2.Mose 34 | Nueva Versión Internacional (Castellano) Bibelen på hverdagsdansk

2.Mose 34 | Nueva Versión Internacional (Castellano)

Las nuevas tablas de piedra

1 El SEÑOR le dijo a Moisés: «Labra dos tablas de piedra semejantes a las primeras que rompiste. Voy a escribir en ellas lo mismo que estaba escrito en las primeras. 2 Prepárate para subir mañana a la cumbre del monte Sinaí, y presentarte allí ante mí. 3 Nadie debe acompañarte, ni debe verse a nadie en ninguna parte del monte. Ni siquiera las ovejas y las vacas deben pastar frente al monte». 4 Moisés labró dos tablas de piedra semejantes a las primeras, y muy de mañana subió con ellas al monte Sinaí, como se lo había ordenado el SEÑOR. 5 El SEÑOR descendió en la nube y se puso junto a Moisés. Luego le dio a conocer su nombre: 6 pasando delante de él, proclamó: ―El SEÑOR, el SEÑOR, Dios clemente y compasivo, lento para la ira y grande en amor y fidelidad, 7 que mantiene su amor hasta mil generaciones después, y que perdona la iniquidad, la rebelión y el pecado; pero que no deja sin castigo al culpable, sino que castiga la maldad de los padres en los hijos y en los nietos, hasta la tercera y la cuarta generación. 8 En seguida Moisés se inclinó hasta el suelo, y oró al Señor 9 de la siguiente manera: ―Señor, si realmente cuento con tu favor, ven y quédate entre nosotros. Reconozco que este es un pueblo terco, pero perdona nuestra iniquidad y nuestro pecado, y adóptanos como tu herencia. 10 ―Mira el pacto que hago contigo —respondió el SEÑOR—. A la vista de todo tu pueblo haré maravillas que ante ninguna nación del mundo han sido realizadas. El pueblo en medio del cual vives verá las imponentes obras que yo, el SEÑOR, haré por ti. 11 Por lo que a ti corresponde, cumple con lo que hoy te mando. Echaré de tu presencia a los amorreos, cananeos, hititas, ferezeos, heveos y jebuseos. 12 Ten mucho cuidado de no hacer ningún pacto con los habitantes de la tierra que vas a ocupar, pues de lo contrario serán para ti una trampa. 13 Derriba sus altares, y haz pedazos sus piedras sagradas y sus imágenes de la diosa Aserá. 14 No adores a otros dioses, porque el SEÑOR es muy celoso. Su nombre es Dios celoso. 15 »No hagas ningún pacto con los habitantes de esta tierra, porque se prostituyen por ir tras sus dioses y, cuando les ofrezcan sacrificios a esos dioses, te invitarán a participar de ellos. 16 Y si casas a tu hijo con una de sus mujeres, cuando ella se prostituya por ir tras sus dioses, inducirá a tu hijo a hacer lo mismo. 17 »No te hagas ídolos de metal fundido. 18 »Celebra la fiesta de los Panes sin levadura, y come de ese pan durante siete días, como te lo he ordenado. Celebra esa fiesta en el mes de aviv, que es la fecha señalada, pues en ese mes saliste de Egipto. 19 »Todo hijo primogénito me pertenece, incluyendo las primeras crías de tus vacas y de tus ovejas. 20 Deberás rescatar a todos tus primogénitos. Al asno primogénito podrás rescatarlo a cambio de un cordero; pero, si no lo rescatas, tendrás que romperle el cuello. »Nadie se presentará ante mí con las manos vacías. 21 »Trabaja durante seis días, pero descansa el séptimo. Ese día deberás descansar, incluso en el tiempo de arar y cosechar. 22 »Celebra con las primicias la fiesta de las Semanas, y también la fiesta de la cosecha de fin de año.* 23 »Todos tus varones deberán presentarse ante mí, su SEÑOR y Dios, el Dios de Israel, tres veces al año. 24 Entonces yo echaré de tu presencia a las naciones, ensancharé tu territorio y nadie codiciará tu tierra. 25 »Cuando me ofrezcas un animal, no mezcles con levadura su sangre. »Del animal que se ofrece en la fiesta de la Pascua no debe quedar nada para el día siguiente. 26 »Lleva tus mejores primicias a la casa del SEÑOR tu Dios. »No cuezas ningún cabrito en la leche de su madre». 27 El SEÑOR le dijo a Moisés: ―Pon estas palabras por escrito, pues en ellas se basa el pacto que ahora hago contigo y con Israel. 28 Y Moisés se quedó en el monte, con el SEÑOR, cuarenta días y cuarenta noches, sin comer ni beber nada. Allí, en las tablas, escribió los términos del pacto, es decir, los diez mandamientos.

El rostro radiante de Moisés

29 Cuando Moisés descendió del monte Sinaí, traía en sus manos las dos tablas de la ley. Pero no sabía que, por haberle hablado el SEÑOR, de su rostro salía un haz de luz. 30 Al ver Aarón y todos los israelitas el rostro resplandeciente de Moisés, tuvieron miedo de acercársele; 31 pero Moisés llamó a Aarón y a todos los jefes, y ellos regresaron para hablar con él. 32 Luego se le acercaron todos los israelitas, y Moisés les ordenó acatar todo lo que el SEÑOR le había dicho en el monte Sinaí. 33 En cuanto Moisés terminó de hablar con ellos, se cubrió el rostro con un velo. 34 Siempre que entraba a la presencia del SEÑOR para hablar con él, se quitaba el velo mientras no salía. Al salir, les comunicaba a los israelitas lo que el Señor le había ordenado decir. 35 Y como los israelitas veían que su rostro resplandecía, Moisés se cubría de nuevo el rostro, hasta que entraba a hablar otra vez con el SEÑOR.

La Santa Biblia, Nueva Versión Internacional TM, NVI TM (Castilian) Copyright © 1999, 2005, 2017 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Nueva Versión Internacional” is a trademark registered in the United States Patent and Trademark Office and in the Instituto Mexicano de la Propiedad Industrial (IMPI) by Biblica, Inc. The “NVI”, “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

Bibelen på hverdagsdansk

De nye stentavler

1 Herren sagde derefter til Moses: „Lav to nye stentavler som dem, du slog i stykker. Så vil jeg skrive de samme ord på de nye tavler. 2 I morgen tidlig skal du gøre dig klar og komme op på Sinaibjerget. Stå og vent på mig på toppen. 3 Ingen må følge med dig denne gang, og ingen må færdes på bjerget. Husdyrene må ikke engang græsse i nærheden af bjerget.” 4 Så lavede Moses to stentavler, der lignede de første. Tidligt næste morgen gik han af sted med stentavlerne i hånden op på Sinaibjerget, sådan som Herren havde sagt. 5 Da steg Herren ned, stillede sig i en sky foran Moses og nævnte sit navn „Jahve”. 6 Han passerede forbi Moses, alt imens han sagde: „Jeg er Jahve, en nådig og kærlig Gud, langmodig og rig på barmhjertighed. 7 Jeg er en trofast Gud, der viser nåde gennem tusind generationer og er villig til at tilgive ondskab, oprør og synd. Men den, der fortsætter med at gøre oprør, får sin straf. Børnene i tre eller fire generationer må bøde for forældrenes ondskab.” 8 Da bøjede Moses sig hurtigt til jorden i tilbedelse 9 og sagde: „Herre, hvis du virkelig holder af mig, så gå med os! Jeg ved, at det er et stædigt og oprørsk folk. Men tilgiv os vores synd og skyld, og lad os være dit folk.” 10 Herren svarede: „Jeg opretter en pagt med jer: For øjnene af jer vil jeg udføre undere så store, at noget lignende aldrig før er set på jorden, og hele Israels folk skal være vidne til de store gerninger, jeg vil gøre gennem jer. 11 Jeres del af pagten er at adlyde mine befalinger. Så vil jeg bortdrive amoritterne, kana’anæerne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne foran jer. 12 Indgå ingen fredspagt med folkene i det land, I kommer til. Hvis de bliver boende iblandt jer, vil de føre jer på afveje. 13 I stedet skal I jævne deres afgudsaltre med jorden, slå deres gudestatuer i stykker og hugge deres afgudsbilleder ned. 14 I må ikke tilbede nogen anden gud, for jeg er Herren, jeres Gud, og jeg forventer jeres fulde loyalitet. Jeg tåler ingen rivaler. 15 I må ikke indgå nogen form for fredsaftale med folkene i landet. Hold jer langt væk fra dem og deres afgudsfester, som de vil invitere jer med til. 16 I må ikke tillade, at jeres sønner indgår ægteskab med deres døtre, for de dyrker fremmede guder, og med deres afgudsdyrkelse vil de friste jeres sønner til utroskab imod Herren. 17 I må aldrig fremstille afgudsbilleder eller tilbede dem. 18 I skal fejre de usyrnede brøds fest til den fastsatte tid i aviv måned, den måned I forlod Egypten. I syv dage skal I spise brød bagt uden surdej efter de forskrifter, som jeg har givet jer. 19 Ethvert førstefødt dyr af hankøn tilhører mig, og det gælder alle husdyr. 20 Hvad æselføl angår, kan de købes fri ved at ofre et lam i deres sted. Men hvis I beslutter ikke at frikøbe æselføllet, skal I brække halsen på det. Jeres førstefødte sønner derimod kan I købe fri ved at betale en passende løsesum. Ingen må komme til mig uden offergave. 21 Året rundt, også i såtid og høsttid, skal I arbejde seks dage i ugen. Den syvende dag skal I hvile fra jeres arbejde. 22 I skal fejre ugefesten for hvedehøsten med det første neg fra marken, og senere festen for frugthøsten, når alle jeres afgrøder er i hus. 23 Tre gange om året skal alle mænd i Israel træde frem for Herren, Israels Gud. 24 Ingen skal få lov at angribe eller erobre jeres land, når I tre gange årligt drager op for at træde frem for Herren, jeres Gud. Jeg vil bortdrive folkene foran jer og udvide jeres grænser. 25 I må ikke bruge syrnet brød i forbindelse med jeres ofre til mig, og intet kød fra påskelammet må gemmes til næste morgen. 26 I skal bringe den bedste del af den første høstafgrøde til Herrens, jeres Guds, hus. I må ikke koge et gedekid i dets mors mælk.” 27 Herren sagde endvidere til Moses: „Skriv de love ned, som jeg her har givet dig. De udgør betingelserne for min pagt med dig og med Israel.” 28 Moses blev oppe på bjerget sammen med Herren i 40 dage, og i al den tid hverken spiste eller drak han. Han skrev så pagtens grundlæggende bestemmelser, de ti bud, på de nye stentavler.

Moses’ strålende ansigt

29 Da Moses kom ned fra Sinaibjerget med de to stentavler, hvor pagtens ord stod skrevet, lyste hans ansigt efter samværet med Herren, men det var han ikke selv klar over. 30 Da Aron og israelitterne så hans lysende ansigt, turde de ikke komme i nærheden af ham. 31 Men han kaldte dem til sig, og Aron og folkets ledere kom hen til ham og talte med ham. 32 Derefter samledes hele folket, og han fortalte dem alt, hvad Herren havde sagt til ham på bjerget. 33 Da han var færdig med at tale til dem, dækkede han sit ansigtet med et slør. 34 Men hver gang han gik ind i åbenbaringsteltet og trådte frem for Herren, fjernede han sløret. Når han derefter kom ud igen og fortalte folket, hvad Herren havde sagt til ham, 35 kunne de se, at hans ansigt strålede. Derefter tog han sløret på igen og beholdt det på, indtil han igen trådte frem for Herren.