Psalm 74 | Nova Versão Internacional Bibelen på hverdagsdansk

Psalm 74 | Nova Versão Internacional

Poema da família de Asafe.

1 Por que nos rejeitaste definitivamente, ó Deus? Por que se acende a tua ira contra as ovelhas da tua pastagem? 2 Lembra-te do povo que adquiriste em tempos passados, da tribo da tua herança, que resgataste, do monte Sião, onde habitaste. 3 Volta os teus passos para aquelas ruínas irreparáveis, para toda a destruição que o inimigo causou em teu santuário. 4 Teus adversários gritaram triunfantes bem no local onde te encontravas conosco, e hastearam suas bandeiras em sinal de vitória. 5 Pareciam homens armados com machados invadindo um bosque cerrado. 6 Com seus machados e machadinhas esmigalharam todos os revestimentos de madeira esculpida. 7 Atearam fogo ao teu santuário; profanaram o lugar da habitação do teu nome. 8 Disseram no coração: “Vamos acabar com eles!” Queimaram todos os santuários do país. 9 Já não vemos sinais milagrosos; não há mais profetas, e nenhum de nós sabe até quando isso continuará. 10 Até quando o adversário irá zombar, ó Deus? Será que o inimigo blasfemará o teu nome para sempre? 11 Por que reténs a tua mão, a tua mão direita? Não fiques de braços cruzados! Destrói-os! 12 Mas tu, ó Deus, és o meu rei desde a antiguidade; trazes salvação sobre a terra. 13 Tu dividiste o mar pelo teu poder; quebraste as cabeças das serpentes das águas. 14 Esmagaste as cabeças do Leviatã* e o deste por comida às criaturas do deserto. 15 Tu abriste fontes e regatos; secaste rios perenes. 16 O dia é teu, e tua também é a noite; estabeleceste o sol e a lua. 17 Determinaste todas as fronteiras da terra; fizeste o verão e o inverno. 18 Lembra-te de como o inimigo tem zombado de ti, ó SENHOR, como os insensatos têm blasfemado o teu nome. 19 Não entregues a vida da tua pomba aos animais selvagens; não te esqueças para sempre da vida do teu povo indefeso. 20 Dá atenção à tua aliança, porque de antros de violência se enchem os lugares sombrios do país. 21 Não deixes que o oprimido se retire humilhado! Faze que o pobre e o necessitado louvem o teu nome. 22 Levanta-te, ó Deus, e defende a tua causa; lembra-te de como os insensatos zombam de ti sem cessar. 23 Não ignores a gritaria dos teus adversários, o crescente tumulto dos teus inimigos.

Biblia Sagrada, Nova Versão Internacional TM, NVI TM Copyright © 1993, 2000, 2011 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblia Sagrada, Nova Versão Internacional” is a trademark registered in the Instituto Nacional da Propriedade Industrial in Brazil by Biblica, Inc. The “NVI”, “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

Bibelen på hverdagsdansk

Bøn om Israels genoprettelse

1 En visdomssang* af Asaf Åh, Gud, har du forkastet os for evigt? Du er vores hyrde, men har straffet os hårdt. 2 Vi er det folk, du udvalgte i ældgamle dage. Du satte os i frihed og gjorde os til dit folk. Du udvalgte Zion som din bolig på jorden. 3 Prøv at gå en runde i byens ruiner, se, hvordan fjenden har nedbrudt din helligdom. 4 De udstødte sejrsråb midt i dit tempel, de plantede et banner dér som tegn på ejerskab. 5 De angreb dit tempel som skovhuggere, der svinger økserne mod de store træer. 6 De knuste det udskårne træværk, huggede det i stumper og stykker. 7 De satte ild til din helligdom, Herre. De jævnede din bolig med jorden. 8 De besluttede at knuse os helt og afbrændte alle vore bedehuse. 9 Nu er der intet, der viser, at vi er dit folk. Der er heller ingen profeter tilbage. Vi ved ikke, hvor længe vores ulykke skal vare. 10 Hvor længe får fjenden lov at håne os, Gud? Vil du tillade dem for evigt at spotte dit navn? 11 Hvorfor gør du ikke noget? Hvorfor straffer du dem ikke? 12 Gud, du har været vores Konge fra ældgamle tider, ofte har du reddet os ved dine mægtige undere. 13 Du skilte vandene med vældig kraft, du knuste hovederne på havets uhyre, 14 ja, du knuste Livjatans hoveder og gav den som føde til ørkenens folk. 15 Du åbnede kilder og lod vand springe frem, du standsede flodernes løb. 16 Du satte solen til at herske om dagen og månen til at skinne om natten. 17 Du fastlagde jordens grænser, du lod sommer og vinter afløse hinanden. 18 Hør, hvordan fjenderne håner dig, Herre, de gudløse nationer spotter dit navn. 19 Giv ikke din due i rovdyrets vold, forkast ikke for evigt dit stakkels folk. 20 Husker du ikke din pagt og dine løfter? Verden er jo fyldt med vold og ondskab. 21 Lad ikke dit forpinte folk blive til spot, men giv os grund til at lovprise dig. 22 Åh, Gud, grib ind og forsvar din ære. Hør, hvor du hånes af tåber hver dag. 23 Glem ikke alt, hvad de gudløse siger, deres hån og forbandelser stiger og stiger.