Psalm 38 | Schlachter 2000

1 Ein Psalm Davids. Zum Gedenken. 2 HERR, strafe mich nicht in deinem Zorn, züchtige mich nicht in deinem Grimm! 3 Denn deine Pfeile haben mich getroffen, und deine Hand liegt schwer auf mir. 4 Es ist nichts Unversehrtes an meinem Fleisch vor deinem Zorn, nichts Heiles an meinen Gebeinen wegen meiner Sünde. 5 Denn meine Verschuldungen gehen über mein Haupt; wie eine schwere Last sind sie, zu schwer für mich. 6 Meine Wunden stinken und eitern um meiner Torheit willen. 7 Ich bin tief gebeugt und niedergedrückt; ich gehe trauernd einher den ganzen Tag; 8 denn meine Lenden sind voll Brand, und es ist nichts Unversehrtes an meinem Fleisch. 9 Ich bin ganz kraftlos und zermalmt; ich schreie vor Unruhe meines Herzens. 10 O Herr, all mein Verlangen ist vor dir offenbar, und mein Seufzen ist dir nicht verborgen! 11 Mein Herz pocht heftig, meine Kraft hat mich verlassen, und selbst das Licht meiner Augen ist mir geschwunden. 12 Meine Lieben und Freunde stehen abseits wegen meiner Plage, und meine Nächsten halten sich fern. 13 Die mir nach dem Leben trachten, legen mir Schlingen, und die mein Unglück suchen, besprechen meinen Untergang; sie ersinnen Lügen den ganzen Tag. 14 Ich aber bin wie ein Tauber und höre nichts, und wie ein Stummer, der seinen Mund nicht auftut. 15 Ja, ich bin wie einer, der nichts hört, und in dessen Mund kein Widerspruch ist. 16 Denn auf dich, HERR, harre ich; du wirst antworten, o Herr, mein Gott! 17 Denn ich sagte: Dass sie nur nicht über mich frohlocken, nicht großtun gegen mich, wenn mein Fuß wankt! 18 Denn ich bin nahe daran zu fallen, und mein Schmerz ist stets vor mir. 19 Denn ich bekenne meine Schuld und bin bekümmert wegen meiner Sünde. 20 Meine Feinde aber gedeihen und sind mächtig, und zahlreich sind, die mich unter falschem Vorwand hassen. 21 Die mir Gutes mit Bösem vergelten sind meine Widersacher, weil ich dem Guten nachjage. 22 Verlass mich nicht, o HERR! Mein Gott, sei nicht fern von mir! 23 Eile zu meiner Hilfe, o Herr, mein Heil!

Bibelen på hverdagsdansk

En bøn om hjælp i lidelse

1 En sang af David og en bøn til Herren om nåde. 2 Herre, straf mig ikke i vrede, irettesæt mig ikke i harme. 3 Dine pile sidder dybt i mig, din straffende hånd hviler tungt på mig. 4 Min krop sygner hen på grund af din vrede, mit helbred er nedbrudt som følge af synd. 5 Min skyld vokser mig over hovedet, min syndebyrde er ikke til at bære. 6 Mine sår er betændte og stinker på grund af min tåbelige synd. 7 Jeg er nedtrykt og meget bedrøvet, dagen igennem sørger jeg dybt. 8 Det føles som ild i mit indre, hele min krop er syg af feber. 9 Jeg er lamslået og knust, stønner i fortvivlelse og smerte. 10 Herre, du ved, hvad jeg længes efter! Du hører alle mine suk. 11 Mit hjerte hamrer, min kraft er borte, mine øjne har mistet deres glans. 12 Min lidelse holder slægt og venner borte, mine kære holder sig på afstand. 13 Mine fjender stiller fælder for mig, de, som ønsker mig død, lægger onde planer. De har altid kun forræderi i tanke. 14 Jeg er som en døv, der ikke kan høre, som en stum, der ikke kan tale. 15 Jeg lader, som om jeg ikke hører, undlader at svare på spørgsmål. 16 Jeg venter på, at du gør noget, Herre. Jeg længes efter at få et svar, min Gud. 17 Lad ikke mine fjender hovere over min tilstand, eller glæde sig over at se mig falde. 18 Jeg er på randen af et sammenbrud, jeg lider af konstante smerter. 19 Men jeg vil bekende min synd og angre det onde, jeg har gjort. 20 Mange er imod mig uden årsag, mange hader mig uden grund. 21 De gengælder godt med ondt. De er imod mig, fordi jeg ønsker at gøre det gode. 22 Herre, lad mig ikke i stikken, hold dig ikke borte fra mig. 23 Skynd dig at gribe ind, hjælp mig, min Herre og Frelser!

Psalm 38 | Schlachter 2000 Bibelen på hverdagsdansk

En bøn om hjælp i lidelse