Matthäus 12 | En Levende Bok

Disiplene plukker aks på hviledagen

1 På en hviledag* gikk Jesus og disiplene langs noen kornåkrer. Disiplene var sultne og begynte å plukke aks for å spise. 2 Noen fariseere* fikk se det og protesterte: ”Se hva de gjør! Det er jo forbudt å høste på hviledagen i følge Moseloven*.” 3 Jesus sa til dem: ”Har dere aldri lest om det kong David gjorde da han og mennene som fulgte han, ble sultne?* 4 Han gikk inn i Guds hus, og både han og de som var med ham spiste av de spesielle brødene som bare prestene har lov til å spise. De brøt også loven. 5 Har dere heller ikke lest i loven at prestene som gjør tjeneste i templet, får arbeide på hviledagen? 6 Jeg kan forsikre dere at her finnes en som er større enn templet! 7 Dersom dere forsto det som menes med ordene: ’Jeg vil heller at dere viser hverandre kjærlighet, enn at dere ofrer til meg’*, da ville dere ikke dømme dem som er uskyldige. 8 For jeg, Menneskesønnen*, har rett til å avgjøre hva som er tillatt på hviledagen.”

Jesus helbreder en syk på hviledagen

9 Litt etter gikk Jesus videre og kom inn i synagogen deres*. 10 Der fikk han se en mann som hadde en handikappet hånd. Fariseerne* spurte ham da: ”Tillater Moseloven* at noen kan bli helbredet på hviledagen*?” De håpet naturligvis at han skulle svare ”ja”, for da kunne de få noe å anklage ham for. 11 Han svarte: ”Om noen av dere har en sau og den faller i en grøft på hviledagen, griper han ikke da inn og drar opp sauen samme dagen? Selvfølgelig gjør han det! 12 Tenk på hvor mye mer verd et menneske er, enn en sau! Det er altså tillatt å gjøre godt på hviledagen.” 13 Så sa han til mannen: ”Rekk fram hånden din.” Da mannen gjorde det, ble hånden frisk, og like sterk som den andre! 14 Fariseerne gikk ut og begynte å legge opp planer om hvordan de kunne få Jesus arrestert og drept.

Guds tjenere

15 Da Jesus fikk greie på dette, dro han bort fra stedet der. Mange mennesker fulgte etter ham, og han helbredet alle de som var syke blant dem. 16 For ikke å vekke mistanker om hvem han var, forbød han dem strengt å fortelle om det som skjedde. 17 Gjennom dette ble det som Gud hadde sagt ved profeten Jesaja, til virkelighet: 18 ”Dette er min utvalgte tjener! Han er min elskede, mitt hjertes glede. Jeg skal fylle ham med min Ånd, og han skal bevise for folket hva som er rettferdighet. 19 Han griper ikke til vold eller skriker, stemmen hans skal ikke bli hørt på gatene! 20 Han slår ikke ned de svake eller slukker ut det håp som er i ferd med å svinne bort. En dag skal han la rettferdigheten seire. 21 Han skal være verdens håp.”*

Jesus blir beskyldt for å være i kompaniskap med djevelen

22 De førte til han en besatt som var både blind og stum. Jesus helbredet ham, slik at han kunne se og snakke. 23 Folk ble helt forundret og sa: ”Kanskje Jesus likevel er den som skal arve kong Davids trone*?” 24 Da fariseerne* fikk høre om miraklet, sa de: ”Han driver sikkert ut de onde åndene med hjelp av Satan*, som er høvding for de onde åndene.” 25 Jesus, som forsto hva fariseerne tenkte, sa til dem: ”Et rike som kommer i strid med seg selv, går under, og en by eller en familie som er i innbyrdes konflikt med hverandre, vil snart opphøre å eksistere. 26 Dersom Satan nå driver ut sine egne onde ånder, da strider han jo mot seg selv. Hvordan skal han da kunne fortsette å styre riket sitt? 27 Dersom jeg driver ut de onde åndene ved hjelp av Satan, hvilken kraft er det da deres egne tilhengere bruker når de driver dem ut? Kanskje dere selv kan svare på anklagene deres! 28 Dersom det er med Guds Ånd jeg driver ut de onde åndene, har jo Gud kommet for å regjere blant dere.* 29 På denne måten er det: Satan er som en sterk mann. Om noen vil gå inn i huset til den sterke mannen og rane ham for det han eier, da må de først binde ham. Etterpå kan de gå inn og rane hjemmet hans. 30 Den som ikke er med meg, er imot meg, og den som ikke hjelper meg i mitt arbeid, han motarbeider meg. 31 Jeg advarer dere: All synd og spott* kan bli tilgitt, men spott mot Guds Hellige Ånd blir ikke tilgitt. Det er en utilgivelig synd. 32 Den som sier noe mot meg, Menneskesønnen*, kan få tilgivelse, men den som sier noe mot Guds Hellige Ånd, kommer aldri til å bli tilgitt, det være seg i denne verden eller i den kommende. 33 Et tre blir kjent igjen på frukten sin. Enten er treet godt og bærer god frukt, eller så er det dårlig og bærer dårlig frukt. 34 Ormeyngel! Hvordan kan dere som er onde, si noe godt? Munnen uttrykker jo det hjertet er fullt av. 35 Ordene fra et godt menneske viser den godhet som bor i hjertet, mens ordene fra et ondt menneske avslører det onde hjertet. 36 Jeg sier dere at på dommens dag skal dere få stå til rette for hvert unyttig ord dere har snakket. 37 De ordene dere nå bruker, skal avgjøre skjebnen for dere da. Enten kommer dere til å bli frikjent ved dem, eller så blir dere dømt ved dem.”

De religiøse lederne ber Jesus om et tegn

38 En dag kom noen av de skriftlærde* sammen med fariseerne*, og ba om å få se et tegn som skulle bevise at Jesus virkelig var Messias, den lovede kongen. 39 Jesus svarte: ”Denne onde og gudløse slekten krever et tegn, det eneste tegnet de skal få se, er det som skjedde med profeten Jona*. 40 På samme måten som Jona var i den store fisken i tre døgn, kommer jeg, Menneskesønnen*, til å være i jordens indre i tre døgn*. 41 Innbyggerne i Ninive skal på dommens dag stå opp fra de døde sammen med dere og dømme dere. De ga opp sin onde livsstil og vendte seg om til Gud da de hørte Jona holde fram Guds budskap. Og her finnes en som er større enn Jona, men dere nekter å tro på ham. 42 Også dronningen fra Syden* skal på dommens dag stige fram som vitne mot denne slekten og dømme den. Hun kom jo helt fra et fjernt land for å høre på visdommen til Salomo. Og her finnes en som er større enn Salomo, men dere nekter å tro på ham. 43 Denne onde slekten kommer til å bli rammet av samme skjebnen som mange besatte gjør: Når en ond Ånd blir drevet ut av et menneske, flakker den urolig omkring i ørkenen og leter etter et nytt offer. Om den ikke finner noe, sier den: ’Jeg vender tilbake til det menneske der jeg kom fra.’ Og når den gjør det, finner den hjertet tomt, rent og pyntet. Da leter den etter sju ånder til, enda verre enn seg selv. Sammen tar de kontrollen over mennesket, og det får det langt verre enn det hadde før.”

Jesu virkelige familie

46 Mens Jesus fortsatt talte til folket, kom moren og brødre hans dit og ville snakke med ham, men de stanset utenfor huset. Noen sa til han: ”Moren din og brødrene dine står utenfor og vil treffe deg.” 48 Men han svarte: ”Moren min og brødrene mine! Hvem er det?” 49 Så pekte han på disiplene og sa: ”Dette er moren min og brødrene mine. 50 Hver og en som lyder min Far i himmelen, er broren, og søsteren og moren min!”

Český ekumenický překlad

— Spor o sobotu

1 V ten čas šel Ježíš v sobotu obilím. Jeho učedníci dostali hlad a začali mnout zrní z klasů a jíst. 2 Když to viděli farizeové, řekli mu: „Hle, tvoji učedníci dělají, co se nesmí dělat v sobotu!“ 3 On však jim řekl: „Nečetli jste, co udělal David, když měl hlad, on i ti, kdo byli s ním? 4 Jak vešel do domu Božího a jedli posvátné chleby, ačkoli to nebylo dovoleno jemu ani těm, kdo ho provázeli, nýbrž jen kněžím? 5 A nečetli jste v Zákoně, že kněží službou v chrámě porušují sobotu, a přesto jsou bez viny? 6 Pravím vám, že zde je víc než chrám. 7 Kdybyste věděli, co znamená ‚milosrdenství chci, a ne oběť‘, neodsuzovali byste nevinné. 8 Vždyť Syn člověka je pánem nad sobotou.“

— Uzdravení v sobotu

9 Odtud šel dál a přišel do jejich synagógy. 10 A byl tam člověk s odumřelou rukou. Otázali se Ježíše: „Je dovoleno v sobotu uzdravovat?“ Chtěli ho totiž obžalovat. 11 On jim řekl: „Kdyby někdo z vás měl jedinou ovečku, a ona by mu v sobotu spadla do jámy, neuchopil by ji a nevytáhl? 12 A oč je člověk cennější než ovce! Proto je dovoleno v sobotu činit dobře.“ 13 Potom řekl tomu člověku: „Zvedni tu ruku!“ Zvedl ji, a byla zase zdravá jako ta druhá. 14 Farizeové vyšli a smluvili se proti němu, že ho zahubí.

— Splněné proroctví o Božím služebníku

15 Ježíš to poznal a odešel odtamtud. Mnozí šli za ním a on všechny nemocné uzdravil; 16 ale přikázal jim, aby ho nikomu neprozrazovali – 17 aby se splnilo, co je řečeno ústy proroka Izaiáše: 18 ‚Hle, služebník můj, kterého jsem vyvolil, milovaný můj, kterého si oblíbila duše má. Vložím na něho svého Ducha. A vyhlásí soud národům. 19 Nebude se přít ani rozkřikovat, na ulicích nikdo neuslyší jeho hlas. 20 Nalomenou třtinu nedolomí a doutnající knot neuhasí, až dovede právo k vítězství. 21 A v jeho jménu bude naděje národů.‘

— Ježíš a Belzebul

22 Tehdy k němu přivedli posedlého, který byl slepý a němý; a uzdravil ho, takže ten němý mluvil i viděl. 23 Zástupy žasly a říkaly: „Není to Syn Davidův?“ 24 Když to slyšeli farizeové, řekli: „On nevyhání démony jinak než ve jménu Belzebula, knížete démonů.“ 25 Protože znal jejich smýšlení, řekl jim: „Každé království vnitřně rozdělené pustne a žádná obec ani dům vnitřně rozdělený nemůže obstát. 26 A vyhání-li satan satana, pak je v sobě rozdvojen; jak tedy bude moci obstát jeho království? 27 Jestliže já vyháním démony ve jménu Belzebula, ve jménu koho je vyhánějí vaši žáci? Proto oni budou vašimi soudci. 28 Jestliže však vyháním démony Duchem Božím, pak už vás zastihlo Boží království. 29 Což může někdo vejít do domu silného muže a uloupit jeho věci, jestliže dříve toho siláka nespoutá? Pak teprve vyloupí jeho dům. 30 Kdo není se mnou, je proti mně; a kdo se mnou neshromažďuje, rozptyluje. 31 Proto vám pravím, že každý hřích i rouhání bude lidem odpuštěno, ale rouhání proti Duchu svatému nebude odpuštěno. 32 I tomu, kdo by řekl slovo proti Synu člověka, bude odpuštěno; ale kdo by řekl slovo proti Duchu svatému, tomu nebude odpuštěno v tomto věku ani v budoucím.

— O závažnosti slov

33 Zasaďte dobrý strom, i jeho ovoce bude dobré. Zasaďte špatný strom, i jeho ovoce bude špatné. Strom se pozná po ovoci. 34 Plemeno zmijí: Jak může být vaše řeč dobrá, když jste zlí? Čím srdce přetéká, to ústa mluví. 35 Dobrý člověk z dobrého pokladu srdce vynáší dobré; zlý člověk ze zlého pokladu vynáší zlé. 36 Pravím vám, že z každého planého slova, jež lidé promluví, budou skládat účty v den soudu. 37 Neboť podle svých slov budeš ospravedlněn a podle svých slov odsouzen.“

— Znamení proroka Jonáše

38 Tehdy mu na to řekli někteří ze zákoníků a farizeů: „Mistře, chceme od tebe vidět znamení.“ 39 On však jim odpověděl: „Pokolení zlé a zpronevěřilé si hledá znamení; ale znamení mu nebude dáno, leč znamení proroka Jonáše. 40 Jako byl Jonáš v břiše mořské obludy tři dny a tři noci, tak bude Syn člověka tři dny a tři noci v srdci země. 41 Mužové z Ninive povstanou na soudu s tímto pokolením a usvědčí je, neboť oni se obrátili po Jonášově kázání – a hle, zde je více než Jonáš. 42 Královna jihu povstane na soudu s tímto pokolením a usvědčí je, protože ona přišla z nejzazších končin země, aby slyšela moudrost Šalomounovu – a hle, zde je více než Šalomoun.

— O návratu nečistého ducha

43 Když nečistý duch vyjde z člověka, bloudí po pustých místech a hledá odpočinutí, ale nenalézá. 44 Tu řekne: ‚Vrátím se do svého domu, odkud jsem vyšel.‘ Přijde a nalezne jej prázdný, vyčištěný a uklizený. 45 Tu jde a přivede s sebou sedm jiných duchů, horších, než je sám, vejdou a bydlí tam; a konce toho člověka jsou horší než začátky. Tak bude i s tímto zlým pokolením.“

— Ježíšova rodina

46 Ještě když mluvil k zástupům, hle, jeho matka a bratři stáli venku a chtěli s ním mluvit. 47 Někdo mu řekl: „Hle, tvá matka a tvoji bratři stojí venku a chtějí s tebou mluvit.“ 48 On však odpověděl tomu, kdo mu to řekl: „Kdo je má matka a kdo jsou moji bratři?“ 49 Ukázal na své učedníky a řekl: „Hle, moje matka a moji bratři. 50 Neboť kdo činí vůli mého Otce v nebesích, to je můj bratr, má sestra i matka.“

Matthäus 12 | En Levende Bok Český ekumenický překlad