Psalm 102 | Menge Bibel Bibelen på hverdagsdansk

✕

Anmelden
... und alle Funktionen nutzen!
Psalm 102 | Menge Bibel
1 Gebet eines Elenden, wenn er verzagt ist* und seine Klage vor dem Herrn ausschüttet. 2 HERR, höre mein Gebet und laß mein Schreien zu dir dringen! 3 Verbirg dein Angesicht nicht vor mir am Tage, wo mir angst ist! Neige dein Ohr mir zu am Tage, wo ich rufe; erhöre mich eilends! 4 Ach, meine Tage sind wie Rauch entschwunden und meine Gebeine wie von Brand durchglüht; 5 mein Herz ist versengt und verdorrt wie Gras, so daß ich sogar vergesse, Speise zu genießen; 6 infolge meines Ächzens und Stöhnens klebt mein Gebein mir am Fleisch*. 7 Ich gleiche dem Wasservogel in der Wüste, bin geworden wie ein Käuzlein in Trümmerstätten; 8 ich finde keinen Schlaf und klage wie ein einsamer Vogel auf dem Dache. 9 Tagtäglich schmähen mich meine Feinde; und die gegen mich toben, wünschen mir Unheil an. 10 Ach, Asche eß ich als Brot und mische meinen Trank mit Tränen 11 ob deinem Zorn und deinem Grimm; denn du hast mich hochgehoben und niedergeschleudert. 12 Meine Tage sind wie ein langgestreckter Schatten, und ich selbst verdorre wie Gras! 13 Du aber, HERR, thronst ewiglich, und dein Gedächtnis bleibt von Geschlecht zu Geschlecht. 14 Du wirst dich erheben, dich Zions erbarmen, denn Zeit ist’s, Gnade an ihm zu üben: die Stunde ist da 15 - denn deine Knechte lieben Zions Steine, und Weh erfaßt sie um seinen Schutt –, 16 damit die Heiden fürchten lernen den Namen des HERRN und alle Könige der Erde deine Herrlichkeit. 17 Denn der HERR hat Zion wieder aufgebaut, ist in seiner Herrlichkeit dort erschienen, 18 hat dem Gebet der Verlass’nen sich zugewandt und ihr Flehen nicht verachtet. 19 Dies werde aufgeschrieben fürs kommende Geschlecht, damit das neugeschaffne Volk den HERRN lobpreise, 20 daß von seiner heiligen Höhe er herabgeschaut, daß der HERR geblickt hat vom Himmel zur Erde, 21 um das Seufzen der Gefangnen zu hören und die dem Tode Geweihten frei zu machen, 22 damit man verkünde in Zion den Namen des HERRN und seinen Ruhm in Jerusalem, 23 wenn die Völker sich allzumal versammeln und die Königreiche, um (Gott) dem HERRN zu dienen. 24 Gelähmt hat er mir auf dem Wege die Kraft, hat verkürzt meine Lebenstage. 25 Nun fleh’ ich: »Mein Gott, raffe mich nicht hinweg in der Mitte meiner Tage, du, dessen Jahre währen für und für!« 26 Vorzeiten hast du die Erde gegründet, und die Himmel sind deiner Hände Werk: 27 sie werden vergehen, du aber bleibst; sie werden alle zerfallen wie ein Gewand, wie ein Kleid wirst du sie verwandeln*, und so werden sie sich wandeln*. 28 Du aber bleibst derselbe, und deine Jahre nehmen kein Ende. 29 Die Kinder deiner Knechte werden (sicher) wohnen, und ihr Geschlecht wird fest bestehen vor dir.

Public Domain

Bibelen på hverdagsdansk

Bøn om Herrens indgreb

1 Fra en, der lider, men beder om og forventer Herrens hjælp. 2 Herre, hør min bøn, lad mit nødråb nå frem til dig. 3 Vend dig ikke bort fra mig, for jeg lider og er i stor nød. Hør mig, når jeg kalder på dig, kom mig hurtigt til hjælp. 4 Jeg føler mit liv forsvinde som en røg, det er, som om jeg blev lagt på et bål. 5 Jeg er som afskåret græs, der er ved at visne, jeg har mistet lysten til at spise. 6 Jeg sukker og stønner højlydt, jeg er snart ikke andet end skind og ben. 7 Jeg er mager som en grib i ørkenen, som en ugle i øde ruiner. 8 Om natten ligger jeg vågen og jamrer, så ulykkelig som en ensom fugl på taget. 9 Dagen lang bliver jeg hånet af mine fjender, de gør nar af mig og forbander mig. 10 Den mad, jeg spiser, smager som aske, min drik er blandet med tårer, 11 fordi du udøste din vrede over mig, du tog mig i kraven og kastede mig bort. 12 Mit liv er snart forbi som aftenskyggen, jeg visner bort som afskåret græs. 13 Men du, min Gud, sidder evigt på tronen, din storhed berømmes fra slægt til slægt. 14 Rejs dig og se i nåde til Zion. Det er tid til at vise din barmhjertighed, du har jo lovet at komme os til hjælp. 15 Selv om Jerusalem ligger i ruiner, elsker dit folk byens sten og murbrokker. 16 Folkeslag skal ære Herrens navn, og jordens konger skal frygte for hans magt. 17 For Herren vil genopbygge Jerusalem, han vil åbenbare sin magt og herlighed. 18 Han vil lytte til de nødstedtes råb, ikke afvise deres indtrængende bøn. 19 Det bliver nedskrevet for efterslægtens skyld, så kommende generationer må prise Herren. 20 Herren ser os fra sin bolig i himlen, han betragter jorden fra sit himmelske tempel. 21 Han hører de tilfangetagne stønne og klage, han befrier dem, som var dømt til at dø. 22 Sådan skal Herrens magt fejres i Zion, hans frelse skal prises i Jerusalem. 23 Da vil nationerne rådslå med hinanden, og konger skal bøje sig for Herren. 24 Herre, du har ramt mig i min bedste alder, jeg føler, at min livskraft ebber ud. 25 Åh, min Gud, du som lever for evigt, lad mig ikke dø i min bedste alder. 26 I begyndelsen grundlagde du jorden, med egne hænder skabte du himmelrummet. 27 Det hele skal forgå, men du vil bestå. Himmel og jord slides op som en klædning, du lægger dem væk som et udslidt stykke tøj. 28 Men du er altid den samme, dine leveår får aldrig ende. 29 De kommende slægter skal leve i sikkerhed, de skal få lov at trives i din nærhed.