Psalm 50 | Schlachter 2000

1 Ein Psalm Asaphs. Der Mächtige, Gott der HERR, er redet und ruft die Erde vom Aufgang der Sonne bis zu ihrem Niedergang. 2 Aus Zion, der Schönheit Vollendung, erscheint Gott im Lichtglanz. 3 Unser Gott kommt und schweigt nicht; verzehrendes Feuer geht vor ihm her, und rings um ihn stürmt es gewaltig. 4 Er ruft dem Himmel droben zu und der Erde, damit er sein Volk richte: 5 »Versammelt mir meine Getreuen, die den Bund mit mir schlossen über dem Opfer!« 6 Und der Himmel verkündet seine Gerechtigkeit, dass Gott selbst Richter ist. (Sela.) 7 »Höre, mein Volk, so will ich reden; Israel, ich lege gegen dich Zeugnis ab! Ich bin Gott, dein Gott. 8 Deiner Opfer wegen will ich dich nicht tadeln, sind doch deine Brandopfer stets vor mir. 9 Ich will keinen Stier aus deinem Haus nehmen, keine Böcke aus deinen Hürden; 10 denn mir gehören alle Tiere des Waldes, das Vieh auf tausend Bergen. 11 Ich kenne alle Vögel auf den Bergen, und was sich auf dem Feld regt, ist mir bekannt. 12 Wenn ich hungrig wäre, so würde ich es dir nicht sagen; denn mir gehört der Erdkreis und was ihn erfüllt. 13 Sollte ich etwa Stierfleisch essen oder Blut von Böcken trinken? 14 Opfere Gott Dank und erfülle dem Höchsten deine Gelübde; 15 und rufe mich an am Tag der Not, so will ich dich erretten, und du sollst mich ehren!« 16 Zu dem Gottlosen aber spricht Gott: »Was zählst du meine Satzungen auf und nimmst meinen Bund in deinen Mund, 17 da du doch Zucht hasst und meine Worte verwirfst? 18 Siehst du einen Dieb, so freundest du dich mit ihm an, und mit Ehebrechern hast du Gemeinschaft; 19 deinen Mund lässt du Böses reden, und deine Zunge knüpft Betrug. 20 Du sitzt da und redest gegen deinen Bruder; den Sohn deiner Mutter verleumdest du. 21 Das hast du getan, und ich habe geschwiegen; da meintest du, ich sei gleich wie du. Aber ich will dich zurechtweisen und es dir vor Augen stellen! 22 Seht doch das ein, die ihr Gott vergesst, damit ich nicht hinwegraffe, und keiner rettet! 23 Wer Dank opfert, der ehrt mich, und wer [seinen] Weg [recht] ausrichtet, dem zeige ich das Heil Gottes!«

Bibelen på hverdagsdansk

Sand tilbedelse

1 En sang af Asaf. Herren, den almægtige Gud, kalder menneskene sammen fra alle verdenshjørner. 2 Hans herlighed stråler omkring ham, han kommer fra Zion, det skønneste sted. 3 Vor Gud er på vej, og det sker ikke lydløst. Foran ham går en fortærende ild, omkring ham raser et voldsomt uvejr. 4 Himmel og jord er hans vidner, når han sætter sig for at dømme sit folk. 5 „Lad hele mit folk komme sammen, dem, som med ofre har bekræftet min pagt.” 6 Gud er en retfærdig dommer, det bevidner den himmelske verden. 7 „Mit folk, hør hvad jeg har at sige. Israel, jeg anklager jer, for jeg er jeres Gud. 8 Jeg bebrejder jer ikke alle jeres ofre, som I til stadighed bringer til mit alter. 9 Men det er ikke tyre fra jeres huse og bukke fra jeres stalde, jeg har brug for. 10 Jeg ejer alle de dyr, der lever i skoven, og alle dem, der græsser på de tusindvis af høje. 11 Jeg har tal på alle bjergenes fugle, selv jordens insekter er mine. 12 Hvis jeg blev sulten, ville jeg ikke bede jer om noget, for jorden er min med alt, hvad den indeholder. 13 Jeg spiser ikke kødet fra de tyre, I ofrer, jeg drikker ikke blodet fra de geder, I giver mig. 14 Kom hellere med en lovsang som takoffer, og opfyld jeres løfter til den almægtige Gud. 15 Råb til mig, når I har problemer, så jeg kan gribe ind, og I kan give mig ære. 16 Men til de ugudelige siger jeg: Hvorfor opremser I mine bud og påstår, at I overholder min pagt? 17 I nægter jo at lade jer vejlede og blæser på, hvad jeg siger. 18 Når I ser en tyv, slutter I jer til ham. I godtager dem, der lever i utroskab. 19 Jeres mund udspyr onde ord, jeres tale er løgn og bedrag. 20 I sidder og bagtaler jeres egen familie og lægger onde planer imod dem. 21 Når I ter jer sådan, skal jeg så bare se på? I tror måske, jeg er ligeglad? Nej, nu kan det være nok, nu bliver I straffet, jeg er nødt til at stille jer for retten. 22 Tænk over mine ord, I, der har glemt jeres Gud, ellers vil jeg gøre det af med jer, og der er intet, der kan redde jer. 23 Lovsang er et offer, som ærer mig. Jeg vil frelse alle, der adlyder mig.”

Psalm 50 | Schlachter 2000 Bibelen på hverdagsdansk

Sand tilbedelse