Psalm 50 | Menge Bibel Bibelen på hverdagsdansk

✕

Anmelden
... und alle Funktionen nutzen!
Psalm 50 | Menge Bibel
1 Ein Psalm von Asaph. Der Gott der Götter, der HERR, redet und ruft der Erde zu vom Aufgang der Sonne bis zu ihrem Niedergang; 2 aus Zion, der Krone der Schönheit (48,3), strahlt Gott in lichtem Glanz hervor: 3 unser Gott kommt und kann nicht schweigen, verzehrendes Feuer geht vor ihm her, und rings um ihn her stürmt es gewaltig. 4 Er ruft dem Himmel droben zu und der Erde, um sein Volk zu richten: 5 »Versammelt mir meine Gesetzestreuen*, die den Bund mit mir geschlossen beim Opfer!« 6 Da taten die Himmel seine Gerechtigkeit kund; denn Gott selbst ist’s, der da Gericht hält. SELA. 7 »Höre, mein Volk, und laß mich reden, Israel, daß ich dich ernstlich warne: Gott, dein Gott bin ich! 8 Nicht deiner Opfer wegen rüge ich dich, sind doch deine Brandopfer stets mir vor Augen. 9 Doch ich mag nicht Stiere nehmen aus deinem Hause*, nicht Böcke aus deinen Hürden; 10 denn mein ist alles Wild des Waldes, das Getier auf meinen Bergen zu Tausenden. 11 Ich kenne jeden Vogel auf den Bergen, und was auf dem Felde sich regt, steht mir zur Verfügung. 12 Hätte ich Hunger: ich brauchte es dir nicht zu sagen, denn mein ist der Erdkreis und all seine Fülle. 13 Esse ich etwa das Fleisch von Stieren, und soll ich das Blut von Böcken trinken? 14 Bringe Dank dem HERRN als Opfer dar und bezahle so dem Höchsten deine Gelübde, 15 und rufe mich an am Tage der Not, so will ich dich retten, und du sollst mich preisen!« 16 Zum Gottlosen aber spricht der Allherr: »Was hast du meine Satzungen aufzuzählen und meinen Bund* im Munde zu führen, 17 da du selbst doch die Zucht mißachtest und meinen Worten den Rücken kehrst? 18 Siehst du einen Dieb, so befreundest du dich mit ihm, und mit Ehebrechern hast du Gemeinschaft; 19 deinem Munde läßt du freien Lauf zur Bosheit, und deine Zunge zettelt Betrug an; 20 du sitzest da und redest (Böses) gegen deinen Bruder und bringst den Sohn deiner Mutter in Verruf! 21 Das (alles) hast du getan, und ich habe geschwiegen; da hast du gedacht, ich sei so wie du. Das mache ich dir zum Vorwurf und gebe dir’s zu bedenken. 22 O beherzigt das wohl, ihr Gottvergeßnen: sonst raffe ich euch hinweg ohne Rettung! 23 Wer Dank als Opfer darbringt, erweist mir Ehre, und wer unsträflich wandelt, den lasse ich schauen Gottes Heil.«

Public Domain

Bibelen på hverdagsdansk

Sand tilbedelse

1 En sang af Asaf. Herren, den almægtige Gud, kalder menneskene sammen fra alle verdenshjørner. 2 Hans herlighed stråler omkring ham, han kommer fra Zion, det skønneste sted. 3 Vor Gud er på vej, og det sker ikke lydløst. Foran ham går en fortærende ild, omkring ham raser et voldsomt uvejr. 4 Himmel og jord er hans vidner, når han sætter sig for at dømme sit folk. 5 „Lad hele mit folk komme sammen, dem, som med ofre har bekræftet min pagt.” 6 Gud er en retfærdig dommer, det bevidner den himmelske verden. 7 „Mit folk, hør hvad jeg har at sige. Israel, jeg anklager jer, for jeg er jeres Gud. 8 Jeg bebrejder jer ikke alle jeres ofre, som I til stadighed bringer til mit alter. 9 Men det er ikke tyre fra jeres huse og bukke fra jeres stalde, jeg har brug for. 10 Jeg ejer alle de dyr, der lever i skoven, og alle dem, der græsser på de tusindvis af høje. 11 Jeg har tal på alle bjergenes fugle, selv jordens insekter er mine. 12 Hvis jeg blev sulten, ville jeg ikke bede jer om noget, for jorden er min med alt, hvad den indeholder. 13 Jeg spiser ikke kødet fra de tyre, I ofrer, jeg drikker ikke blodet fra de geder, I giver mig. 14 Kom hellere med en lovsang som takoffer, og opfyld jeres løfter til den almægtige Gud. 15 Råb til mig, når I har problemer, så jeg kan gribe ind, og I kan give mig ære. 16 Men til de ugudelige siger jeg: Hvorfor opremser I mine bud og påstår, at I overholder min pagt? 17 I nægter jo at lade jer vejlede og blæser på, hvad jeg siger. 18 Når I ser en tyv, slutter I jer til ham. I godtager dem, der lever i utroskab. 19 Jeres mund udspyr onde ord, jeres tale er løgn og bedrag. 20 I sidder og bagtaler jeres egen familie og lægger onde planer imod dem. 21 Når I ter jer sådan, skal jeg så bare se på? I tror måske, jeg er ligeglad? Nej, nu kan det være nok, nu bliver I straffet, jeg er nødt til at stille jer for retten. 22 Tænk over mine ord, I, der har glemt jeres Gud, ellers vil jeg gøre det af med jer, og der er intet, der kan redde jer. 23 Lovsang er et offer, som ærer mig. Jeg vil frelse alle, der adlyder mig.”