Lukas 13 | En Levende Bok Český ekumenický překlad

Lukas 13 | En Levende Bok

Vend om til Gud

1 Samtidig kom noen og fortalte til Jesus at landshøvdingen Pilatus hadde drept flere jøder fra Galilea mens de ofret i templet i Jerusalem. 2 Jesus spurte: ”Tror dere at disse var større syndere enn andre folk i Galilea? Var det derfor de måtte lide? 3 Nei! Men jeg forsikrer dere at dersom dere ikke slutter å synde og vender om til Gud, vil også dere miste livet*. 4 Og hvordan var det med de 18 ofrene som døde da tårnet i Siloa raste ned over dem? Var de større syndere enn alle andre i Jerusalem? 5 Nei! Men jeg forsikrer dere at dersom dere ikke slutter å synde og vender om til Gud, vil også dere miste livet.” 6 Så fortalte Jesus et bilde for å illustrere det han hadde sagt: ”En mann plantet et fikentre i hagen sin. Med jevne mellomrom kom han for å se om det var noe frukt på treet, men han ble alltid like skuffet. 7 Til sist ba han gartneren sin om å hugge det ned. ’Jeg har ventet i tre år, og det har ennå ikke blitt en eneste fiken på det!’ sa han. ’Det er bedre at jeg planter andre trær i stedet.’ 8 Men gartneren ba: ’Herre, gi det en sjanse til. La det stå dette året også, så skal jeg stelle det og gi det skikkelig med gjødsel. 9 Kanske blir det fiken på det neste år. Om ikke, så hugger jeg det ned.’ ”

Jesus helbreder en kvinne på hviledagen

10 En hviledag* da Jesus underviste i synagogen*, 11 var det en kvinne der som var handikappet på grunn av en ond Ånd. Hun hadde gått med krum rygg i 18 år og kunne ikke rette seg opp. 12 Da Jesus fikk se henne, kalte han på henne og sa: ”Kvinne, du er fri fra din sykdom!” 13 Så la han hendene på henne, og straks rettet hun opp ryggen og begynte å hylle Gud. 14 Men lederen for synagogen ble sint over at Jesus helbredet henne på hviledagen. ”Det finnes seks dager i uken da alle kan arbeide”, sa han til folket. ”Dere kan komme og bli helbredet på hverdagene, men ikke på hviledagen!” 15 Da svarte Jesus: ”Nå er dere falske og bare later som om dere er lydige mot Gud! Finnes det en eneste av dere som ikke arbeider på hviledagen? Dere løser jo oksene og eslene deres fra krybben og leier dem ut så de får vann? 16 Men her har vi en jødisk kvinne som Satan har holdt bundet i 18 år, og så vil dere hindre henne fra å bli løst fra sin pine bare fordi det er hviledag!” 17 Det fikk fiendene hans til å gå skamfull bort, men folket gledet seg over de store miraklene som han gjorde.

Bildene om sennepsfrøet og gjæren

18 Jesus sa: ”Hvordan er det når Gud regjerer*? Hvordan skal jeg beskrive det? 19 Jo, det er som når en mann sår et lite sennepsfrø i hagen sin. Det vokser og blir til et tre, og fuglene bygger reir mellom grenene. 20 Der Gud regjerer, blir det også som når en kvinne blander gjær i deigen sin når hun baker. Hun tar bare litt gjær og blander det inn i en stor mengde mel og elter det sammen. Så påvirker gjæren hele den store deigen.”

Den trange porten

22 På vei mot Jerusalem gikk Jesus innom flere bygder og byer og underviste. 23 Noen spurte ham: ”Herre, er det bare noen få som blir frelst?” Jesus sa til folket: 24 ”Den som vil bli frelst, må gå inn gjennom den trange porten. Gjør alt dere kan for å komme inn gjennom den. Sannheten er at mange skal forsøke, men ikke lykkes. 25 Når husets herre har reist seg og låst porten, er det for seint. Dersom dere da står utenfor og banker og roper: ’Herre, åpne for oss!’ da skal han svare: ’Jeg kjenner dere ikke.’ 26 Kanske sier dere da: ’Men vi har jo spist og drukket sammen med deg. Og du gikk rundt på våre gater og underviste!’ 27 Men han skal svare: ’Har jeg ikke allerede sagt at jeg ikke kjenner dere eller vet hvor dere kommer fra! Forsvinn herfra, dere som er onde mennesker!’ 28 Ja, dere skal gråte av angst og fortvilelse når dere blir stengt ute fra Guds nye verden*, og ser Abraham, Isak og Jakob innenfor sammen med alle profetene som bar fram Guds budskap*. 29 Folkene fra alle jordens land skal komme og være med på festen i Guds nye verden*. 30 Da skal de som i dag har lav status, være blant de fremste, mens andre som i dag blir regnet å være betydningsfulle, må holde seg i bakgrunnen.”

Jesus sørger over Jerusalem

31 Nå kom noen fariseere* til ham og sa: ”Røm straks bort herfra, for Herodes har planer om å drepe deg!” 32 Jesus svarte: ”Hils til den reven og si at jeg driver ut onde ånder og helbreder syke i dag og i morgen, og at jeg på den tredje dagen når målet mitt. 33 Ja, i dag, i morgen og i overmorgen skal jeg fortsette min reise, for en profet som bærer fram Guds budskap, kan ikke bli drept noe annet sted enn i Jerusalem. 34 Åh, dere innbyggere i Jerusalem, som dreper profetene og steiner andre som Gud sender til dere med budskapet sitt.* Hvor ofte har jeg ikke ønsket å samle dere på samme måte som når en høne samler kyllingene sine under vingene, men dere lot meg ikke gjøre det. 35 Nå får dere selv ta hånd om templet deres. Ja, jeg sier at dere vil ikke få se meg igjen før dere sier: ’Vi ærer deg som er sendt av Herren.*’ ”

En Levende Bok TM: Det Nye Testamentet Copyright © 1978, 1988, 2005 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

Český ekumenický překlad

— O Božích trestech

1 Právě tehdy k němu přišli někteří se zprávou o Galilejcích, jejichž krev smísil Pilát s krví jejich obětí. 2 On jim na to řekl: „Myslíte, že tito Galilejci byli větší hříšníci než ti ostatní, že to museli vytrpět? 3 Ne, pravím vám, ale nebudete-li činit pokání, všichni podobně zahynete. 4 Nebo myslíte, že oněch osmnáct, na které padla věž v Siloe a zabila je, byli větší viníci než ostatní obyvatelé Jeruzaléma? 5 Ne, pravím vám, ale nebudete-li činit pokání, všichni právě tak zahynete.“

— Podobenství o neplodném fíkovníku

6 Potom jim pověděl toto podobenství: „Jeden člověk měl na své vinici fíkovník; přišel si pro jeho ovoce, ale nic na něm nenalezl. 7 Řekl vinaři: ‚Hle, už po tři léta přicházím pro ovoce z tohoto fíkovníku a nic nenalézám. Vytni jej! Proč má kazit i tu zem?‘ 8 On mu odpověděl: ‚Pane, ponech ho ještě tento rok, až jej okopám a pohnojím. 9 Snad příště ponese ovoce; jestliže ne, dáš jej porazit.‘„

— Uzdravení v sobotu

10 V sobotu učil v jedné synagóze. 11 Byla tam žena, která byla stižena nemocí už osmnáct let: byla úplně sehnutá a nemohla se vůbec napřímit. 12 Když ji Ježíš spatřil, zavolal ji a řekl: „Ženo, jsi zproštěna své nemoci“ a vložil na ni ruce; 13 ona se ihned vzpřímila a velebila Boha. 14 Avšak představený synagógy, pobouřen tím, že Ježíš uzdravuje v sobotu, řekl zástupu: „Je šest dní, kdy se má pracovat; v těch tedy přicházejte, abyste byli uzdravováni, a ne v den sobotní.“ 15 Na to Pán odpověděl: „Pokrytci! Neodvazuje každý z vás v sobotu vola nebo osla od žlabu a nevede ho napájet? 16 A tato žena, dcera Abrahamova, kterou držel satan spoutanou po osmnáct let, neměla být vysvobozena z těchto pout v den sobotní?“ 17 Těmito slovy byli všichni jeho protivníci zahanbeni, ale celý zástup se radoval nad podivuhodnými činy, které Ježíš konal.

— Podobenství o hořčičném zrnu

18 Řekl: „Čemu se podobá Boží království a k čemu je přirovnám? 19 Je jako hořčičné zrno, které člověk zasel do své zahrady; vyrostlo, je z něho strom a ptáci se uhnízdili v jeho větvích.“

— Podobenství o kvasu

20 A dále řekl: „K čemu přirovnám Boží království? 21 Je jako kvas, který žena vmísí do tří měřic mouky, až se všecko prokvasí.“

— O nepravých učednících

22 Ježíš procházel městy i vesnicemi, učil a přitom stále směřoval k Jeruzalému. 23 Kdosi mu řekl: „Pane, je opravdu málo těch, kteří budou spaseni?“ On jim odpověděl: 24 “Snažte se vejít úzkými dveřmi, neboť mnozí, pravím vám, se budou snažit vejít, ale nebudou schopni. 25 Jakmile už jednou hospodář vstane a zavře dveře a vy zůstanete venku, začnete tlouci na dveře a volat ‚Pane, otevři nám‘, tu on vám odpoví: ‚Neznám vás, odkud jste!‘ 26 Pak budete říkat: ‚Jedli jsme s tebou i pili a na našich ulicích jsi učil!‘ 27 On však vám odpoví: ‚Neznám vás, odkud jste. Odstupte ode mne všichni, kdo se dopouštíte bezpráví.‘ 28 Tam bude pláč a skřípění zubů, až spatříte Abrahama, Izáka a Jákoba i všechny proroky v Božím království, a vy budete vyvrženi ven. 29 A přijdou od východu i západu, od severu i jihu, a budou stolovat v Božím království. 30 Hle, jsou poslední, kteří budou první, a jsou první, kteří budou poslední.“

— Vzkaz Herodovi

31 V tu chvíli přišli někteří farizeové a řekli mu: „Rychle odtud odejdi, protože Herodes tě chce zabít.“ 32 On jim řekl: „Jděte a vyřiďte té lišce: Hle, já vyháním démony a uzdravuji dnes i zítra, a třetího dne dojdu svého cíle. 33 Avšak dnes, zítra i pozítří musím jít svou cestou, neboť není možné, aby prorok zahynul mimo Jeruzalém.“

— Nářek nad Jeruzalémem

34 “Jeruzaléme, Jeruzaléme, který zabíjíš proroky a kamenuješ ty, kdo byli k tobě posláni, kolikrát jsem chtěl shromáždit tvé děti, tak jako kvočna shromažďuje kuřátka pod svá křídla, a nechtěli jste! 35 Hle, ve svém domě zůstanete sami. Pravím vám, že mě neuzříte, dokud nepřijde chvíle, kdy řeknete: Požehnaný, který přichází ve jménu Hospodinově.“