Jesaja 21 | Menge Bibel Bibelen på hverdagsdansk

Jesaja 21 | Menge Bibel
1 Ausspruch über die Meereswüste*; Wie Stürme im Südland daherfahren, so kommt’s aus der Wüste, aus einem furchtbaren Lande. 2 Ein hartes Gesicht ist mir kundgetan worden: »Der Räuber raubt, und der Verwüster verwüstet! Ziehe heran, Elam! Unternimm die Belagerung, Medien! Allem Seufzen über sie* mache ich nun ein Ende!« – 3 Darum sind meine Hüften voll Beben*; Wehen haben mich erfaßt wie die Wehen einer Gebärenden; mir schwindelt, so daß ich nicht mehr höre; bestürzt bin ich, so daß ich nicht sehen kann; 4 die Sinne vergehen mir, Entsetzen betäubt mich, die mir sonst so liebe Dämmerstunde hat es* mir zum Grauen gemacht! 5 Man rüstet die Tafel, man breitet die Teppiche hin, man ißt, man trinkt: – »Erhebt euch, ihr Fürsten, salbt den Schild!« 6 Denn so hat der Allherr mir geboten: »Gehe, laß den Späher auf seinen Posten treten: Was er sehen wird, soll er ansagen! 7 Und erblickt er einen Zug Berittener, Paare* von Reisigen, einen Zug von Eseln, einen Zug von Kamelen, so horche er scharf auf, mit gespannter Aufmerksamkeit, 8 und lasse den Löwenruf erschallen!« »Auf dem Wachtturm stehe ich, o Herr, beständig bei Tage, und auf meiner Warte stelle ich mich alle Nächte hindurch auf; 9 und siehe, da kommt ein Zug berittener Männer, Reisige paarweise*!« Da hob er an und rief: »Gefallen, gefallen ist Babylon! Und alle Schnitzbilder der Götter der Stadt hat man in Trümmern zu Boden geschmettert!« 10 O du mein zerdroschenes Volk und mein Tennenkind! Was ich vernommen habe vom HERRN der Heerscharen, dem Gott Israels, das habe ich euch angesagt! 11 Ausspruch (an die Edomiter) über Duma: Von Seir her ruft man mir zu: »Wächter, wie spät ist’s in der Nacht? Wächter, wie spät ist’s in der Nacht?« 12 Der Wächter antwortet: »Der Morgen kommt, aber es ist auch noch Nacht; wenn ihr mehr wissen wollt, so kommt ein andermal wieder und fragt!« 13 Ausspruch (an die Dedaniter) über Arabien*: Im Gebüsch, am Abend* müßt ihr nächtigen, ihr Reisezüge* der Dedaniter. 14 Bringt den Dürstenden Wasser entgegen, ihr Bewohner des Landes Thema! Bietet den Flüchtlingen das ihnen gebührende Brot an! 15 Denn vor Schwertern sind sie geflohen, vor dem gezückten Schwert, und vor dem gespannten Bogen und vor den Schrecken des Krieges. 16 Denn so hat der Allherr zu mir gesprochen: »Binnen Jahresfrist, wie die Jahre eines Söldners sind, da wird es mit der ganzen Herrlichkeit Kedars (60,7) zu Ende sein. 17 Was dann von der Zahl der Bogenschützen der heldenmütigen Söhne Kedars noch übrig ist, wird gering sein; denn der HERR, der Gott Israels, hat es angesagt.«

Public Domain

Bibelen på hverdagsdansk

Babylonien skal angribes

1 Et budskab om ørkenlandet ved havet: Som en hvirvelvind, der fejer hen over Negevs ørken, kommer katastrofen fejende fra et grusomt ørkenland. 2 Jeg har set et forfærdeligt syn om forræderi og vold. Elam* og Medien går til angreb. Babylonien falder, og det er slut med klage og gråd fra de folk, som de undertrykte. 3 Jeg ryster over hele kroppen, har mavekrampe af rædsel og føler mig som en kvinde, der skal føde. Jeg bliver fortumlet, når jeg hører, hvad Herren har bestemt. Jeg er skrækslagen og blindet af frygt. 4 Jeg er ør i hovedet og lammet af skræk. Jeg plejede at se frem til morgendagen, nu gruer jeg for den. 5 Jeg ser, at der dækkes op til fest, hynderne lægges ud, og folk sætter sig til bords. Men pludselig lyder råbet: „Grib jeres våben og gør jer klar til kamp!” 6 I synet sagde Herren til mig: „Anbring en vagtpost på muren, så han kan melde, hvad han ser. 7 Når han i det fjerne ser nogle ryttere komme i par* eller en karavane af æsler eller kameler, skal han holde ekstra skarpt udkig.” 8 Vagtposten råber: „Herre, jeg har trofast stået på min post dag efter dag og nat efter nat. 9 Nu ser jeg rytterne komme i par!” Så lød et råb: „Nu er Babylon faldet! Alle afgudsbillederne ligger knust på jorden!” 10 Åh, mit folk, som blev tærsket og sigtet, nu har jeg fortalt jer, hvad Herren, den Almægtige, Israels Gud, har sagt.

Profetier om Edom og det arabiske ørkenområde

11 Guds budskab om Edom:* Der er nogen der råber til mig fra Seir*: „Hør, vægter, hvornår er natten forbi? Sig mig, hvor længe det varer, før dagen gryr.” 12 Vægteren svarer: „Morgenen kommer, men det bliver nat igen. Kom tilbage og spørg mig på et senere tidspunkt.” 13 Guds budskab om de arabiske stammer: I bliver nødt til at slå lejr for natten i Arabiens* buskads, I, som rejser med karavane fra Dedan.* 14 Kom de flygtende i møde med vand og mad, I, der bor i Temas oase. 15 Med nød og næppe undgik de sværd og pile i krigens terror. 16 Om et år, siger Herren, er Kedars land besejret, 17 og der vil kun være nogle få af deres heltemodige bueskytter tilbage. Det er Herrens egne ord. Israels Gud har talt.