1.Samuel 8 | Nueva Versión Internacional (Castellano)
Los israelitas piden un rey
1Cuando Samuel entró en años, puso a sus hijos como gobernadores de Israel,2con sede en Berseba. El hijo mayor se llamaba Joel, y el segundo, Abías.3Pero ninguno de los dos siguió el ejemplo de su padre, sino que ambos se dejaron guiar por la avaricia, aceptando sobornos y pervirtiendo la justicia.4Por eso se reunieron los ancianos de Israel y fueron a Ramá para hablar con Samuel.5Le dijeron: «Tú has envejecido ya, y tus hijos no siguen tu ejemplo. Mejor danos un rey que nos gobierne, como lo tienen todas las naciones».6Cuando le dijeron que querían tener un rey, Samuel se disgustó. Entonces se puso a orar al SEÑOR,7pero el SEÑOR le dijo: «Hazle caso al pueblo en todo lo que te diga. En realidad, no te han rechazado a ti, sino a mí, pues no quieren que yo reine sobre ellos.8Te están tratando del mismo modo que me han tratado a mí desde el día en que los saqué de Egipto hasta hoy. Me han abandonado para servir a otros dioses.9Así que hazles caso, pero adviérteles claramente de cómo el rey va a gobernarlos».10Samuel comunicó entonces el mensaje del SEÑOR a la gente que le estaba pidiendo un rey.11Les explicó: ―Así es cómo el rey va a gobernaros: Os quitará a vuestros hijos para que se hagan cargo de los carros militares y de la caballería, y para que le abran paso al carro real.12Los hará comandantes y capitanes,* y los pondrá a labrar y a cosechar, y a fabricar armamentos y pertrechos.13También os quitará a vuestras hijas para emplearlas como perfumistas, cocineras y panaderas.14Se apoderará de vuestros mejores campos, viñedos y olivares, y se los dará a sus ministros,15y a vosotros os exigirá una décima parte de vuestras cosechas y vendimias para entregársela a sus funcionarios y ministros.16Además, os quitará vuestros criados y criadas, y vuestros mejores bueyes* y asnos, de manera que trabajen para él.17Os exigirá una décima parte de vuestros rebaños, y vosotros mismos le serviréis como esclavos.18Cuando llegue aquel día, clamaréis por causa del rey que hayáis escogido, pero el SEÑOR no os responderá.19El pueblo, sin embargo, no le hizo caso a Samuel, sino que dijo: ―¡De ninguna manera! Queremos un rey que nos gobierne.20Así seremos como las otras naciones, con un rey que nos gobierne y que marche al frente de nosotros cuando vayamos a la guerra.21Después de oír lo que el pueblo quería, Samuel se lo comunicó al SEÑOR.22―Hazles caso —respondió el SEÑOR—; dales un rey. Entonces Samuel les dijo a los israelitas: ―¡Regresad a vuestros pueblos!
Bibelen på hverdagsdansk
Israels folk forlanger en konge
1Da Samuel blev gammel, satte han sine to sønner til at være dommere i Israel.2Den ældste hed Joel, og den anden hed Abija. De havde deres dommersæde i Be’ersheba,3men de var pengegriske og slet ikke som deres far. De tog imod bestikkelse og dømte uretfærdigt.4Til sidst mødtes Israels ledere i Rama for at diskutere sagen med Samuel.5„Hør her,” sagde de. „Du er blevet gammel, og dine sønner er ikke som dig. Giv os en konge, sådan som de andre folk har.”6Samuel var oprørt over forslaget, og han gik til Herren for at spørge om råd.7„Gør, som de siger,” svarede Herren. „Det er ikke dig, de forkaster, men mig, for de ønsker ikke længere mig som konge.8Lige siden jeg førte dem ud af Egypten, har de forkastet mig og vendt sig til andre guder for at få hjælp, og nu behandler de dig på samme måde.9Giv dem, hvad de beder om, men advar dem om, hvordan en konge vil behandle dem.”10Da fortalte Samuel, hvad Herren havde sagt:11„Siden I vil have en konge, skal I vide, hvordan konger behandler deres undersåtter. Kongen vil indkalde jeres sønner til sin hær. Nogle skal bemande hans stridsvogne, andre bliver ryttersoldater, og nogle må løbe foran hans kongelige vogne.12Nogle af dem bliver anførere i hæren, mens andre bliver udskrevet til tvangsarbejde. Nogle bliver tvunget til at pløje og høste hans marker, andre til at lave våben og udstyr til de kongelige vogne.13Kongen vil også tage jeres døtre og tvinge dem til at lave mad, bage brød og tilberede de salver, han smører sig ind i.14Han vil tage jeres bedste marker og vingårde og olivenplantager og give dem til sine venner.15Han vil tage en tiendedel af jeres høst og fordele den mellem folkene i sin inderkreds.16Han vil gøre krav på jeres slaver og på jeres bedste okser og æsler til eget brug.17Han vil forlange at få udleveret en tiendedel af jeres fåreflokke, og I kan ikke sætte jer op imod ham.18Når I så engang beder om at bliver fri for den konge, I selv har forlangt at få, da er det for sent. Herren vil ikke høre jeres bøn.”19Men folket nægtede at høre på Samuels advarsel. „Det er lige meget,” svarede de. „Vi vil have en konge.20Vi vil ikke stå tilbage for vores nabolande. Vores konge skal regere landet og være vores anfører i krig.”21Så fortalte Samuel Herren, hvad folket havde sagt,22og Herren svarede: „Så gør, som de siger, og giv dem en konge.” Da gik Samuel med til ledernes forslag og sendte dem hjem.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.