Psalm 18 | Nueva Versión Internacional (Castellano)
Al director musical. De David, siervo del Señor. David dedicó al Señor la letra de esta canción cuando el Señor lo libró de Saúl y de todos sus enemigos. Dijo así:
1Tít.-50 – ¡Cuánto te amo, SEÑOR, fuerza mía!2El SEÑOR es mi roca, mi amparo, mi libertador; es mi Dios, el peñasco en que me refugio. Es mi escudo, el poder que me salva,* ¡mi más alto escondite!3Invoco al SEÑOR, que es digno de alabanza, y quedo a salvo de mis enemigos.4Los lazos de la muerte me envolvieron; los torrentes destructores me abrumaron.5Me enredaron los lazos del sepulcro, y me encontré ante las trampas de la muerte.6En mi angustia invoqué al SEÑOR; clamé a mi Dios, y él me escuchó desde su templo; ¡mi clamor llegó a sus oídos!7La tierra tembló, se estremeció; se sacudieron los cimientos de los montes; ¡retemblaron a causa de su enojo!8Por la nariz echaba humo, por la boca, fuego consumidor; ¡lanzaba carbones encendidos!9Rasgando el cielo, descendió, pisando sobre oscuros nubarrones.10Montando sobre un querubín, surcó los cielos y se remontó sobre las alas del viento.11Hizo de las tinieblas su escondite, de los oscuros y cargados nubarrones un pabellón que lo rodeaba.12De su radiante presencia brotaron nubes, granizos y carbones encendidos.13En el cielo, entre granizos y carbones encendidos, se oyó el trueno del SEÑOR, resonó la voz del Altísimo.14Lanzó sus flechas, sus grandes centellas; dispersó a mis enemigos y los puso en fuga.15A causa de tu reprensión, oh SEÑOR, y por el resoplido de tu enojo,* las cuencas del mar quedaron a la vista; ¡al descubierto quedaron los cimientos de la tierra!16Extendiendo su mano desde lo alto, tomó la mía y me sacó del mar profundo.17Me libró de mi enemigo poderoso, y de aquellos que me odiaban y eran más fuertes que yo.18En el día de mi desgracia me salieron al encuentro, pero mi apoyo fue el SEÑOR.19Me sacó a un amplio espacio; me libró porque se agradó de mí.20El SEÑOR me ha pagado conforme a mi justicia; me ha premiado conforme a la limpieza de mis manos,21pues he andado en los caminos del SEÑOR; no he cometido mal alguno ni me he apartado de mi Dios.22Presentes tengo todas sus sentencias; no me he alejado de sus decretos.23He sido íntegro con él y me he abstenido de pecar.24El SEÑOR me ha recompensado conforme a mi justicia, conforme a la limpieza de mis manos.25Tú eres fiel con quien es fiel, e irreprochable con quien es irreprochable;26sincero eres con quien es sincero, pero sagaz con el que es tramposo.27Tú das la victoria a los humildes, pero humillas a los altaneros.28Tú, SEÑOR, mantienes mi lámpara encendida; tú, Dios mío, iluminas mis tinieblas.29Con tu apoyo me lanzaré contra un ejército; contigo, Dios mío, podré asaltar murallas.30El camino de Dios es perfecto; la palabra del SEÑOR es intachable. Escudo es Dios a los que en él se refugian.31¿Quién es Dios, si no el SEÑOR? ¿Quién es la roca, si no nuestro Dios?32Es él quien me arma de valor y endereza mi camino;33da a mis pies la ligereza del venado, y me mantiene firme en las alturas;34adiestra mis manos para la batalla, y mis brazos para tensar arcos de bronce.35Tú me cubres con el escudo de tu salvación, y con tu diestra me sostienes; tu bondad me ha hecho prosperar.36Me has despejado el camino, así que mis tobillos no flaquean.37Perseguí a mis enemigos, les di alcance, y no retrocedí hasta verlos aniquilados.38Los aplasté. Ya no pudieron levantarse. ¡Cayeron debajo de mis pies!39Tú me armaste de valor para el combate; bajo mi planta sometiste a los rebeldes.40Hiciste retroceder a mis enemigos, y así exterminé a los que me odiaban.41Pedían ayuda; no hubo quien los salvara. Al SEÑOR clamaron,* pero no les respondió.42Los desmenucé. Parecían polvo disperso por el viento. ¡Los pisoteé* como al lodo de las calles!43Me has librado de una turba amotinada; me has puesto por encima de los paganos; me sirve gente que yo no conocía.44Apenas me oyen, me obedecen; son extranjeros, y me rinden homenaje.45¡Esos extraños se descorazonan, y temblando salen de sus refugios!46¡El SEÑOR vive! ¡Alabada sea mi roca! ¡Exaltado sea Dios mi Salvador!47Él es el Dios que me vindica, el que pone los pueblos a mis pies.48Tú me libras del furor de mis enemigos, me exaltas por encima de mis adversarios, me salvas de los hombres violentos.49Por eso, SEÑOR, te alabo entre las naciones y canto salmos a tu nombre.50El SEÑOR da grandes victorias a su rey; a su ungido David y a sus descendientes les muestra por siempre su gran amor.
Bibelen på hverdagsdansk
Davids sejrssang
1Til korlederen: En sang af Herrens tjener, David. Han sang den til Herren i anledning af, at Herren havde reddet ham fra Saul og alle hans øvrige fjender.2Jeg elsker Herren, han er min redning.3Herren er min Klippeborg og min Beskytter. Han er mit Skjul, hos ham søger jeg tilflugt. Han er mit Skjold, min Frelse og min Fæstning.4Jeg kalder på Herren, den Højlovede, og frelses fra mine fjender.5Dødens reb omsluttede mig, undergangens bølger væltede ind over mig,6dødsriget strammede sit greb om mig, jeg sad fast i dødens fælde.7I min fortvivlelse råbte jeg til Herren, jeg bad til Gud om hjælp. Han hørte mig fra sin helligdom, mit skrig nåede frem til hans ører.8Da rystede jorden og skælvede, bjergenes grundvolde bævede, for Herrens vrede var blusset op.9Røg væltede ud af hans næsebor, fortærende ild skød ud af hans mund, glødende kul sprang frem fra ham.10Han skubbede himlens forhæng til side og trådte ud på de mørke stormskyer.11Han steg op på en kerub og fløj, fór frem på vindens vinger.12Han hyllede sig i mørke, omgav sig med sorte tordenskyer.13Lynene glimtede foran ham, og haglene faldt fra skyerne.14Herren tordnede fra himlen, den højeste Gud lod sin røst høre.15Han skød sine pile, sendte fjenderne på flugt. Han sendte sine lyn af sted, så fjenderne spredtes for alle vinde.16Herren fnyste i sin harme, så Jordens vande blev pisket op, og havets bund kom til syne.17Fra det høje rakte han hånden ud, trak mig op af det dybe vand.18Han frelste mig fra mine fjender, de hadede mig og var mig for stærke.19Da jeg var svag, overfaldt de mig, men Herren holdt mig fast20og førte mig i sikkerhed. Han frelste mig, fordi han elsker mig.21Herren belønnede mig for mit retsind, tog hensyn til min uskyld,22for jeg har holdt mig til hans veje. Jeg har ikke i ondskab vendt mig fra min Gud.23Altid har jeg hans bud i tanke, aldrig har jeg vendt ryggen til hans love.24Jeg har adlydt ham til punkt og prikke og holdt mig borte fra synden.25Herren har belønnet mig for min retfærd, han kender min pletfri levevis.26Herre, du er trofast mod dem, der er trofaste mod dig, retskaffen overfor de retskafne.27Du handler uskyldsrent med de uskyldige, men er snu mod de snedige.28Du ophøjer de ydmyge, men ydmyger de hovmodige.29Herre, du er mit lys og mit håb, du tænder dit lys i mørket.30Ved din hjælp kan jeg springe over mure og forcere enhver forhindring.31Guds veje er fuldkomne, hans løfter er sande. Han er et skjold for dem, der søger ly hos ham.32Hvor findes der en gud som Herren? Hvor findes en klippe som ham?33Han giver mig styrke, han jævner vejen foran mig.34Han gør mine skridt sikre som hjortens, han giver mig fodfæste på bjergene.35Han træner mine arme til kamp, så jeg kan spænde kobberbuen.36Herre, du giver mig din frelse som et skjold, du støtter mig med din højre hånd, din hjælp giver mig styrke.37Du udjævner stien foran mig, så jeg ikke snubler og falder.38Jeg forfulgte mine fjender og gjorde det af med dem, jeg holdt ikke inde, før de alle var besejret.39Jeg slog dem ned, så de ikke kunne rejse sig, de ligger faldne ved mine fødder.40Du gav mig styrke til kampen, du tvang mine modstandere i knæ,41du slog mine fjender på flugt, jeg gjorde det af med dem, som hadede mig.42De råbte om hjælp, men ingen kom til undsætning. De råbte til dig, Herre, men du ville ikke høre.43Jeg knuste dem til støv, som hvirvler i vinden, jeg trådte dem ned som snavs på gaden.44Du hjalp mig i kampen mod fjendtlige hære, gav mig sejr over fremmede folkeslag, som nu er blevet mig underlagt.45Straks de hørte min røst, adlød de. De kom krybende hen til mig.46De tabte fuldstændig modet, kom skælvende frem fra deres skjul.47Herren lever! Lovet være min redningsmand. Ære være min Gud, som frelste mig,48den Gud, som besejrede mine fjender, som gjorde mig til hersker over fremmede folkeslag.49Herre, du reddede mig fra mine fjender. Du førte mig i sikkerhed, og frelste mig fra voldens mænd.50Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene, Herre. Jeg vil synge om din storhed.51Du giver din konge en mægtig sejr, du viser nåde mod din salvede konge, mod mig og mine efterkommere til evig tid.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.