Psalm 55 | Nova Versão Internacional Bibelen på hverdagsdansk

Psalm 55 | Nova Versão Internacional

Para o mestre de música. Com instrumentos de cordas. Poema davídico.

1 Escuta a minha oração, ó Deus, não ignores a minha súplica; 2 ouve-me e responde-me! Os meus pensamentos me perturbam, e estou atordoado 3 diante do barulho do inimigo, diante da gritaria* dos ímpios; pois eles aumentam o meu sofrimento e, irados, mostram seu rancor. 4 O meu coração está acelerado; os pavores da morte me assaltam. 5 Temor e tremor me dominam; o medo tomou conta de mim. 6 Então eu disse: Quem dera eu tivesse asas como a pomba; voaria até encontrar repouso! 7 Sim, eu fugiria para bem longe, e no deserto eu teria o meu abrigo. Pausa 8 Eu me apressaria em achar refúgio longe do vendaval e da tempestade. 9 Destrói os ímpios, Senhor, confunde a língua deles, pois vejo violência e brigas na cidade. 10 Dia e noite eles rondam por seus muros; nela permeiam o crime e a maldade. 11 A destruição impera na cidade; a opressão e a fraude jamais deixam suas ruas. 12 Se um inimigo me insultasse, eu poderia suportar; se um adversário se levantasse contra mim, eu poderia defender-me; 13 mas logo você, meu colega, meu companheiro, meu amigo chegado, 14 você, com quem eu partilhava agradável comunhão enquanto íamos com a multidão festiva para a casa de Deus! 15 Que a morte apanhe os meus inimigos de surpresa! Desçam eles vivos para a sepultura*, pois entre eles o mal acha guarida. 16 Eu, porém, clamo a Deus, e o SENHOR me salvará. 17 À tarde, pela manhã e ao meio-dia choro angustiado, e ele ouve a minha voz. 18 Ele me guarda ileso na batalha, sendo muitos os que estão contra mim. 19 Deus, que reina desde a eternidade, me ouvirá e os castigará. Pausa Pois jamais mudam sua conduta e não têm temor de Deus. 20 Aquele homem se voltou contra os seus aliados, violando o seu acordo. 21 Macia como manteiga é a sua fala, mas a guerra está no seu coração; suas palavras são mais suaves que o óleo, mas são afiadas como punhais. 22 Entregue suas preocupações ao SENHOR, e ele o susterá; jamais permitirá que o justo venha a cair. 23 Mas tu, ó Deus, farás descer à cova da destruição aqueles assassinos e traidores, os quais não viverão a metade dos seus dias. Quanto a mim, porém, confio em ti.

Biblia Sagrada, Nova Versão Internacional TM, NVI TM Copyright © 1993, 2000, 2011 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblia Sagrada, Nova Versão Internacional” is a trademark registered in the Instituto Nacional da Propriedade Industrial in Brazil by Biblica, Inc. The “NVI”, “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

Bibelen på hverdagsdansk

Om at blive forrådt af sine venner

1 Til korlederen: En visdomssang af David. Synges til akkompagnement af strengeinstrumenter. 2 Hør min bøn, Gud, lyt til mit råb om hjælp. 3 Hør mig og svar mig. Jeg er ude af mig selv og ryster af skræk. 4 Mine fjender gør mig bange med deres voldsomme trusler. De er rasende på mig og klar til angreb. 5 Mit hjerte banker helt vildt, dødsangsten overmander mig. 6 Jeg er grebet af skræk og rædsel, jeg er lammet af frygt. 7 Jeg ville ønske, jeg havde vinger som en fugl, så jeg kunne flygte og finde fred. 8 Jeg ville flyve langt bort, slå mig ned i ødemarken og blive der. 9 Jeg ville skyndsomst søge ly for det voldsomme uvejr. 10 Skab forvirring hos dem, Herre, og forstyr deres planer. Der er oprør og ufred i byen. 11 Der går vagter på bymuren dag og nat, men den virkelige fare kommer indefra. 12 Der er vold og mord overalt, trusler og bedrageri breder sig uhæmmet. 13 Hvis det var en fremmed, der rasede imod mig, kunne jeg bedre holde det ud. Hvis jeg blev hånet af mine fjender, kunne jeg løbe væk fra dem. 14 Men det var dig, som jeg troede var min ven, du var min følgesvend og min fortrolige. 15 Vi delte hinandens hemmeligheder, vi fulgtes ad i festoptoget til Guds hus. 16 Gid du ville sende dem i døden, Gud, for ondskaben har fyldt deres sind. 17 Jeg vil råbe til min Gud, og Herren vil redde mig. 18 Morgen, middag og aften vil jeg klage min nød, og han vil høre min bøn. 19 Han vil redde mig fra mine angribere, selv om der er mange, der kæmper imod mig. 20 Gud, som hersker fra fortids dage, vil høre mig og ydmyge dem. De nægter jo at forandre sig, de frygter ikke Gud. 21 Min ven forrådte mig, han brød sit løfte. 22 Hans tale var glat som olie, men han havde bagtanker om oprør. Hans ord var bløde som smør, men de blev snart til skarpe dolke. 23 Kast din byrde på Herren, så vil han bære den for dig. Han lader ikke de gudfrygtige bukke under. Aldrig i evighed. 24 Gud, send de onde bedragere i afgrunden, mordere og løgnere skal dø i deres ungdom. Men jeg sætter min lid til dig.