht. 22 Und sie gaben mir Galle zur Speise und Essig zu trinken in meinem Durst. 23 Ihr Tisch vor ihnen soll zur Schlinge werden und zum Fallstrick den Sorglosen! 24 Ihre Augen sollen finster werden, dass sie nicht mehr sehen, und ihre Lenden sollen allezeit wanken. 25 Gieße deinen Grimm über sie aus, und die Glut deines Zorns erfasse sie; 26 ihre Wohnstätte soll verwüstet werden, und in ihren Zelten wohne niemand mehr! 27 Denn sie verfolgen den, welchen du geschlagen hast, und haben sich unterhalten über die Schmerzen deiner Verwundeten. 28 Füge Schuld zu ihrer Schuld, und lass sie nicht zu deiner Gerechtigkeit gelangen! 29 Tilge sie aus dem Buch des Lebens; sie sollen nicht eingeschrieben sein mit den Gerechten! 30 Ich aber bin elend und voller Schmerzen; deine Rettung, o Gott, berge mich in der Höhe! 31 Ich will den Namen Gottes loben mit einem Lied und ihn erheben mit Dank. 32 Das wird dem HERRN angenehmer sein als ein Stier, als ein Jungstier, der Hörner und gespaltene Hufe hat. 33 Wenn das die Elenden sehen, werden sie sich freuen. Ihr, die ihr Gott sucht, euer Herz soll aufleben! 34 Denn der HERR hört auf die Armen und verachtet seine Gefangenen nicht. 35 Himmel und Erde sollen ihn rühmen, die Meere und alles, was sich in ihnen regt! 36 Denn Gott wird Zion retten und die Städte Judas bauen, und man wird dort wohnen und sie besitzen; 37 und der Same seiner Knechte wird sie erben, und die seinen Namen lieben, werden darin wohnen.

Bibelen på hverdagsdansk

Nødråb til Gud

1 Til korlederen: En sang af David. Synges til melodien „Liljerne”. 2 Red mig, Gud, for jeg er ved at drukne, vandet når mig allerede til halsen. 3 Jeg er som sunket i et bundløst hul, jeg leder forgæves efter fodfæste. Jeg er kommet ud på det dybe vand, snart skyller bølgerne hen over mig. 4 Jeg er udmattet af at råbe om hjælp, min hals er hæs og tør, mine øjne er trætte af at stirre og vente på hjælp fra min Gud. 5 De, som hader mig uden grund, er flere end hårene på mit hoved. De ønsker at gøre det af med mig, selv om jeg er ganske uskyldig. De beskylder mig for at stjæle og forlanger det stjålne tilbage. 6 Gud, du kender mig og mine tåbeligheder, mine fejl kan ikke skjules for dig. 7 Almægtige Gud, lad ikke dem, som stoler på dig, tabe modet på grund af mine trængsler. Åh, Israels Gud, lad ikke dem, som søger din hjælp, opgive håbet på grund af mine problemer. 8 Jeg udsættes for hån, fordi jeg tjener dig. Det er derfor, jeg bliver gjort til grin. 9 Mine søskende vil ikke kendes ved mig, de ser mig som en fuldstændig fremmed. 10 Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus. Den hån, som ramte dig, ramte også mig. 11 Når jeg faster for Herren, håner de mig. 12 Når jeg sørger i sæk og aske, synger de smædeviser om mig. 13 Byens ledere taler nedsættende om mig, fulde folk synger spottesange. 14 Jeg beder til dig om hjælp, Herre, se i nåde til mig, Gud. Du er en kærlig og trofast Gud. Hør min bøn og hjælp mig. 15 Træk mig op af det dybe dynd, lad mig ikke synke helt til bunds. Red mig fra dem, der hader mig, lad mig ikke drukne i dybet. 16 Lad ikke bølgerne begrave mig. Lad ikke dybet opsluge mig. Lad ikke døden få det sidste ord. 17 Svar mig, Herre, for din trofastheds skyld, hjælp mig i din store nåde. 18 Vend dig ikke bort fra din tjener, skynd dig at redde mig ud af min nød. 19 Kom til mig og frels mig, fri mig fra mine fjenders magt. 20 Du ved, hvad de siger om mig, hvordan de håner og spotter mig. Du kender mine fjender, og du ved, hvad de siger. 21 Deres hån har taget så hårdt på mig, at jeg fuldstændig har mistet modet. Ingen havde medlidenhed med mig, ingen var villig til at trøste mig. 22 De ville have mig til at spise deres giftige mad, og de ville slukke min tørst med sur vin. 23 Må deres fester føre dem i fælden, så de bliver fanget og får løn som forskyldt. 24 Gør det sort for deres øjne, så de ikke kan se. Lad dem altid gå rundt med bøjet ryg.* 25 Udøs din vrede over dem, lad din harme fortære dem. 26 Lad deres hjem ligge øde hen, lad ingen mere bo i deres telte. 27 Du opdrager mig, men de håner mig. Mens jeg lider under min straf, spreder de falske rygter om mig. 28 Straf dem for alle deres synder, lad dem ikke undslippe. 29 Slet deres navne af livets bog,* så de ikke tælles med blandt dit folk. 30 Åh, Gud, hvor længe vil du lade mig lide? Red mig snart fra min elendighed. 31 Så vil jeg prise og tilbede dig, ophøje dig med takkesange. 32 For i dine øjne er dét mere værd end at ofre både okser og tyre. 33 Når de ydmyge og gudfrygtige ser min redning, vil de glæde sig og fatte nyt mod. 34 For Herren hører den ydmyges råb, han foragter ikke dem, han opdrager. 35 Selv himlen og jorden skal prise ham, havet og fiskene stemme i med lovsang. 36 Ja, Gud vil redde Jerusalem og genopbygge Judas byer. Hans folk kommer igen til at bo der og tager landet i eje som før. 37 Hans tjeneres børn får det i arv, de, som elsker Herren, skal bo der.

Psalm 69 | Schlachter 2000 Bibelen på hverdagsdansk

Nødråb til Gud