1.Mose 2 | Nova Versão Internacional Bibelen på hverdagsdansk

1.Mose 2 | Nova Versão Internacional
1 Assim foram concluídos os céus e a terra, e tudo o que neles há. 2 No sétimo dia Deus já havia concluído a obra que realizara, e nesse dia descansou. 3 Abençoou Deus o sétimo dia e o santificou, porque nele descansou de toda a obra que realizara na criação.

A Origem da Humanidade

4 Esta é a história das origens* dos céus e da terra, no tempo em que foram criados: Quando o SENHOR Deus fez a terra e os céus, 5 ainda não tinha brotado nenhum arbusto no campo, e nenhuma planta havia germinado, porque o SENHOR Deus ainda não tinha feito chover sobre a terra, e também não havia homem para cultivar o solo. 6 Todavia brotava água* da terra e irrigava toda a superfície do solo. 7 Então o SENHOR Deus formou o homem* do pó da terra e soprou em suas narinas o fôlego de vida, e o homem se tornou um ser vivente. 8 Ora, o SENHOR Deus tinha plantado um jardim no Éden, para os lados do leste, e ali colocou o homem que formara. 9 Então o SENHOR Deus fez nascer do solo todo tipo de árvores agradáveis aos olhos e boas para alimento. E no meio do jardim estavam a árvore da vida e a árvore do conhecimento do bem e do mal. 10 No Éden nascia um rio que irrigava o jardim, e depois se dividia em quatro. 11 O nome do primeiro é Pisom. Ele percorre toda a terra de Havilá, onde existe ouro. 12 O ouro daquela terra é excelente; lá também existem o bdélio e a pedra de ônix. 13 O segundo, que percorre toda a terra de Cuxe, é o Giom. 14 O terceiro, que corre pelo lado leste da Assíria, é o Tigre. E o quarto rio é o Eufrates. 15 O SENHOR Deus colocou o homem no jardim do Éden para cuidar dele e cultivá-lo. 16 E o SENHOR Deus ordenou ao homem: “Coma livremente de qualquer árvore do jardim, 17 mas não coma da árvore do conhecimento do bem e do mal, porque no dia em que dela comer, certamente você morrerá”. 18 Então o SENHOR Deus declarou: “Não é bom que o homem esteja só; farei para ele alguém que o auxilie e lhe corresponda”. 19 Depois que formou da terra todos os animais do campo e todas as aves do céu, o SENHOR Deus os trouxe ao homem para ver como este lhes chamaria; e o nome que o homem desse a cada ser vivo, esse seria o seu nome. 20 Assim o homem deu nomes a todos os rebanhos domésticos, às aves do céu e a todos os animais selvagens. Todavia não se encontrou para o homem* alguém que o auxiliasse e lhe correspondesse. 21 Então o SENHOR Deus fez o homem cair em profundo sono e, enquanto este dormia, tirou-lhe uma das costelas*, fechando o lugar com carne. 22 Com a costela que havia tirado do homem, o SENHOR Deus fez uma mulher e a levou até ele. 23 Disse então o homem: “Esta, sim, é osso dos meus ossos e carne da minha carne! Ela será chamada mulher, porque do homem* foi tirada”. 24 Por essa razão, o homem deixará pai e mãe e se unirá à sua mulher, e eles se tornarão uma só carne. 25 O homem e sua mulher viviam nus, e não sentiam vergonha.

Biblia Sagrada, Nova Versão Internacional TM, NVI TM Copyright © 1993, 2000, 2011 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblia Sagrada, Nova Versão Internacional” is a trademark registered in the Instituto Nacional da Propriedade Industrial in Brazil by Biblica, Inc. The “NVI”, “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

Bibelen på hverdagsdansk
1 På den måde blev himlen og jorden og alt liv skabt. 2 Skaberværket var nu fuldført, og Gud hvilede på den syvende dag. 3 Han velsignede den og indviede den til hviledag.

Hvordan Gud skaber de to første mennesker

4 Da Gud skabte verden, 5 var der først ingen grønne planter eller buske på jorden, for han havde endnu ikke ladet det regne. Der var heller ingen mennesker til at dyrke jorden. 6 Men der vældede vand frem af jorden og vandede dens overflade. 7 Så formede Gud et menneske af jorden og blæste livsånde i dets næsebor, så det blev et levende væsen. 8 Gud havde plantet en have i Eden mod øst, og dér anbragte han nu det menneske, som han havde skabt. 9 Gud havde plantet alle slags smukke træer i haven, træer med en mængde frugt. Midt i haven stod livets træ og træet, der giver kendskab til både godt og ondt. 10 I Eden udsprang en flod, som vandede haven. Uden for haven delte den sig i fire mindre floder. 11 Den første flod hedder Pishon. Den bugter sig omkring landet Havila, hvor der findes guld 12 af fin kvalitet samt bedellium* og ædelsten. 13 Den anden flod kaldes Gihon. Den løber gennem landet Kush. 14 Den tredje flod kaldes Tigris. Den løber langs med Assyriens østgrænse. Den fjerde flod kaldes Eufrat. 15 Gud satte mennesket, Adam, i Edens have, for at han skulle passe den, 16 og han sagde til ham: „Du må spise frugten fra alle træerne i haven undtagen det træ, som giver kendskab til både godt og ondt. Hvis du spiser af den frugt, skal du dø.” 18 Derpå sagde Gud: „Det er ikke godt for Adam at være alene. Jeg vil give ham en livsledsager,* der passer til ham.” 19 Gud havde af jorden formet alle slags dyr og fugle. Dem førte han nu hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; og hvad Adam kaldte dem, blev deres navn. 20 Adam navngav alle fuglene og de vilde og tamme dyr, men han fandt ikke nogen passende ledsager iblandt dem. 21 Derfor lod Gud Adam falde i en dyb søvn. Mens han sov, tog Gud et af hans ribben og lukkede stedet til igen med kød. 22 Af ribbenet byggede han en kvinde og førte hende hen til Adam. 23 „Ja!” udbrød Adam. „Det er knogler af mine knogler og kød af mit kød! Hun skal hedde kvinde, for hun er taget ud af manden.*” 24 Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig nært til sin kone, og de to skal blive ét. 25 Adam og hans kone var begge nøgne, men de skammede sig ikke over deres nøgenhed.