Jeremia 40 | Nueva Versión Internacional (Castellano)
Liberación de Jeremías
1La palabra del SEÑOR vino a Jeremías después de que Nabuzaradán, el comandante de la guardia, lo había dejado libre en Ramá. Allí lo había encontrado Nabuzaradán preso y encadenado, entre todos los cautivos de Judá y Jerusalén que eran deportados a Babilonia.2El comandante de la guardia tomó aparte a Jeremías, y le dijo: «El SEÑOR tu Dios decretó esta calamidad para este lugar,3y ahora el SEÑOR ha cumplido sus amenazas. Todo esto os ha pasado porque pecasteis contra el SEÑOR y desobedecisteis su voz.4No obstante, hoy te libero de las cadenas que te sujetan las manos. Si quieres venir conmigo a Babilonia, ven, que yo te cuidaré. Pero, si no quieres, no lo hagas. Mira, tienes ante tus ojos toda la tierra: ve adonde más te convenga».5Como Jeremías no se decidía, Nabuzaradán añadió: «Vuelve junto a Guedalías hijo de Ajicán, nieto de Safán, a quien el rey de Babilonia ha nombrado gobernador de las ciudades de Judá, y vive con él y con tu pueblo, o ve adonde más te convenga». Luego el comandante de la guardia le dio provisiones y un regalo, y lo dejó en libertad.
Asesinato de Guedalías
6Jeremías se fue entonces junto a Guedalías hijo de Ajicán, en Mizpa, y se quedó con él, en medio del pueblo que había permanecido en el país.7Cuando todos los jefes y soldados del ejército que estaban en el campo se enteraron de que el rey de Babilonia había puesto a Guedalías hijo de Ajicán como gobernador del país, y de que le había confiado el cuidado de hombres, mujeres y niños, así como de los más pobres del país que no habían sido deportados a Babilonia,8fueron a Mizpa para presentarse ante Guedalías. Entre ellos estaban: Ismael hijo de Netanías, Johanán y Jonatán hijos de Carea, Seraías hijo de Tanjumet, los hijos de Efay de Netofa, y Jezanías, hijo de un hombre de Macá, y sus hombres.9Guedalías hijo de Ajicán, nieto de Safán, les hizo este juramento a ellos y a sus tropas: «No temáis a los babilonios. Si os quedáis en el país y servís al rey de Babilonia, os aseguro que os irá bien.10Yo me quedaré en Mizpa, para representaros ante los babilonios que vengan hasta acá. Pero vosotros, comenzad a almacenar en recipientes vino, frutos de verano y aceite, y vivid en las ciudades que habéis ocupado».11Todos los judíos que estaban en Moab, Amón y Edom, y en todos los otros países, se enteraron también de que el rey de Babilonia había dejado un remanente en Judá, y nombrado como gobernador a Guedalías hijo de Ajicán, nieto de Safán.12Entonces todos estos judíos regresaron a la tierra de Judá, de todos los países donde estaban dispersos. Al llegar, se presentaron en Mizpa ante Guedalías, y también almacenaron vino y frutos de verano en abundancia.13Johanán hijo de Carea, y todos los demás jefes militares que estaban en el campo, se presentaron ante Guedalías en Mizpa,14y le dijeron: ―¿No sabes que Balís, rey de Amón, ha mandado a Ismael hijo de Netanías, para matarte? Pero Guedalías hijo de Ajicán no les creyó.15Y allí en Mizpa, Johanán hijo de Carea le propuso en secreto a Guedalías: ―Déjame ir a matar a Ismael hijo de Netanías. ¡Nadie tiene que enterarse! ¿Por qué vamos a permitir que te asesine? Eso causaría la dispersión de todos los judíos que se han reunido a tu alrededor, y acabaría con lo que queda de Judá.16Pero Guedalías hijo de Ajicán le respondió a Johanán hijo de Carea: ―¡Ni lo pienses! ¡Lo que dices acerca de Ismael es mentira!
Bibelen på hverdagsdansk
1Herren blev ved med at tale til mig også efter Jerusalems fald. Dengang babylonierne var i gang med at arrestere alle judæere og hele Jerusalems befolkning for at føre dem i eksil, var jeg også blevet lagt i lænker og ført til Rama.* Da Nebuzaradan fik øje på mig der, løslod han mig straks,2idet han sagde: „Herren, din Gud, advarede judæerne om, at han ville straffe dem, fordi de havde gjort oprør imod ham, og nu er det sket.4Men du er uskyldig, så nu tager jeg lænkerne af dine hænder. Hvis du ønsker at tage med til Babylon, er du velkommen, og i så fald vil jeg personligt sørge for dig. Hvis du hellere vil blive her, er det også i orden. Du har frihed til at slå dig ned, hvor du vil.5Hvis du vælger at blive her, foreslår jeg, at du tager tilbage til Gedalja, for den babyloniske konge har udnævnt ham til guvernør over Juda. Han vil sørge for, at du kan færdes frit. Men du bestemmer selv, hvad du helst vil.” Nebuzaradan gav mig så mad og nogle penge og lod mig gå.6Jeg tog hen til Gedalja i Mitzpa og slog mig ned blandt de andre, der var blevet tilbage i Judas land.
Gedalja som guvernør i Juda
7Der var nogle judæiske krigere, som havde holdt sig skjult i de øde egne af landet. Da deres anførere hørte, at den babyloniske konge havde efterladt de fattige i landet og udnævnt Gedalja til guvernør,8opsøgte de og deres mænd ham i Mitzpa, hvor han havde sit hovedkvarter. De pågældende ledere var Ishmael, søn af Netanja; Johanan og Jonatan, sønner af Karea; Seraja, søn af Tanhumet; Efajs sønner fra Netofa og ma’akatitten Jezanja.9Gedalja forsikrede dem: „I kan roligt overgive jer til babylonierne. Hvis I overgiver jer, får I lov til at blive boende i landet, og I får det godt.10Jeg selv bliver i Mitzpa, og jeg lover at tale jeres sag for babylonierne, når de kommer på kontrolbesøg. Slå jer bare ned i byerne, dyrk den tilhørende jord, høst vindruer, figner og oliven, og saml jer forråd.”11På samme måde gik det med de judæere, der var flygtet til Moab, Ammon, Edom og de øvrige nabolande: Da de hørte, at den babyloniske konge havde efterladt en rest i Juda og indsat Gedalja til guvernør over landet,12forlod de deres tilflugtssteder og begyndte at strømme hjem til Juda. De meldte sig først hos Gedalja i Mitzpa, hvorefter de bosatte sig rundt omkring i landet, hvor de snart høstede masser af vindruer, figner og andre afgrøder.13Johanan og nogle af de øvrige militære ledere, som havde holdt sig skjult i de øde områder, tog hen til Gedalja i Mitzpa14og advarede ham: „Har du hørt, at ammonitterkongen Ba’alis har overtalt Ishmael, Netanjas søn, til at myrde dig?” Men Gedalja ville ikke tro det.15Johanan bad derefter om at tale med Gedalja under fire øjne og sagde til ham: „Lad mig tage hen og dræbe Ishmael. Ingen vil opdage det. Hvorfor skal han have lov at slå dig ihjel? Hvorfor skal den rest af folket, som er tilbage i Juda, og som har samlet sig om dig, igen spredes for alle vinde og gå til grunde?”16Men Gedalja svarede: „Jeg forbyder dig at gøre Ishmael fortræd, for det kan ikke være sandt, hvad du påstår om ham.”
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.