Psalm 137 | Schlachter 2000

1 An den Strömen Babels saßen wir und weinten, wenn wir an Zion gedachten. 2 An den Weiden, die dort sind, hängten wir unsere Lauten auf. 3 Denn die uns dort gefangen hielten, forderten von uns, dass wir Lieder sängen, und unsere Peiniger, dass wir fröhlich seien: »Singt uns eines von den Zionsliedern!« 4 Wie sollten wir ein Lied des HERRN singen auf fremdem Boden? 5 Vergesse ich dich, Jerusalem, so erlahme meine Rechte! 6 Meine Zunge soll an meinem Gaumen kleben, wenn ich nicht an dich gedenke, wenn ich Jerusalem nicht über meine höchste Freude setze! 7 Gedenke, HERR, den Söhnen Edoms den Tag Jerusalems, wie sie sprachen: »Zerstört, zerstört sie bis auf den Grund!« 8 Tochter Babel, du sollst verwüstet werden! Wohl dem, der dir vergilt, was du uns angetan hast! 9 Wohl dem, der deine Kindlein nimmt und sie zerschmettert am Felsgestein!

Bibelen på hverdagsdansk

Sørgesang i Babylonien

1 Ved Babyloniens floder sad vi og græd, når vi tænkte tilbage på Zion. 2 Harperne havde vi ikke lyst til at bruge, så vi hængte dem op i piletræerne. 3 Vore fangevogtere forlangte, at vi skulle synge, vore plageånder pålagde os at være glade: „Syng en sang om Zion for os!” 4 Hvordan skulle vi kunne synge for Herren, når vi sygner hen i et fremmed land? 5 Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, må min højre hånd da blive lammet! 6 Gid min tunge må klæbe til ganen,* hvis jeg ikke husker på dig og sætter dig højere end alt andet. 7 Herre, husk, hvad edomitterne sagde, da Jerusalem blev indtaget af babylonierne: „Riv byen ned, jævn den med jorden!” 8 Babylon, du går din undergang i møde. Velsignet være dem, der gengælder dig, hvad du har gjort mod os. 9 Lad dem tage dine spædbørn og knuse dem mod klippen.

Psalm 137 | Schlachter 2000 Bibelen på hverdagsdansk

Sørgesang i Babylonien