1Hvor dumme går det an å bli, dere galatere! Hvem er det som har forhekset dere på denne måten? Jeg har nøye undervist dere om hvorfor Jesus Kristus måtte dø på korset.2La meg stille et enkelt spørsmål til dere: Var det fordi dere hadde lykkes med å holde hele Moseloven* at dere fikk ta imot Guds Ånd, eller var det fordi dere trodde på budskapet dere hørte?3Har dere helt mistet forstanden? Guds Ånd ga dere det nye livet som en gave, hvorfor vil dere da forsøke å vinne det gjennom menneskelige anstrengelser?4Dere som har måtte lide så mye for troen. Det har vel ikke vært til ingen nytte? Vil dere virkelig kaste vrak på alt sammen?5Jeg spør igjen: Når Gud gir dere sin Ånd og utfører mirakler hos dere, er det på grunn av at dere har lykkes med å holde hele Moseloven eller er det fordi dere tror budskapet dere har fått høre?6Tenk på hvordan det var med Abraham: ”Han trodde på Gud, og derfor ble han regnet som skyldfri innfor ham.”*7Dere må forstå, at det er de som tror som er ekte barn av Abraham.8Gud har hele tiden forutsagt i Skriften* at han en dag ville gjøre alle folk skyldfri innfor ham gjennom troen. Han lot Abraham få innsikt i disse glade nyhetene allerede i forveien. Han sa: ”Gjennom deg skal alle verdens folk få del i mine goder.”*9Derfor får alle som tror på Kristus, del i Guds godhet, akkurat som Abraham fikk del i hans godhet da han trodde.10De som stoler på at de blir skyldfri innfor Gud gjennom å forsøke å holde hele Moseloven, de vil bli rammet av Guds dom. Det står i Skriften: ”Den som ikke holder alle budene som er skrevet i Guds lov, vil bli rammet av Guds dom.”*11At ingen mennesker kan bli skyldfri innfor Gud gjennom å holde loven er helt innlysende etter som det står i Skriften: ”Den som tror, han blir skyldfri for Gud og får leve.”*12Loven bygger ikke på tro, men på at alle budene blir holdt. Det står i Skriften: ”Hver den som holder alle budene, skal få liv gjennom loven.”*13Kristus har kjøpt oss fri fra den dommen som rammer alle som ikke holder hele loven. Det gjorde han ved selv å ta straffen vår på seg. Da han døde på korset, ble han rammet av Guds dom. Det står i Skriften: ”Den som er hengt opp på et kors, er rammet av Guds dom.”*14Gjennom det som Jesus Kristus gjorde for oss, vil alle folk få del i det gode som Gud har lovet Abraham. Når vi derfor tror på Kristus, får vi del i Guds Ånd, akkurat som Gud lovet for lenge siden.
Guds løfte er viktigere enn Moseloven
15Kjære søsken, la meg forsøke å forklare med et bilde fra dagliglivet: Dersom et menneske skriver sitt testamente, da kan ingen etterpå endre det eller legge noe til etter at testamentet er gyldig.16På samme måten er det med det løfte Gud ga Abraham og hans avkom.* Legg merke til at det ikke står flertall, ”hans etterkommere”, som det ville ha gjort dersom det gjaldt mange. Nei, det står entall, ”hans avkom”, som siktet til en enkelt* person, og det var Kristus.17Det jeg vil si, er dette: Guds testamente, det løfte han ga Abraham, kan ikke bli endret eller erklært ugyldig av Moseloven* som han ga til Israels folk 430 år seinere.18Dersom de kunne få del i den arven Gud lovet Abraham gjennom å være lydig mot hele Moseloven, da ville det jo ikke lenger være på grunn av det løftet de fikk i arven. Men nå har Gud bestemt at arven fra Abraham skulle være en fri gave, som de får på grunn av Guds løfte.19Hvilken nytte har vi av Moseloven? Jo, den var et tillegg som skulle vise menneskene at de ikke følger Guds vilje. Loven skulle gjelde til Kristus kom, han som var ”avkom” og hadde fått Guds løfte. Det var også en annen forskjell mellom loven og løftet. Moseloven var en pakt som ble inngått mellom Gud og hele Israels folk. Derfor trengtes det en mellommann. Moses fikk ta imot loven fra engler og ga den videre til folket. Da Gud ga løftet sitt til Abraham, gjorde han det direkte.21Finnes det da en konflikt mellom Guds lov og Guds løfter? Nei, naturligvis ikke! Dersom vi kunne ha fått evig liv gjennom det å følge Moseloven, da hadde den virkelig vært veien til å bli skyldfri innfor Gud. Men Gud har erklært i Skriften at vi mennesker er fanger under synden. Derfor finnes det bare en måte å få del i den arven som Gud har lovet oss, og det er ved å tro på Jesus Kristus.23Inntil vi fikk muligheten til å tro, disiplinerte Moseloven oss og holdt oss i et autoritært grep. Ja, den styrte oss helt til den dagen vi begynte å tro på Kristus.24Eller for å si det på en annen måte: Moseloven tok hånd om oss og veiledet oss inntil Kristus kom, og vi da kunne bli skyldfri innfor Gud ved troen på ham.25Da vi nå har fått muligheten til å tro på Kristus, behøver vi ikke lenger loven som holder sitt grep om oss.26Alle dere som tror på Jesus Kristus og lever i fellesskap med ham, er Guds barn.27Dersom dere er døpt til fellesskap med Kristus, har dere blitt lik Kristus.28Derfor spiller det ikke lenger noen rolle om dere er jøder eller ikke er jøder, om dere er slaver eller frie, om dere er menn eller kvinner. Alle som lever i fellesskap med Jesus Kristus, er likeverdige for ham.29Dersom dere tilhører Kristus, er dere også etterkommere av Abraham og får arve alt det gode som Gud lovet ham.
Český ekumenický překlad
1 Vy pošetilí Galatští, kdo vás to obloudil – vždyť vám byl tak jasně postaven před oči Ježíš Kristus ukřižovaný!2 Chtěl bych se vás zeptat jen na jedno: dal vám Bůh svého Ducha proto, že jste činili skutky zákona, nebo proto, že jste uvěřili zvěsti, kterou jste slyšeli?3 To jste tak pošetilí? Začali jste žít z Ducha Božího, a teď spoléháte sami na sebe?4 Tak veliké věci jste prožili nadarmo? A kdyby jen nadarmo!5 Ten, který vám udílí Ducha a působí mezi vámi mocné činy, činí tak proto, že plníte zákon, nebo proto, že jste slyšeli a uvěřili?
— Zákon a zaslíbení
6 Pohleďte na Abrahama: ‚uvěřil Bohu, a bylo mu to počítáno za spravedlnost.‘7 Pochopte tedy, že syny Abrahamovými jsou lidé víry.8 Protože se v Písmu předvídá, že Bůh na základě víry ospravedlní pohanské národy, dostal už Abraham zaslíbení: ‚V tobě dojdou požehnání všechny národy.‘9 A tak lidé víry docházejí požehnání spolu s věřícím Abrahamem.10 Ti však, kteří spoléhají na skutky zákona, jsou pod kletbou, neboť stojí psáno: ‚Proklet je každý, kdo nezůstává věren všemu, co je psáno v zákoně, a nečiní to.‘11 Je jasné, že nikdo není před Bohem ospravedlněn na základě zákona, neboť čteme: ‚Spravedlivý bude živ z víry.‘12 Zákon však nevychází z víry, nýbrž praví: ‚Kdo bude tyto věci činit, získá tím život.‘ 13 Ale Kristus nás vykoupil z kletby zákona tím, že za nás vzal prokletí na sebe, neboť je psáno: ‚Proklet je každý, kdo visí na dřevě.‘14 To proto, aby požehnání dané Abrahamovi dostaly v Ježíši Kristu i pohanské národy, abychom zaslíbeného Ducha přijali skrze víru. 15 Bratří, znázorním to příkladem: ani lidskou závěť jednou pravoplatně potvrzenou nemůže nikdo zrušit nebo k ní něco přidat.16 Slib byl dán Abrahamovi a ‚jeho potomku‘; nemluví se o potomcích, nýbrž o potomku: je jím Kristus.17 Chci tím říci: Smlouvu, od Boha dávno pravoplatně potvrzenou, nemůže učinit neplatnou zákon, vydaný teprve po čtyřech stech třiceti letech, a tak zrušit slib.18 Kdyby totiž dědictví plynulo ze zákona, nebylo by založeno na slibu. Abrahamovi je však z milosti Bůh přiřkl svým slibem.
— Předběžná služba zákona
19 Jak je to potom se zákonem? Byl přidán kvůli proviněním jen do doby, než přijde ten zaslíbený potomek; byl vyhlášen anděly a svěřen lidskému prostředníku.20 Prostředníka není potřebí tam, kde jedná jen jeden, a Bůh je jeden. 21 Je tedy zákon proti Božím slibům? Naprosto ne! Kdyby tu byl zákon, který by mohl dát život, pak by vskutku spravedlnost byla ze zákona.22 Ale podle Písma je všechno v zajetí hříchu, aby se zaslíbení, dané víře v Ježíše Krista, splnilo těm, kdo věří. 23 Dokud nepřišla víra, byli jsme zajatci, které zákon střežil pro chvíli, kdy víra měla být zjevena.24 Zákon byl tedy naším dozorcem až do příchodu Kristova, až do ospravedlnění z víry.25 Když však přišla víra, nemáme již nad sebou dozorce.
— Otroci a synové
26 Vy všichni jste přece skrze víru syny Božími v Kristu Ježíši.27 Neboť vy všichni, kteří jste byli pokřtěni v Krista, také jste Krista oblékli.28 Není už rozdíl mezi židem a pohanem, otrokem a svobodným, mužem a ženou. Vy všichni jste jedno v Kristu Ježíši.29 Jste-li Kristovi, jste potomstvo Abrahamovo a dědicové toho, co Bůh zaslíbil.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.