1Entonces Jonás oró al SEÑOR su Dios desde el vientre del pez.2Dijo: «En mi angustia clamé al SEÑOR, y él me respondió. Desde las entrañas del sepulcro pedí auxilio, y tú escuchaste mi clamor.3A lo profundo me arrojaste, al corazón mismo de los mares; las corrientes me envolvían, todas tus ondas y tus olas pasaban sobre mí.4Y pensé: “He sido expulsado de tu presencia. ¿Cómo volveré a contemplar tu santo templo?”*5Las aguas me llegaban hasta el cuello, lo profundo del océano me envolvía; las algas se me enredaban en la cabeza,6arrastrándome a los cimientos de las montañas. Me tragó la tierra, y para siempre sus cerrojos se cerraron sobre mí. Pero tú, SEÑOR, Dios mío, me rescataste de la fosa.7»Al sentir que se me iba la vida, me acordé del SEÑOR, y mi oración llegó hasta ti, hasta tu santo templo.8»Los que siguen a ídolos vanos abandonan el amor de Dios.*9Yo, en cambio, te ofreceré sacrificios y cánticos de gratitud. Cumpliré las promesas que te hice. ¡La salvación viene del SEÑOR!»10Entonces el SEÑOR dio una orden y el pez vomitó a Jonás en tierra firme.
Bibelen på hverdagsdansk
Jonas beder til Gud og oplever Guds nåde
1I mellemtiden havde Herren ordnet det sådan, at en stor fisk slugte Jonas. Jonas var inde i fisken i tre dage,*2og fra fiskens indre bad han til Gud:3„I min nød vendte jeg mig til dig, Herre, og du greb ind! Jeg råbte om hjælp fra dødens forgård, og du bønhørte mig!” Han fortsatte:4„Du kastede mig i havet, og jeg sank ned i dybet. Jeg blev slugt af det store ocean, og bølgerne rasede oven over mig.5Jeg troede, du havde forkastet mig, og at jeg aldrig mere skulle se dit hellige tempel.6Vandmasserne lukkede sig omkring mig, havets dyb omsluttede mig. Vandplanterne viklede sig om hovedet på mig, og jeg sank ned mod bjergenes rødder. Jeg var på vej gennem dødsrigets port, som ville blive smækket i efter mig for evigt. Men Herre, du hørte min bøn og rev mig ud af dødens gab.8Da alt håb var ude, vendte jeg mig til dig, Herre, og fra dit hellige tempel hørte du min bøn.9De, som holder sig til falske guder, oplever ikke din trofasthed og nåde.10Men det har jeg nu oplevet, og jeg vil takke dig med lovsang og ofre. Jeg vil indfri mine løfter til dig,* for det er dig, Herre, der har magt til at redde.”11Derefter sørgede Herren for, at fisken spyttede Jonas ud på strandbredden.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.