Römer 14 | En Levende Bok

Omtanke og hensyn

1 Aksepter alle som vil dele fellesskapet med dere, også de som er svake i troen. Ikke driv å diskutere de minste ting. Tving ikke noen til å gjøre det de anser for å være galt ut fra sine forutsetninger. 2 Troen er kanskje hos noen så sterk at de mener det er greit å spise hvilken som helst mat, mens hos andre er troen så svak at de bare våger å spise grønsaker.* 3 Da skal den som drister seg til å spise alt, ikke dømme den som ikke våger. Og den som bare spiser utvalgt mat, skal ikke dømme den som spiser alt. Gud har jo akseptert begge parter! 4 Hvilken rett har du til å dømme dem som tjener Herren Jesus? De står bare ansvarlige for ham. Da må det være Gud som underviser i spørsmålet om de handler rett eller galt. Herren skal hjelpe alle til å gjøre det som er rett. 5 På samme måten sier noen at spesielle dager er mer betydningsfulle enn andre, mens andre mener at alle dagene er like. Her må hver og en følge sin egen samvittighet. 6 Den som gjør forskjell på ulike dager, gjør det altså for Herren Jesus skyld. Og den som spiser hva som helst av mat, gjør det for å ære Herren. Han takker jo Gud for maten. Den som avstår fra enkelte matretter, gjør det også for å ære Herren. Han takker jo Gud for maten! 7 Vi lever altså ikke for vår egen skyld, og når vi dør, angår ikke det bare oss selv. 8 Nei, mens vi lever, vil vi ære Herren Jesus, og når vi dør, da vil vi også ære Herren Jesus. Enten vi lever eller dør, tilhører vi Herren. 9 Kristus døde, og ble levende på nytt, nettopp for at han skulle være Herre over både levende og døde. 10 Hvorfor dømmer du da dine troende søsken og ser ned på dem? Husk på at hver og en av oss en dag skal stå for Guds domstol. 11 Det står i Skriften*: ”Så sant jeg lever, sier Herren, skal alle mennesker falle på kne for meg, og alle skal bekjenne at jeg er Gud.”* 12 Altså skal hver og en stå til rette for sine egne handlinger ovenfor Gud. 13 Slutt derfor med å dømme hverandre. Si i stedet til dere selv: ”Vi skal aldri mer gjøre noe som kan få en troende bror eller søster til å synde.” 14 Selv er jeg helt overbevist om at det jeg spiser, aldri kan gjøre meg uverdig for Gud, etter som jeg lever i fellesskap med Jesus Kristus. Den som sier at det er forbudt å spise en viss type mat, han gjør opprør mot Gud dersom han spiser det likevel. Ut fra det blir det galt for ham å spise. 15 Dersom du altså støter troen hos din bror eller søster ved den maten du spiser, da elsker du ikke lenger dine medmennesker. La ikke det du spiser, bli årsak til at noen som Kristus har gått i døden for, går evig fortapt. 16 Dersom dere gjør det, kommer folk til å snakke nedsettende om det dere er overbevist om er rett. 17 Å tilhøre Guds eget folk handler jo ikke om hva vi spiser eller drikker, men om at Guds Hellige Ånd skal fylle oss med sin godhet, slik at vi kan leve i fred og glede med hverandre. 18 Dersom du tjener Kristus med denne innstillingen, gleder du Gud og blir satt pris på av andre mennesker. 19 Vi må altså gjøre flid for å skape fred og hjelpe andre til å få en sterkere tro. 20 Riv ikke ned det som Gud har bygget opp, bare for matens skyld! Det er tillatt å spise hva som helst, men den som sier at det er galt, vil synde mot Gud dersom han spiser. 21 Avstå derfor heller fra å spise kjøtt og drikke vin eller gjøre andre ting som kan få din troene bror eller søster til å synde. 22 Det du selv mener om alt dette, får være en sak mellom Gud og deg. Lykkelig er den som kan følge sin overbevisning og spise hva som helst. 23 Men den som tviler på det som er rett og likevel spiser, han kommer å bli dømt av Gud, etter som han handler mot sin egen tro. Alt det vi gjør uten å være overbevist om at det er rett, er synd!

Český ekumenický překlad

— Vzájemná snášenlivost

1 Bratra ve víře slabšího přijímejte mezi sebe, ale nepřete se s ním o jeho názorech. 2 Někdo třeba věří, že může jíst všechno, slabý však jí jen rostlinnou stravu. 3 Ten, kdo jí všecko, nechť nezlehčuje toho, kdo nejí, a kdo nejí, nechť neodsuzuje toho, kdo jí; vždyť Bůh jej přijal za svého. 4 Kdo jsi ty, že soudíš cizího služebníka? O tom, zda obstojí či ne, rozhoduje jeho vlastní pán. A on obstojí, neboť Pán má moc jej podepřít. 5 Někdo rozlišuje dny, jinému je den jako den. Každý nechť má jistotu svého přesvědčení. 6 Kdo zachovává určité dny, zachovává je Pánu. Kdo jí, dělá to Pánu ke cti, neboť děkuje Bohu; a kdo nejí, dělá to také Pánu ke cti, neboť i on děkuje Bohu. 7 Nikdo z nás nežije sám sobě a nikdo sám sobě neumírá. Žijeme-li, žijeme Pánu, 8 umíráme-li, umíráme Pánu. Ať žijeme, ať umíráme, patříme Pánu. 9 Vždyť proto Kristus umřel i ožil, aby se stal Pánem i mrtvých i živých. 10 Proč tedy, ty slabý, soudíš svého bratra? A ty, silný, proč zlehčuješ svého bratra? Všichni přece staneme před soudnou stolicí Boží. 11 Neboť je psáno: ‚Jako že jsem živ, praví Hospodin, skloní se přede mnou každé koleno a každý jazyk vyzná, že jsem Bůh.‘ 12 Každý z nás tedy sám za sebe vydá počet Bohu. 13 Nesuďme už tedy jeden druhého, ale raději posuďte, jak jednat, abyste nekladli bratru do cesty kámen úrazu a nepůsobili pohoršení. 14 Vím a jsem přesvědčen v Pánu Ježíši, že nic není nečisté samo v sobě, ale tomu, kdo něco pokládá za nečisté, je to nečisté. 15 Trápí-li se tvůj bratr pro to, co jíš, nežiješ už v lásce. Neuváděj tedy svým jídlem do záhuby toho, za nějž Kristus umřel! 16 Nevydávej v potupu to dobré, co jste přijali. 17 Vždyť království Boží není v tom, co jíte a pijete, nýbrž ve spravedlnosti, pokoji a radosti z Ducha svatého. 18 Kdo takto slouží Kristu, je milý Bohu a lidé si ho váží. 19 A tak usilujme o to, co slouží pokoji a společnému růstu. 20 Nenič kvůli pokrmu Boží dílo! Ano, všecko je čisté, zlé však je, když někdo pohoršuje druhého tím, co jí. 21 Je tedy dobré nejíst maso a nepít víno a nedělat nic, co je tvému bratru kamenem úrazu. 22 Tvé přesvědčení ať zůstane mezi tebou a Bohem. Blaze tomu, kdo sám sebe neodsuzuje, když se pro něco rozhodl. 23 Ten však, kdo pochybuje, byl by odsouzen, kdyby jedl, neboť by to nebylo z víry. A cokoli není z víry, je hřích.

Römer 14 | En Levende Bok Český ekumenický překlad

Omtanke og hensyn

— Vzájemná snášenlivost