Jeremia 23 | Nova Versão Internacional Bibelen på hverdagsdansk

Jeremia 23 | Nova Versão Internacional

O Renovo Justo

1 “Ai dos pastores que destroem e dispersam as ovelhas do meu pasto!”, diz o SENHOR. 2 Portanto, assim diz o SENHOR, Deus de Israel, aos pastores que tomam conta do meu povo: “Foram vocês que dispersaram e expulsaram o meu rebanho e não cuidaram dele. Mas eu vou castigar vocês pelos seus maus procedimentos”, declara o SENHOR. 3 “Eu mesmo reunirei os remanescentes do meu rebanho de todas as terras para onde os expulsei e os trarei de volta à sua pastagem, a fim de que cresçam e se multipliquem. 4 Estabelecerei sobre eles pastores que cuidarão deles. E eles não mais terão medo ou pavor, e nenhum deles faltará”, declara o SENHOR. 5 “Dias virão”, declara o SENHOR, “em que levantarei para Davi* um Renovo justo, um rei que reinará com sabedoria e fará o que é justo e certo na terra. 6 Em seus dias Judá será salva, Israel viverá em segurança, e este é o nome pelo qual será chamado: O SENHOR é a Nossa Justiça. 7 Portanto, vêm dias”, diz o SENHOR, “em que não mais se dirá: ‘Juro pelo nome do SENHOR, que trouxe os israelitas do Egito’, 8 mas se dirá: ‘Juro pelo nome do SENHOR, que trouxe os descendentes de Israel da terra do norte e de todas as nações para onde os expulsou’. E eles viverão na sua própria terra”.

Profetas Mentirosos

9 Acerca dos profetas: Meu coração está partido dentro de mim; todos os meus ossos tremem. Sou como um bêbado, como um homem dominado pelo vinho, por causa do SENHOR e de suas santas palavras. 10 A terra está cheia de adúlteros e, por causa disso,* a terra chora* e as pastagens do deserto estão secas. Seu modo de vida é perverso e o seu poder é ilegítimo. 11 “Tanto o profeta como o sacerdote são profanos; até no meu templo encontro as suas iniquidades”, declara o SENHOR. 12 “Por isso, o caminho deles será como lugares escorregadios nas trevas, para as quais serão banidos, e nelas cairão. Trarei a desgraça sobre eles, no ano do seu castigo”, declara o SENHOR. 13 “Entre os profetas de Samaria vi algo repugnante: eles profetizaram por Baal e desviaram Israel, o meu povo. 14 E entre os profetas de Jerusalém vi algo horrível: eles cometem adultério e vivem uma mentira. Encorajam os que praticam o mal, para que nenhum deles se converta de sua impiedade. Para mim são todos como Sodoma; o povo de Jerusalém é como Gomorra.” 15 Por isso assim diz o SENHOR dos Exércitos acerca dos profetas: “Eu os farei comer comida amarga e beber água envenenada, porque dos profetas de Jerusalém a impiedade se espalhou por toda esta terra”. 16 Assim diz o SENHOR dos Exércitos: “Não ouçam o que os profetas estão profetizando para vocês; eles os enchem de falsas esperanças. Falam de visões inventadas por eles mesmos e que não vêm da boca do SENHOR. 17 Vivem dizendo àqueles que desprezam a palavra do SENHOR: ‘Vocês terão paz’. E a todos os que seguem a obstinação dos seus corações dizem: ‘Vocês não sofrerão desgraça alguma’. 18 Mas qual deles esteve no conselho do SENHOR para ver ou ouvir a sua palavra? Quem deu atenção e obedeceu à minha palavra? 19 Vejam, a tempestade do SENHOR! A sua fúria está à solta! Um vendaval vem sobre a cabeça dos ímpios. 20 A ira do SENHOR não se afastará até que ele tenha completado os seus propósitos. Em dias vindouros vocês o compreenderão claramente. 21 Não enviei esses profetas, mas eles foram correndo levar sua mensagem; não falei com eles, mas eles profetizaram. 22 Mas, se eles tivessem comparecido ao meu conselho, anunciariam as minhas palavras ao meu povo e teriam feito com que se convertessem do seu mau procedimento e das suas obras más. 23 “Sou eu apenas um Deus de perto”, pergunta o SENHOR, “e não também um Deus de longe? 24 Poderá alguém esconder-se sem que eu o veja?”, pergunta o SENHOR. “Não sou eu aquele que enche os céus e a terra?”, pergunta o SENHOR. 25 “Ouvi o que dizem os profetas, que profetizam mentiras em meu nome, dizendo: ‘Tive um sonho! Tive um sonho!’ 26 Até quando os profetas continuarão a profetizar mentiras e as ilusões de suas próprias mentes? 27 Eles imaginam que os sonhos que contam uns aos outros farão o povo esquecer o meu nome, assim como os seus antepassados esqueceram o meu nome por causa de Baal. 28 O profeta que tem um sonho, conte o sonho, e o que tem a minha palavra, fale a minha palavra com fidelidade. Pois o que tem a palha a ver com o trigo?”, pergunta o SENHOR. 29 “Não é a minha palavra como o fogo”, pergunta o SENHOR, “e como um martelo que despedaça a rocha? 30 “Portanto”, declara o SENHOR, “estou contra os profetas que roubam uns dos outros as minhas palavras. 31 Sim”, declara o SENHOR, “estou contra os profetas que com as suas próprias línguas declaram oráculos. 32 Sim, estou contra os que profetizam sonhos falsos”, declara o SENHOR. “Eles os relatam e com as suas mentiras irresponsáveis desviam o meu povo. Eu não os enviei nem os autorizei; e eles não trazem benefício algum a este povo”, declara o SENHOR.

Os Falsos Profetas

33 “Quando este povo ou um profeta ou um sacerdote perguntar a você: ‘Qual é a mensagem pesada da qual o SENHOR o encarregou?’, diga-lhes: Vocês são o peso! E eu os abandonarei”, declara o SENHOR. 34 “Se um profeta ou um sacerdote ou alguém do povo afirmar: ‘Esta é a mensagem da qual o SENHOR me encarregou’, eu castigarei esse homem e a sua família. 35 Assim dirá cada um de vocês ao seu amigo ou parente: ‘O que o SENHOR respondeu? O que o SENHOR falou?’ 36 Nunca mais mencionem a expressão ‘Esta é a mensagem da qual o SENHOR me encarregou’, senão essa palavra se tornará uma ‘carga’ para aquele que a proferir; porque vocês distorcem as palavras do Deus vivo, do SENHOR dos Exércitos, do nosso Deus. 37 É assim que vocês dirão ao profeta: ‘Qual é a resposta do SENHOR para você?’ ou ‘O que o SENHOR falou?’ 38 Mas, se vocês disserem: ‘Esta é a mensagem da qual o SENHOR me encarregou’ ”, assim diz o SENHOR: “Vocês dizem: ‘Esta é a mensagem da qual o SENHOR me encarregou’, quando eu os adverti de que não dissessem isso. 39 Por isso eu me esquecerei de vocês e os lançarei fora da minha presença, juntamente com a cidade que dei a vocês e aos seus antepassados. 40 Trarei sobre vocês humilhação perpétua, vergonha permanente, que jamais será esquecida”.

Biblia Sagrada, Nova Versão Internacional TM, NVI TM Copyright © 1993, 2000, 2011 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblia Sagrada, Nova Versão Internacional” is a trademark registered in the Instituto Nacional da Propriedade Industrial in Brazil by Biblica, Inc. The “NVI”, “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

Bibelen på hverdagsdansk

Løfte om tilbagevenden til deres eget land og et nyt rodskud fra Davids slægt

1 Herren, Israels Gud, siger: „Mit folks ledere fortjener deres straf. De skulle have været hyrder for min hjord, men har i stedet ført dem i ulykke, og de er årsag til, at hjorden bliver spredt for alle vinde. 2 I stedet for at føre dem til et trygt og sikkert sted, har de drevet dem mod død og undergang. Derfor vil jeg straffe dem for deres onde handlinger. 3 Men engang vil jeg samle resterne af min hjord fra alle de lande, jeg spredte dem til, og føre dem tilbage til folden, hvor de vil opleve fremgang og vækst. 4 Jeg vil udpege gode hyrder til at tage sig af dem, så de ikke længere har noget at frygte, og ingen af dem skal fare vild.” 5 „Og engang i fremtiden,” siger Herren, „vil jeg lade en spire bryde frem fra Davids slægt, en konge, der vil styre landet med visdom og afsige retfærdige domme. 6 Hans navn skal være ‚Herren er vores redning’* for Judas folk vil blive reddet, og Israel skal leve i tryghed. 7 Når I er vendt tilbage til landet, vil den, der aflægger ed, ikke længere sige: ‚Så sandt Herren lever, der udfriede Israels folk fra Egyptens land.’ 8 I stedet vil man sige: ‚Så sandt Herren lever, der førte Israels folk hjem til deres eget land fra landet mod nord og alle de andre lande, hvor han havde sendt dem i eksil.’ Da skal de få lov at bo i deres eget land igen.”

Dom over de ugudelige præster og profeter

9 Når jeg tænker på dem, der skulle tale på Guds vegne, er jeg dybt frustreret. Jeg ryster og skælver, jeg raver omkring, som var jeg beruset. Det er helt forfærdeligt, som de behandler Herren og hans hellige ord. 10 Landet er fuldt af troløshed imod Herren, og derfor hænger hans forbandelse over det, så jorden tørrer ind, og græsset visner. Det er de gudløse lederes skyld, for de er onde og misbruger deres magt. 11 „Både præsterne og profeterne er gudløse!” siger Herren. „Jeg har set deres forargelige ondskab selv her i mit eget tempel. 12 Derfor vil de blive jaget hen ad mørke og glatte stier, så de falder. Når tiden er inde, vil jeg sende ulykken over dem. 13 Jeg så, hvor frygteligt Samarias profeter opførte sig. De profeterede ved Ba’al og ledte mit folk Israel på afveje. 14 Men Jerusalems profeter opfører sig lige så forfærdeligt. De er utro mod mig og lever på en løgn. De opfordrer ligefrem folket til at synde i stedet for at advare dem. Den slags ledere og hele Jerusalems befolkning er lige så ugudelige, som Sodomas og Gomorras indbyggere var.” 15 Derfor siger Herren, den Almægtige, om Jerusalems profeter: „Jeg vil fodre dem med min hårde straf og give dem et lidelsens bæger at tømme. For det er deres skyld, at ugudeligheden breder sig i landet.” 16 Herren, den Almægtige, siger til Jerusalems indbyggere: „Lad være med at lytte til de ugudelige profeter, for de fylder jer med falske forhåbninger. De taler nemlig ud af deres egen fantasi i stedet for at bringe et budskab fra mig. 17 Til dem, der gør oprør og forkaster mit ord, siger de: ‚I vil få fremgang!’ og til dem, der stædigt følger deres egne onde tilskyndelser, siger de: ‚Bare rolig! Det sker der ikke noget ved.’ 18 Men kan I nævne bare én blandt disse profeter, som lever mig så nær, at han kan høre, hvad jeg siger? Findes der én eneste, der er villig til at lytte og adlyde? 19 Min straf vil pludselig være over dem som en mægtig hvirvelvind. 20 Min vrede lægger sig ikke, før jeg har udført den straf, jeg har tiltænkt dem. I vil forstå det, når I ser det ske. 21 Jeg har aldrig sendt den slags profeter, men alligevel hævder de at tale på mine vegne. Jeg har ikke givet dem noget budskab, men alligevel vover de at profetere. 22 Hvis de virkelig havde kendt mig og forstået min vilje, ville de have givet folket et budskab fra mig om omvendelse fra deres ondskab. 23 Er jeg måske en jordisk gud med et begrænset udsyn? 24 Kan nogen skjule sig for mig? Er jeg ikke overalt både i himlen og på jorden? 25 Jeg har hørt disse profeter sige: ‚Gud gav mig en drøm i nat.’ Men det er løgn! 26 Hvor længe vil de blive ved med at komme med deres løgnagtige budskaber og selvopfundne profetier? 27 Med deres falske drømme får de mit folk til at glemme mig, akkurat som deres forfædre glemte mig og begyndte at tilbede Ba’al. 28 Kan I ikke kende forskel på halm og aks? Prøv at sammenligne det, I hører fra en såkaldt profet, der fortæller om sine drømme, og det I hører fra en, der bringer et sandt budskab fra mig. 29 Mit ord brænder som ild og renser urenheder bort. Det er som en forhammer, der knuser de hårde klipper til småsten. 30 Derfor er jeg imod de profeter, der godt nok siger: ‚Hør, hvad Herren siger!’ men blot efterligner hinandens budskaber og smigrende ord. De taler for egen regning. 32 Deres fantasier og drømme er åbenlyse løgne, der lokker mit folk ud i synd. Jeg har ikke sendt dem, og de hjælper ikke mit folk, tværtimod!” 33 Herren sagde til mig: „Jeremias, hvis en profet eller præst eller en anden person spørger dig, om du har en byrde* fra Herren, skal du svare: ‚Det er jer, der er blevet en byrde, og Herren kan ikke bære den længere.’ 34 Den profet, præst eller anden person, der løgnagtigt påstår at have en ‚byrde fra Herren’, vil jeg straffe hårdt. 35 I må gerne spørge hinanden: ‚Hvad siger Herren?’ 36 men lad være med at tale om ‚en byrde fra Herren’, for de ‚byrder’, I kommer frem med, er jeres egne tanker og meninger. På den måde ringeagter I jeres Gud, Herren, den Almægtige. 37 I må godt spørge en profet: ‚Hvad siger Herren?’ 38 Men hvis I trods min advarsel fortsætter med at gøre nar ad mig ved at tale om en ‚byrde fra Herren’, når det kun er jeres egne ord, I kommer med, så vil jeg også behandle jer som en byrde og kaste jer langt bort. Jeg vil forkaste både jer og den by, jeg gav jeres fædre. 40 Jeg vil vanære jer i en sådan grad, at jeres fornedrelse vil blive husket til alle tider.”