Markus 14 | En Levende Bok

Planer om å drepe Jesus

1 Nå var det bare to dager igjen til påskehøytiden* skulle begynne. Øversteprestene og de skriftlærde* søkte fortsatt etter en anledning til i all hemmelighet å arrestere Jesus og drepe ham. 2 ”Men”, sa de til hverandre, ”ikke under selv påskehøytiden, for da kan det føre til opprør.”

En kvinne salver Jesus med kostbar olje

3 Da Jesus var i Betania, stakk han innom Simon, en mann som før hadde vært spedalsk. Mens de spiste sammen, kom en kvinne fram med en flaske aromatisk, kostbar olje. Kvinnen brøt toppen av flasken og hellet hele innholdet over hodet på Jesus. 4 Dette irriterte noen av gjestene. ”Har du sett en slik sløsing med oljen”, sa de til hverandre. 5 ”Denne oljen var jo verdt nesten en årslønn. Tenk om hun heller hadde solgt den og gitt pengene til de fattige!” De begynte å skjelle henne ut. 6 Jesus sa: ”La henne være i fred! Hvorfor kritiserer dere henne på denne måten? Hun har gjort en god gjerning mot meg. 7 De fattige vil dere alltid ha iblant dere, og dere kan hjelpe dem så ofte og mye dere bare vil, men meg kommer dere ikke til å ha særlig lenge til hos dere. 8 Denne kvinnen har gjort alt det hun kunne, og har som en forberedelse salvet meg med olje til begravelsen min. 9 Faktum er at over alt i verden der budskapet om meg blir spredd, vil også historien om det hun gjorde mot meg, bli husket.”

Judas bestemmer seg for å forråde Jesus

10 Etter denne begivenheten gikk Judas Iskariot, en av de tolv disiplene, til øversteprestene for å forråde Jesus. 11 Øversteprestene ble svært glade og lovet ham penger for angiveriet. Judas begynte straks å lete etter en passende anledning til å forråde Jesus.

Disiplene forbereder påskemåltidet

12 På den første dagen i påskehøytiden*, den dagen da påskelammet ble slaktet, spurte disiplene Jesus: ”Hvor vil du at vi skal gå for å ordne med påskemåltidet for deg?” 13 Jesus sendte da to disipler av sted og forklarte: ”Gå inn i Jerusalem. Der vil dere møte en mann som bærer en vannkrukke på hodet. Følg etter ham. 14 Si til eieren av huset der mannen går inn: ’Vår Mester spør etter rommet der han kan spise påskemåltidet sammen med disiplene sine?’ 15 Huseieren vil da ta dere med en trapp opp til et stort rom der det allerede er dekket på bordet. Gjør i stand måltidet vårt der.” 16 De to disiplene gikk av sted til byen og fant alt slik Jesus hadde sagt, og de ordnet med påskemåltidet.

Jesus og disiplene spiser det siste måltidet

17 På kvelden kom Jesus med sine tolv disipler til stedet. 18 Mens de spiste, sa han: ”Jeg skal si dere som sant er: En av dere kommer til å forråde meg. En av dere som nå spiser ved samme bordet som meg, vil gjøre det.*” 19 Da ble de bedrøvet, og en etter en spurte de Jesus: ”Det er vel ikke meg?” 20 Han svarte: ”Det er en av dere tolv, han som dypper brødet i fatet sammen med meg.$1* 21 For jeg, Menneskesønnen*, må dø, akkurat slik som Gud har forutsagt i Skriften*, men ulykken vil ramme det mennesket som forråder meg! Det hadde vært bedre for den personen om han aldri var født!” 22 Mens de spiste, tok Jesus et brød, takket Gud for maten, brøt det i biter, ga til hver og en og sa: ”Ta dette, for dette er kroppen min.” 23 Etterpå tok han et beger vin, takket Gud og ga det til hver og en. Alle drakk av vinen. 24 Han sa: ”Dette er blodet mitt som bekrefter den nye pakten mellom Gud og menneskene, blodet som blir ofret for alle*. 25 Jeg forsikrer dere at fra nå av skal jeg ikke drikke jordisk vin igjen før den dagen Gud regjerer, og jeg drikker den nye vinen i hans kommende verden.*”

Jesus forutsier at Peter skal fornekte ham

26 Da de til slutt hadde sunget lovsangen* sammen, gikk de ut til Oljeberget. 27 Der sa Jesus: ”Dere kommer alle til å forlate meg, for Gud sier i Skriften*: ’Jeg skal drepe gjeteren, og sauene vil bli spredd.’* 28 Men når jeg har stått opp fra de døde, skal jeg gå i forveien for dere til Galilea og treffe dere der.” 29 Da sa Peter: ”Selv om alle de andre forlater deg, så skal ikke jeg gjøre det!” 30 Jesus sa til ham: ”Jeg forsikrer deg, allerede før hanen rekker å gale to ganger i morgen tidlig, vil du tre ganger ha nektet for at du kjenner meg.” 31 Peter ga seg ikke, men forsikret på nytt: ”Om jeg så må dø med deg, vil jeg aldri fornekte deg!” Det samme sa alle de andre.

Jesus ber i Getsemane

32 De kom nå til det stedet som ble kalt Getsemane. Der sa Jesus til disiplene: ”Sett dere her mens jeg går bort og ber”. 33 Han tok bare med seg Peter, Jakob og Johannes. Jesus ble grepet av frykt og angst. 34 Han sa til de tre: ”Jeg er nær ved å bryte sammen av fortvilelse. Bli her og våk sammen med meg.” 35 Så gikk han litt lenger bort og falt ned på jorden. Han ba til sin Far i himmelen om å få slippe den fryktelige stunden som ventet ham, om det var mulig. 36 ”Far, Far i himmelen”*, sa han, ”alt er mulig for deg. La meg slippe denne lidelsen som venter. La det likevel bli som du vil, ikke som jeg vil.” 37 Etter en tid kom han tilbake til de tre disiplene sine og fant dem sovende. ”Simon”, sa han til Peter*, ”sover du? Klarte du ikke å holde deg våken en eneste time? 38 Våk og be så ikke fristelsen vinner seier over dere. Dere vil så gjerne, men menneskelig begrensning gjør det vanskelig for dere.” 39 Så gikk han på nytt bort og ba med de samme ordene. 40 Da han kom tilbake til de tre disiplene, så han at de igjen hadde sovnet. Det var umulig for dem å holde øynene åpne, og de visste ikke hva de skulle svare ham. 41 Da han for tredje gangen kom tilbake, sa han: ”Ja, dere sover og hviler fortsatt. Men nå er det nok! Nå har tidspunktet kommet som Gud har bestemt at jeg, Menneskesønnen*, skal bli utlevert til onde mennesker. 42 Reis dere, stå opp, nå går vi herfra! Han som skal forråde meg kommer.”

Jesus blir forrådt og arrestert

43 Mens Jesus ennå snakket, kom Judas som var en av hans tolv disipler, sammen med en gjeng mennesker som var bevæpnet med sverd og køller. De var sendt ut av øversteprestene, de skriftlærde* og folkets ledere. 44 Forræderen hadde blitt enig med dem om et avtalt tegn og sagt: ”Den mannen som jeg hilser med et kyss, han er det. Ham skal dere fange og føre bort under vakthold.” 45 Så snart Judas hadde kommet dit, gikk han bort til Jesus. ”Mester”, sa han, og ga ham et velkomstkyss. 46 Da grep folkene Jesus og holdt ham fast. 47 Men en av disiplene dro sverdet sitt og hogg øret av øverstepresten sin tjener. 48 Jesus spurte dem: ”Er jeg en så farlig forbryter at dere var nødt til å bevæpne dere med sverd og køller for å fange meg? 49 Hvorfor arresterte dere meg ikke på tempelplassen? Hver dag har jeg vært sammen med dere og undervist uten at dere har grepet meg. Alt dette har skjedd for at det som Gud hadde forutsagt om meg i Skriften*, skulle bli virkelighet.” 50 I dette øyeblikket ga alle disiplene opp og flyktet fra Jesus. 51 En ung mann, som bare hadde et linklede rundt seg, fulgte etter Jesus. De forsøkte da å fange ham, 52 men han gjorde seg fri fra linkledet og flyktet naken bort.

Jesus blir forhørt av Det jødiske rådet

53 De førte Jesus til øverstepresten sitt hus. Innen kort tid var alle øversteprestene, folkets ledere og de skriftlærde* samlet. 54 Peter fulgte etter på avstand og klarte å ta seg helt inn på gårdsplassen. Der slo han seg ned blant tjenerne og varmet seg ved bålet som var tent opp. 55 Inne i huset forsøkte øversteprestene og hele Det jødiske rådet* å finne vitneforklaringer som kunne felle Jesus og være nok til å få ham dømt til døden. Men de fant ingen. 56 Mange vitnet falskt, men vitnene snakket hele tiden mot hverandre. 57 Til sist kom noen fram med denne falske påstanden: 58 ”Vi har hørt ham si: ’Jeg skal rive ned templet som er bygget av mennesker, og på tre dager skal jeg bygge opp et annet uten menneskelig hjelp!’ ” 59 Heller ikke på dette punktet stemte vitnemålene deres over ens. 60 Øverstepresten sto nå opp foran rådet og sa til Jesus: ”Hvorfor svarer du ikke? Har du sagt dette eller ikke?” 61 Men Jesus tidde og svarte ham ikke med ett eneste ord. Da stilte øverstepresten enda et spørsmål: ”Er du Messias, den lovede kongen, Guds sønn?” 62 ”Ja, det er jeg”, svarte Jesus, ”og dere skal få se meg, Menneskesønnen*, sitte ved Guds høyre hånd og regjere, og dere skal få se meg komme på himmelens skyer.*” 63 Da slet øverstepresten i stykker klærne sine og ropte: ”Det er ikke bruk for flere vitner. Dere har selv hørt at han spotter Gud. Hvilken dom skal han få?” Da stemte alle for at han skulle bli dømt til døden. 65 Senere begynte noen å spytte på ham, og de satte bind for øyne hans og slo ham i ansiktet med knyttnevene. ”Vis at du er en profet som kan avsløre hemmeligheter ved Guds hjelp*”, ironiserte de. Og vaktene ga ham ørefiker.

Peter fornekter at han kjenner Jesus

66 I mens ventet Peter nede på gårdsplassen. En av tjenestejentene til øverstepresten kom og fikk øye på Peter som satt og varmet seg ved bålet. Hun satte øynene i ham og sa: ”Du var vel også sammen med han der Jesus fra Nasaret?” 68 Men Peter protesterte og sa: ”Jeg vet ikke en gang hva du prater om!” Litt etter gikk Peter ut i den ytre gården. Akkurat i det øyeblikket gol hanen.* 69 Etter en stund fikk den samme tjenestejenta øye på Peter og sa på nytt til dem som sto rundt: ”Han er også en av dem!” 70 Men Peter nektet også denne gangen. Litt seinere sa de som sto der til Peter: ”Jo, visst, du er en av dem. Du kommer også fra Galilea.” 71 Peter bannet og lovet dyrt og hellig: ”Jeg kjenner ikke denne mannen som dere prater om!” 72 I samme øyeblikk gol hanen for andre gangen. Plutselig kom Peter til å huske på det Jesus hadde sagt til ham: ”Før hanen galer to ganger, skal du ha fornektet meg tre ganger.” Og han begynte å gråte.

Český ekumenický překlad

— Rozhodnutí velekněží

1 Bylo dva dny před Velikonocemi, svátkem nekvašených chlebů. Velekněží a zákoníci přemýšleli, jak by se Ježíše lstí zmocnili a zabili ho. 2 Říkali: „Jen ne při svátečním shromáždění, aby se lid nevzbouřil.“

— Pomazání v Betanii

3 Když byl v Betanii v domě Šimona Malomocného a seděl u stolu, přišla žena, která měla alabastrovou nádobku pravého vzácného oleje z nardu. Rozbila ji a olej vylila na jeho hlavu. 4 Někteří se hněvali: „Nač ta ztráta oleje? 5 Mohl se prodat za víc než tři sta denárů a ty se mohly dát chudým.“ A osopili se na ni. 6 Ježíš však řekl: „Nechte ji! Proč ji trápíte? Vykonala na mně dobrý skutek. 7 Vždyť chudé máte stále kolem sebe, a kdykoli chcete, můžete jim činit dobře; mne však nemáte stále. 8 Ona učinila, co měla; už napřed pomazala mé tělo k pohřbu. 9 Amen, pravím vám, všude po celém světě, kde bude kázáno evangelium, bude se mluvit na její památku také o tom, co ona učinila.“

— Úmluva Jidáše a velekněží

10 Jidáš Iškariotský, jeden z Dvanácti, odešel k velekněžím, aby jim ho zradil. 11 Ti se zaradovali, když to slyšeli, a slíbili mu peníze. I hledal vhodnou příležitost, jak by jim ho vydal.

— Příprava velikonoční večeře

12 Prvního dne nekvašených chlebů, když se zabíjel velikonoční beránek, řekli Ježíšovi jeho učedníci: „Kde chceš, abychom ti připravili velikonoční večeři?“ 13 Poslal dva ze svých učedníků a řekl jim: „Jděte do města a potká vás člověk, který nese džbán vody. Jděte za ním, 14 a kam vejde, řekněte hospodáři: ‚Mistr vzkazuje: Kde je pro mne světnice, v níž bych jedl se svými učedníky velikonočního beránka?‘ 15 A on vám ukáže velkou horní místnost, zařízenou a připravenou; tam pro nás připravte večeři!“ 16 Učedníci šli, a když přišli do města, nalezli všecko, jak jim to řekl; a připravili velikonočního beránka.

— Označení zrádce

17 Večer přišel Ježíš s Dvanácti. 18 A když byli u stolu a jedli, řekl: „Amen, pravím vám, že jeden z vás mě zradí, ten, který se mnou jí.“ 19 Zarmoutilo je to a začali se ho jeden po druhém ptát: „Snad ne já?“ 20 Řekl jim: „Jeden ze Dvanácti, který se mnou namáčí chléb v téže míse. 21 Syn člověka odchází, jak je o něm psáno, ale běda tomu, který Syna člověka zrazuje. Pro toho by bylo lépe, kdyby se byl vůbec nenarodil.“

— Ustanovení večeře Páně

22 Když jedli, vzal chléb, požehnal, lámal a dával jim se slovy: „Vezměte, toto jest mé tělo.“ 23 Pak vzal kalich, vzdal díky, podal jim ho a pili z něho všichni. 24 A řekl jim: „Toto jest má krev, která zpečeťuje smlouvu a prolévá se za mnohé. 25 Amen, pravím vám, že nebudu již píti z plodu vinné révy až do toho dne, kdy budu pít nový kalich v Božím království.“

— Rozhovor cestou do Getsemane

26 Když zazpívali chvalozpěv, šli na Olivovou horu. 27 Ježíš jim řekl: „Všichni ode mne odpadnete, neboť je psáno: ‚Budu bít pastýře a ovce se rozprchnou.‘ 28 Ale po svém vzkříšení vás předejdu do Galileje.“ 29 Tu mu Petr řekl: „I kdyby všichni odpadli, já ne.“ 30 Ježíš mu odpověděl: „Amen, pravím tobě, že dnes, této noci, dřív než kohout dvakrát zakokrhá, právě ty mě třikrát zapřeš.“ 31 On však ještě horlivěji prohlašoval: „I kdybych měl spolu s tebou umřít, nezapřu tě.“ Tak mluvili všichni.

— Modlitba v Getsemane

32 Přišli na místo zvané Getsemane. Ježíš řekl svým učedníkům: „Počkejte tu, než se pomodlím.“ 33 Pak vzal s sebou Petra, Jakuba a Jana. Přepadla ho hrůza a úzkost. 34 A řekl jim: „Má duše je smutná až k smrti. Zůstaňte zde a bděte!“ 35 Poodešel od nich, padl na zem a modlil se, aby ho, je-li možné, minula tato hodina. 36 Řekl: „Abba, Otče, tobě je všecko možné; odejmi ode mne tento kalich, ale ne, co já chci, nýbrž co ty chceš.“ 37 Přišel k učedníkům a zastihl je ve spánku. Řekl Petrovi: „Šimone, ty spíš? Nedokázal jsi jedinou hodinu bdít? 38 Bděte a modlete se, abyste neupadli do pokušení. Duch je odhodlán, ale tělo slabé.“ 39 Znovu odešel a modlil se stejnými slovy. 40 A když se vrátil, opět je zastihl spící; oči se jim zavíraly a nevěděli, co by mu odpověděli. 41 Přišel potřetí a řekl jim: „Ještě spíte a odpočíváte? Už dost! Přišla hodina, hle, Syn člověka je vydáván do rukou hříšníků. 42 Vstaňte, pojďme! Hle, přiblížil se ten, který mě zrazuje.“

— Zatčení

43 Ještě ani nedomluvil a přišel Jidáš, jeden z Dvanácti. Velekněží, zákoníci a starší s ním poslali zástup, ozbrojený meči a holemi. 44 Jeho zrádce s nimi domluvil znamení. Řekl: „Kterého políbím, ten to je; toho zatkněte a pod dozorem odveďte.“ 45 Když Jidáš přišel, hned k Ježíšovi přistoupil a řekl: „Mistře!“ a políbil ho. 46 Oni pak na něho vztáhli ruce a zmocnili se ho. 47 Tu jeden z těch, kdo stáli kolem, tasil meč, zasáhl veleknězova sluhu a uťal mu ucho. 48 Ale Ježíš jim řekl: „Vyšli jste na mne jako na povstalce s meči a holemi, abyste mě zajali. 49 Denně jsem učíval u vás v chrámě a nezmocnili jste se mne. Ale je třeba, aby se naplnila Písma!“ 50 Všichni ho opustili a utekli. 51 Šel za ním nějaký mladík, který měl na sobě jen kus plátna přes nahé tělo; toho chytili. 52 On jim však nechal plátno v rukou a utekl.

— Ježíš před radou

53 Ježíše odvedli k veleknězi, kde se shromáždili nejvyšší kněží, starší a zákoníci. 54 Petr šel zpovzdálí za Ježíšem až dovnitř do veleknězova dvora; seděl tam spolu se sluhy a ohříval se u ohně. 55 Velekněží a celá rada hledali proti Ježíšovi svědectví, aby ho mohli odsoudit k smrti, ale nenalézali. 56 Mnozí sice proti němu křivě svědčili, ale jejich svědectví se neshodovala. 57 Někteří pak vystoupili a křivě proti němu svědčili: 58 „Slyšeli jsme ho říkat: Já zbořím tento chrám udělaný rukama a ve třech dnech vystavím jiný, ne rukama udělaný.“ 59 Ale ani zde se jejich svědectví neshodovala. 60 Tu velekněz vstal, postavil se uprostřed a otázal se Ježíše: „Nic neodpovídáš na to, co tihle proti tobě svědčí?“ 61 On však mlčel a nic neodpověděl. Opět se ho velekněz zeptal: „Jsi ty Mesiáš, Syn Požehnaného?“ 62 Ježíš řekl: „Já jsem. A uzříte Syna člověka sedět po pravici Všemohoucího a přicházet s oblaky nebeskými.“ 63 Tu velekněz roztrhl svá roucha a řekl: „Nač ještě potřebujeme svědky? 64 Slyšeli jste rouhání. Co o tom soudíte?“ Oni pak všichni rozhodli, že je hoden smrti. 65 Někteří na něj počali plivat, zakrývali mu obličej, bili ho po hlavě a říkali mu: „Prorokuj!“ A sluhové ho tloukli do tváře.

— Petrovo zapření

66 Když byl Petr dole v nádvoří, přišla jedna z veleknězových služek, 67 a když uviděla Petra, jak se ohřívá, pohlédla na něj a řekla: „I ty jsi byl s tím Nazaretským Ježíšem!“ 68 On však zapřel: „O ničem nevím a vůbec nechápu, co říkáš.“ A vyšel ven do předního dvora. Vtom zakokrhal kohout. 69 Ale služka ho uviděla a zase začala říkat těm, kdo stáli poblíž: „Ten člověk je z nich!“ 70 On však opět zapíral. A zakrátko zase ti, kdo stáli kolem, řekli Petrovi: „Jistě jsi z nich, vždyť jsi z Galileje!“ 71 On se však začal zaklínat a zapřísahat: „Neznám toho člověka, o němž mluvíte.“ 72 Vtom kohout zakokrhal podruhé. Tu se Petr rozpomněl na slova, která mu Ježíš řekl: „Dřív než kohout dvakrát zakokrhá, třikrát mě zapřeš.“ A dal se do pláče.

Markus 14 | En Levende Bok Český ekumenický překlad