Psalm 104 | Nova Versão Internacional
1Bendiga o SENHOR a minha alma! Ó SENHOR, meu Deus, tu és tão grandioso! Estás vestido de majestade e esplendor!2Envolto em luz como numa veste, ele estende os céus como uma tenda,3e põe sobre as águas dos céus as vigas dos seus aposentos. Faz das nuvens a sua carruagem e cavalga nas asas do vento.4Faz dos ventos seus mensageiros* e dos clarões reluzentes seus servos.5Firmaste a terra sobre os seus fundamentos para que jamais se abale;6com as torrentes do abismo a cobriste, como se fossem uma veste; as águas subiram acima dos montes.7Diante das tuas ameaças as águas fugiram, puseram-se em fuga ao som do teu trovão;8subiram pelos montes e escorreram pelos vales, para os lugares que tu lhes designaste.9Estabeleceste um limite que não podem ultrapassar; jamais tornarão a cobrir a terra.10Fazes jorrar as nascentes nos vales e correrem as águas entre os montes;11delas bebem todos os animais selvagens, e os jumentos selvagens saciam a sua sede.12As aves do céu fazem ninho junto às águas e entre os galhos põem-se a cantar.13Dos teus aposentos celestes regas os montes; sacia-se a terra com o fruto das tuas obras!14É o SENHOR que faz crescer o pasto para o gado, e as plantas que o homem cultiva, para da terra tirar o alimento:15o vinho, que alegra o coração do homem; o azeite, que lhe faz brilhar o rosto, e o pão, que sustenta o seu vigor.16As árvores do SENHOR são bem regadas, os cedros do Líbano que ele plantou;17nelas os pássaros fazem ninho, e nos pinheiros a cegonha tem o seu lar.18Os montes elevados pertencem aos bodes selvagens, e os penhascos são um refúgio para os coelhos.19Ele fez a lua para marcar estações; o sol sabe quando deve se pôr.20Trazes trevas, e cai a noite, quando os animais da floresta vagueiam.21Os leões rugem à procura da presa, buscando de Deus o alimento,22mas ao nascer do sol eles se vão e voltam a deitar-se em suas tocas.23Então o homem sai para o seu trabalho, para o seu labor até o entardecer.24Quantas são as tuas obras, SENHOR! Fizeste todas elas com sabedoria! A terra está cheia de seres que criaste.25Eis o mar, imenso e vasto. Nele vivem inúmeras criaturas, seres vivos, pequenos e grandes.26Nele passam os navios, e também o Leviatã*, que formaste para com ele* brincar.27Todos eles dirigem seu olhar a ti, esperando que lhes dês o alimento no tempo certo;28tu lhes dás, e eles o recolhem; abres a tua mão, e saciam-se de coisas boas.29Quando escondes o rosto, entram em pânico; quando lhes retiras o fôlego, morrem e voltam ao pó.30Quando sopras o teu fôlego, eles são criados, e renovas a face da terra.31Perdure para sempre a glória do SENHOR! Alegre-se o SENHOR em seus feitos!32Ele olha para a terra, e ela treme; toca os montes, e eles fumegam.33Cantarei ao SENHOR toda a minha vida; louvarei ao meu Deus enquanto eu viver.34Seja-lhe agradável a minha meditação, pois no SENHOR tenho alegria.35Sejam os pecadores eliminados da terra e deixem de existir os ímpios. Bendiga o SENHOR a minha alma! Aleluia!*
Bibelen på hverdagsdansk
Skabningens Herre
1Min sjæl, pris Herren. Min Gud, du er vidunderlig stor. Du udstråler kongelig værdighed,2du er omgivet af et strålende lys. Du udspændte himlen som en teltdug3og byggede din bolig på hvælvingens bue. Du bruger en tordensky som stridsvogn og farer af sted på vindens vinger.4Du bruger stormvinde som dine sendebud og gør lynene til dine tjenere.5Du grundfæstede jorden, den står urokkeligt fast.6Havets vandmasser dækkede den som en klædning og gik hen over bjergenes tinder.7Ved din befaling kom vandene i bevægelse, de styrtede væk ved din tordenrøst,8de strømmede over bjerge og gennem dale, for at komme til det sted, du havde beredt for dem.9Havene fik en grænse at holde sig bagved, så de aldrig skulle dække hele jorden igen.10Du lod kilder risle frem i dalene og bække bane sig vej mellem bjergene,11så dyrene kan få vand at drikke, vildæslerne slukke deres tørst.12Ved bredden bygger fuglene rede, fra trækronerne høres deres sang.13Fra himlen sender du regn over bjergene, du velsigner jorden med væde.14Du får græs til at spire frem som føde for kvæget, du gør det muligt for mennesker at dyrke deres afgrøder.15Vin, som giver os glæde, olivenolie, som får vore ansigter til at stråle, brød, som giver os styrke og helse.16Herren passer de træer, han har plantet, Libanons cedre får rigeligt med regn.17Fuglene bygger rede i træernes grene, storkene bor i fyrretræernes toppe.18Højt på bjerget holder stenbukken til, mellem klipper er grævlingens skjul.19Du skabte månen til at markere årets gang, solen står op og går ned på den fastsatte tid.20Du skabte nattens mørke, hvor de vilde dyr kommer frem.21De unge løver brøler efter bytte, fanger de dyr, Gud har givet dem til føde.22De trækker sig tilbage, når solen står op, går hjem til deres huler og lægger sig.23Da begynder mennesket sin daglige dont, bliver ved med at arbejde, til dagen er forbi.24Oh, Gud, hvor er din visdom stor! Jorden er fuld af dine skabninger. Hvilken mangfoldighed du har skabt.25Foran mig ligger det mægtige hav, det vrimler af liv i alle former og farver.26Skibene pløjer sig gennem de store have, Livjatan, som du skabte, boltrer sig i bølgerne.27Hele skabningen er afhængig af dig, du giver dem føde i rette tid.28Du giver, og de tager imod, når du åbner din hånd, bliver de mætte.29Men vender du ryggen til dem, bliver de skrækslagne. Tager du deres livsånde bort, dør de og bliver til støv.30Din livgivende Ånd har skabende kraft, du fornyer alt liv på jorden.31Gid Herrens herlighed må vare for evigt! Gid han altid må glæde sig over sit skaberværk!32Når han ser på jorden, skælver den. Når han rører ved bjergene, bryder de i brand.33Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever, prise Gud til mit sidste åndedrag.34Må han finde behag i min lovsang, for han er kilden til al min glæde.35Gid der ingen syndere var tilbage, ingen gudløse på hele jorden. Min sjæl, pris Herren! Halleluja!
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.