Psalm 88 | Menge Bibel

1 Ein Lied, ein Psalm von den Korahiten; dem Musikmeister, nach (der Singweise = Melodie) »die Krankheit«; ein Lehrgedicht von Heman, dem Esrahiten.

2 O HERR, du Gott meines Heils, ich rufe bei Tage und schreie nachts vor dir:

3 o laß mein Gebet vor dich kommen, neige dein Ohr meinem Flehen zu!

4 Denn meine Seele ist mit Leiden gesättigt, und mein Leben naht sich dem Totenreich.

5 Schon zählt man mich zu den ins Grab Gesunknen, ich bin wie ein Mann ohne Lebenskraft.

6 Unter den Toten hab’ ich mein Lager gleichwie Erschlagne, die im Grabe liegen, deren du nicht mehr gedenkst: sie sind ja deiner Hand entrückt.

7 Du hast mich in die Grube der Unterwelt versetzt, in finstre Nacht, in die Tiefe;

8 auf mir lastet schwer dein Grimm, und mit all deinen Wogen drückst du mich nieder. SELA.

9 Meine Bekannten hast du mir entfremdet, hast mich ihnen zum Abscheu gemacht; eingeschlossen bin ich und kann nicht hinaus:

10 mein Auge erlischt vor Elend. Ich rufe zu dir, o HERR, jeden Tag, ich breite zu dir meine Hände aus:

11 »Kannst an den Toten du Wunder tun, oder werden Schatten aufstehn, um dich zu preisen? SELA.

12 Wird man im Grabe von deiner Gnade erzählen, von deiner Treue im Abgrund?

13 Verkündet man dein Wunderwalten in der Finsternis und deine Gerechtigkeit im Lande des Vergessens?«

14 Ich dagegen rufe laut zu dir, o HERR, schon am Morgen tritt mein Gebet vor dich:

15 »Warum, o HERR, verwirfst du mich, verbirgst du dein Antlitz vor mir?«

16 Elend bin ich und siech von Jugend auf, ich trage deine Schrecken und verzweifle.

17 Deine Zornesgluten sind über mich hingegangen, deine Schrecknisse haben mich vernichtet;

18 sie umgeben mich immerdar wie Wasserfluten, umringen mich allzumal.

19 Freunde und Gefährten hast du mir entfremdet: nur die Finsternis ist mir vertraut (geblieben).

Public Domain

Bibelen på hverdagsdansk

Et nødråb i sygdom

1 Til korlederen: En sang af ezraitten Heman fra Koras slægt i mahalat-stil.*

2 Herre, min Gud, jeg råber til dig om dagen, jeg kalder på dig om natten.

3 Lad min bøn nå frem til dig, lyt til mit råb om hjælp.

4 Min sjæl er tynget af problemer, jeg befinder mig på gravens rand.

5 Man betragter mig allerede som død, et menneske, der har mistet sin kraft.

6 Man ser på mig som et lig, der ligger i sin grav, som et menneske, der snart bliver glemt og ikke længere nyder godt af din hjælp.

7 Du har kastet mig i det dybe hul, i den mørkeste afgrund.

8 Din straf tynger mig til jorden, skyller over mig som brændingen.

9 Du har fået mine venner til at forlade mig, du har gjort det, så de væmmes ved mig, jeg er fanget og ser ingen udvej.

10 Mine øjne er matte af fortvivlelse. Åh, Herre, dagen lang råber jeg til dig, rækker hænderne op imod dig i bøn.

11 Mon du gør underværker for de døde? Står de op af graven for at lovprise dig?

12 Vil de døde fortælle om din nåde? Forkynder man din trofasthed i dødsrigets mørke?

13 Vil afgrunden opleve dine undere? Huskes din godhed i glemslens land?

14 Herre, jeg råber til dig om hjælp, hver morgen stiger mine bønner op til dig.

15 Hvorfor har du forkastet mig, Herre? Hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?

16 Jeg er hjælpeløs og døden nær, fra min ungdom plaget af rædsel.

17 Din straf overvælder mig, så jeg er ved at gå til af angst.

18 Som en malstrøm hvirvler den omkring mig, slår sammen over mit hoved.

19 Mine venner og min familie har forladt mig, mine bekendte har efterladt mig i mørket.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.