Johannes 8 | En Levende Bok

1 Jesus gikk ut til Oljeberget. 2 Tidlig neste morgen var han tilbake i templet, og snart samlet mye folk seg rundt ham. Han satte seg ned for å undervise. 3 Mens han snakket, kom de skriftlærde* og fariseerne* slepende med en kvinne som hadde blitt tatt på fersk gjerning da hun var utro mot mannen sin, og de stilte henne opp foran Jesus. 4 De sa: ”Mester, denne kvinnen ble avslørt mens hun var utro mot mannen sin. 5 Moseloven* sier at hun skal bli steinet. Hva sier du?” 6 Det de egentlig var ute etter, var å få ham til å si noe de kunne anklage ham for, men Jesus bøyde seg bare ned og skrev i sanden med fingeren. 7 Da de fortsatte med å kreve et svar, så han til slutt opp og sa: ”Dersom dere tenker å steine henne, da vil jeg at den av dere som aldri har syndet, skal kaste den første steinen.” 8 Så bøyde han seg på nytt ned og fortsatte å skrive i sanden. 9 Da snek de religiøse lederne seg bort en etter en. De eldste forsvant først. Da det hadde gått en stund, var det bare kvinnen som alene sto igjen foran Jesus. 10 Jesus så opp og sa til henne: ”Hvor tok de som anklager deg veien? Var det ingen som dømte deg?” 11 ”Nei, Herre”, svarte hun. Da sa Jesus: ”Jeg tenker heller ikke å dømme deg. Gå nå, men synd ikke mer.”]*

Jesus er lyset for menneskene

12 Jesus talte til folket og sa: ”Jeg er lyset for menneskene. Den som blir min disippel, skal slippe å leve i åndelig mørke, for i ham finnes det lyset som leder til evig liv.” 13 Fariseerne* sa da: ”Nå taler du igjen om deg selv uten at noen bekrefter det du sier. Slikt språk beviser ingenting!” 14 Jesus svarte: ”Selv om ingen bekrefter det jeg sier om meg selv, så snakker jeg sant. For jeg vet hvor jeg kommer fra og hvor jeg går hen. Men dere vet ikke hvor jeg kommer fra og hvor jeg går hen. 15 Dere dømmer på menneskelig vis, men jeg dømmer ingen. 16 Dersom jeg dømmer, da er min dom rettferdig, etter som jeg ikke står alene. Han som har sendt meg, er med meg. 17 I deres egen lov* er det skrevet at dersom to vitner bekrefter de samme opplysningene, står de fast som bevis. 18 Jeg er det ene vitnet, og min Far i himmelen som har sendt meg, er det andre.” 19 ”Hvor er far din?” spurte de. Jesus svarte: ”Dere vet ikke hvem jeg er, og derfor vet dere heller ikke hvem min Far i himmelen er. Dersom dere kjente meg, ville dere også kjenne ham.” 20 Dette sa Jesus da han underviste i templet, mens han oppholdt seg nær plassen der tempelkisten står. Ingen grep ham etter som tidspunktet som Gud hadde bestemt for at han skulle bli tatt til fange, ennå ikke var kommet.

Jesus advarer de religiøse lederne

21 Jesus sa seinere til de religiøse lederne: ”Jeg går bort, og dere kommer til å lete etter meg, men dere vil dø uten å få tilgivelse for syndene deres. Dit jeg går, kan dere ikke komme.” 22 De religiøse lederne sa: ”Vil han ta sitt eget liv etter som han sier: ’Dit jeg går, kan dere ikke komme’?” 23 Jesus sa: ”Dere kommer fra det jordiske, og jeg kommer fra det himmelske. Dere tilhører denne verden, jeg tilhører den ikke. 24 Det var derfor jeg sa at dere vil dø uten å få tilgivelse for syndene deres, for dersom dere ikke tror at jeg er den jeg er,* da får dere ikke tilgivelse for syndene deres.” 25 ”Hvem er du da”, spurte de. Han svarte: ”Jeg er den som jeg alltid har sagt at jeg er. 26 Jeg har mye å si om dere og mye å dømme dere for, men jeg gjør det ikke. Mitt oppdrag er å fortelle alle mennesker om det jeg har hørt av ham som har sendt meg, og han snakker sant.” 27 Fortsatt forsto de ikke at han snakket om sin Far i himmelen. 28 Da sa Jesus: ”Når dere har løftet meg opp*, Menneskesønnen*, kommer dere til å forstå at jeg er den jeg er* og at jeg aldri gjør noe av meg selv, men bare sier det som min Far i himmelen har lært meg. 29 Han som har sendt meg, er med meg. Han har ikke latt meg bli alene, for jeg gjør alltid det han vil.” 30 Da Jesus sa dette, var det mange som begynte å tro at han var sendt av Gud.

Abraham sine barn eller djevelen sine?

31 Jesus sa til dem av folket som begynte å tro at han var kommet fra Gud: ”Dersom dere virkelig vil bli disiplene mine, må dere leve etter det jeg har lært dere. 32 Gjør dere det, kommer dere til å lære Gud å kjenne, og han vil sette dere fri.” 33 De sa: ”Vi stammer fra Abraham og har aldri vært slaver under noen. Hvorfor sier du da at Gud skal sette oss fri?” 34 Jesus svarte: ”Jeg forsikrer dere at dere er slaver under synden hver eneste en. 35 En slave får ikke bli i familien for alltid, men en som er sønn hører alltid til i familien. 36 Dersom jeg, Sønnen, får sette dere fri fra slaveriet deres, blir dere virkelig fri. 37 Jeg vet at dere stammer fra Abraham, men likevel forsøker noen av dere å drepe meg, etter som budskapet mitt ikke har nådd inn i hjertene deres. 38 Jeg forteller dere det jeg selv har sett hos min Far i himmelen, men dere følger de rådene dere har fått fra ham som er deres far.” 39 ”Vi har Abraham til far”, forklarte de på nytt. ”Nei”, sa Jesus, ”for dersom dere var barn av Abraham, da ville dere gjøre de gjerningene som Abraham gjorde.* 40 Nå forsøker dere i stedet å drepe meg, etter som jeg har fortalt det sanne budskapet som jeg har hørt fra Gud. Det ville aldri Abraham ha gjort. 41 Nei, dere handler på samme viset som han som er deres virkelige far.” De svarte: ”Vi er ikke født utenfor ekteskap. Vår virkelige far er Gud selv.” 42 Men Jesus sa: ”Dersom Gud var far deres, da ville dere elske meg, for jeg har kommet til dere fra Gud. Det var ikke mitt eget påfunn å komme, men Gud har gitt meg oppdraget mitt og har sendt meg hit. 43 Hvorfor forstår dere ikke det jeg sier? Jo, fordi dere nekter å høre på budskapet mitt. 44 Dere er barn til djevelen, og dere elsker å gjøre som han vil. Han var en morder fra begynnelsen av og har aldri sagt noe som er sant. Nei, han er tvers i gjennom falsk. Når han lyver, avslører han det som bor i ham, for han har alltid løyet, og han er den som er far til alle løgner. 45 Jeg sier sannheten, og derfor nekter dere å tro på meg. 46 Finnes det noen av dere som kan bevise at jeg har syndet? Hvorfor tror dere ikke på meg, til tross for at jeg sier sannheten? 47 Den som har Gud til sin far, tar imot Guds budskap. Når dere nå nekter å ta imot budskapet mitt, da beviser det at dere ikke har Gud til far.”

Jesus og Abraham

48 Folket som hørte dette, ropte i sinne til Jesus: ”Du er ikke noe annet enn en samaritan* som er besatt av en ond Ånd!” 49 Jesus svarte: ”Nei, jeg er ikke besatt. Jeg ærer min Far i himmelen, men dere håner meg. 50 Jeg er ikke ute etter å bli æret, det finnes en som vil ære meg, og det er han som avgjør om jeg har rett eller ikke. 51 Jeg forsikrer dere at den som lever i tråd med min lære, skal aldri dø!” 52 Da sa folket: ”Nå vet vi at du er besatt av en ond Ånd. Til og med Abraham døde, og også profetene som bar fram Guds budskap*. Og enda sier du at alle de som lever i tråd med din undervisning, skal ikke dø. 53 Du mener altså at du er større enn vår stamfar Abraham? Og større enn profetene, som også døde? Hvem tror du egentlig at du er?” 54 Da svarte Jesus: ”Dersom jeg opphøyer og ærer meg selv, da betyr mitt skryt ingenting. Men det er min Far i himmelen som opphøyer og ærer meg, han som dere påstår er deres Gud. 55 Likevel kjenner dere ham ikke, men jeg kjenner ham. Dersom jeg sa noe annet, ville jeg være en like stor løgner som dere er. Men det er sant at jeg kjenner ham og alltid er lydig mot ham. 56 Deres stamfar Abraham gledet seg til å få se meg komme. Og han fikk se meg og ble glad.” 57 Folket sa: ”Du er ikke en gang 50 år, hvordan kan du da ha sett Abraham?” 58 Jesus svarte: ”Jeg forsikrer dere at jeg er* og var til før Abraham ennå var født!” 59 Da tok de opp steiner for å kaste på ham, men Jesus forsvant derfra og dro fra templet.

Český ekumenický překlad

1 Ježíš však odešel na Olivovou horu. 2 Na úsvitě přišel opět do chrámu a všechen lid se k němu shromažďoval. On se posadil a učil je. 3 Tu k němu zákoníci a farizeové přivedou ženu, přistiženou při cizoložství; postaví ji doprostřed 4 a řeknou mu: „Mistře, tato žena byla přistižena při činu jako cizoložnice. 5 V zákoně nám Mojžíš přikázal takové kamenovat. Co říkáš ty?“ 6 Tou otázkou ho zkoušeli, aby ho mohli obžalovat. Ježíš se sklonil a psal prstem po zemi. 7 Když však na něj nepřestávali naléhat, zvedl se a řekl: „Kdo z vás je bez hříchu, první hoď na ni kamenem!“ 8 A opět se sklonil a psal po zemi. 9 Když to uslyšeli, vytráceli se jeden po druhém, starší nejprve, až zůstal sám s tou ženou, která stála před ním. 10 Ježíš se zvedl a řekl jí: „Ženo, kde jsou ti, kdo na tebe žalovali? Nikdo tě neodsoudil?“ 11 Ona řekla: „Nikdo, Pane.“ Ježíš řekl: „Ani já tě neodsuzuji. Jdi a už nehřeš!“

— Spor o Ježíšův původ

12 Ježíš k nim opět promluvil a řekl: „Já jsem světlo světa; kdo mě následuje, nebude chodit ve tmě, ale bude mít světlo života.“ 13 Farizeové mu řekli: „Ty vydáváš svědectví sám sobě, proto tvé svědectví není pravé.“ 14 Ježíš jim odpověděl: „I když vydávám svědectví sám sobě, moje svědectví je pravé, neboť vím, odkud jsem přišel a kam jdu. Vy nevíte, odkud přicházím a kam jdu. 15 Vy soudíte podle zdání. Já nesoudím nikoho. 16 Jestliže já přece soudím, je můj soud pravdivý, neboť nesoudím sám, ale se mnou i ten, který mě poslal. 17 I ve vašem zákoně je přece psáno, že svědectví dvou osob je pravé. 18 Jsem to já, kdo svědčí sám o sobě; a svědčí o mně také Otec, který mě poslal.“ 19 Zeptali se ho: „Kde je tvůj otec?“ Ježíš odpověděl: „Neznáte ani mě ani mého Otce. Kdybyste znali mne, znali byste i mého Otce.“ 20 Ta slova řekl v síni pokladnic, když učil v chrámě. Ale nezatkli ho, protože dosud nepřišla jeho hodina. 21 Opět jim řekl: „Já odcházím; budete mě hledat, ale umřete ve svém hříchu. Kam já jdu, tam vy přijít nemůžete.“ 22 Židé řekli: „Chce si snad vzít život, že říká: Kam já jdu, tam vy nemůžete přijít?“ 23 I řekl jim: „Vy jste zdola, já jsem shůry. Vy jste z tohoto světa, já nejsem z tohoto světa. 24 Proto jsem vám řekl, že zemřete ve svých hříších. Jestliže neuvěříte, že já to jsem, zemřete ve svých hříších.“ 25 Řekli mu: „Kdo jsi ty?“ Ježíš jim odpověděl: „Co vám od začátku říkám. 26 Mám o vás mnoho co říci, a to slova soudu; ten, který mě poslal, je pravdivý, a já oznamuji světu to, co jsem slyšel od něho.“ 27 Nepoznali, že k nim mluví o Otci. 28 Ježíš jim řekl: „Teprve až vyvýšíte Syna člověka, poznáte, že já jsem to a že sám od sebe nečiním nic, ale mluvím tak, jak mě naučil Otec. 29 Ten, který mě poslal, je se mnou; nenechal mě samotného, neboť stále dělám, co se líbí jemu.“ 30 Když takto mluvil, mnozí v něho uvěřili.

— Spor o otcovství Abrahamovo

31 Ježíš řekl Židům, kteří mu uvěřili: „Zůstanete-li v mém slovu, jste opravdu mými učedníky. 32 Poznáte pravdu a pravda vás učiní svobodnými.“ 33 Odpověděli mu: „Jsme potomci Abrahamovi a nikdy jsme nikomu neotročili. Jak můžeš říkat: stanete se svobodnými?“ 34 Ježíš jim odpověděl: „Amen, amen, pravím vám, že každý, kdo hřeší, je otrokem hříchu. 35 Otrok nezůstává v domě navždy; navždy zůstává syn. 36 Když vás Syn osvobodí, budete skutečně svobodni. 37 Vím, že jste potomci Abrahamovi; ale chcete mě zabít, neboť pro mé slovo není u vás místa. 38 Já mluvím o tom, co jsem viděl u Otce; a vy děláte, co jste slyšeli od vašeho otce.“ 39 Odpověděli mu: „Náš otec je Abraham.“ Ježíš jim řekl: „Kdybyste byli děti Abrahamovy, jednali byste jako on. 40 Já jsem vám mluvil pravdu, kterou jsem slyšel od Boha, a vy mě chcete zabít. Tak Abraham nejednal. 41 Vy konáte skutky svého otce.“ Řekli mu: „Nenarodili jsme se ze smilstva, máme jednoho Otce, Boha.“ 42 Ježíš jim řekl: „Kdyby Bůh byl váš Otec, milovali byste mě, neboť jsem od Boha vyšel a od něho přicházím. Nepřišel jsem sám od sebe, ale on mě poslal. 43 Proč mou řeč nechápete? Proto, že nemůžete snést mé slovo. 44 Váš otec je ďábel a vy chcete dělat, co on žádá. On byl vrah od počátku a nestál v pravdě, poněvadž v něm pravda není. Když mluví, nemůže jinak než lhát, protože je lhář a otec lži. 45 Já mluvím pravdu, a proto mi nevěříte. 46 Kdo z vás mě usvědčí z hříchu? Mluvím-li pravdu, proč mi nevěříte? 47 Kdo je z Boha, slyší Boží řeč. Vy proto neslyšíte, že z Boha nejste.“ 48 Židé mu odpověděli: „Neřekli jsme správně, že jsi Samařan a jsi posedlý zlým duchem?“ 49 Ježíš odpověděl: „Nejsem posedlý, ale vzdávám čest svému Otci, vy však mi čest upíráte. 50 Já sám nehledám svou slávu. Jest, kdo ji pro mne hledá, a ten soudí. 51 Amen, amen, pravím vám, kdo zachovává mé slovo, nezemře navěky.“ 52 Židé mu řekli: „Teď jsme poznali, že jsi posedlý! Umřel Abraham, stejně i proroci, a ty pravíš: Kdo zachovává mé slovo, neokusí smrti navěky. 53 Jsi snad větší než náš otec Abraham, který umřel? Také proroci umřeli. Co ze sebe děláš?“ 54 Ježíš odpověděl: „Kdybych oslavoval sám sebe, má sláva by nic nebyla. Mne oslavuje můj Otec, o němž vy říkáte, že je to váš Bůh. 55 Vy jste ho nepoznali, ale já ho znám. Kdybych řekl, že ho neznám, budu lhář jako vy. Ale znám ho a jeho slovo zachovávám. 56 Váš otec Abraham zajásal, že spatří můj den; spatřil jej a zaradoval se.“ 57 Židé mu řekli: „Ještě ti není padesát, a viděl jsi Abrahama?“ 58 Ježíš jim odpověděl: „Amen, amen, pravím vám, dříve než se Abraham narodil, já jsem.“ 59 Tu se chopili kamenů a chtěli je po něm házet. Ježíš se však ukryl v zástupu a vyšel z chrámu.

Johannes 8 | En Levende Bok Český ekumenický překlad