1Sprichwörter Salomos, des Sohnes Davids, des Königs von Israel:2um Weisheit und Erziehung kennenzulernen, / um kundige Rede zu verstehen,3um Erziehung zur Einsicht zu erlangen: / Gerechtigkeit, Rechtssinn und Redlichkeit,4um Unerfahrenen Klugheit zu verleihen, / der Jugend Kenntnis und Umsicht.5Der Weise höre und vermehre sein Wissen, / der Verständige lerne kluge Führung,6um Sprichwort und Gleichnis zu verstehen, / die Worte von Weisen und ihre Rätsel.7Die Furcht des HERRN ist Anfang der Erkenntnis, / nur Toren verachten Weisheit und Erziehung.
ERSTE SAMMLUNG
8Höre, mein Sohn, auf die Mahnung des Vaters / und die Unterweisung deiner Mutter verwirf nicht!9Sie sind ein schöner Kranz auf deinem Haupt / und eine Kette für deinen Hals.10Mein Sohn, wenn dich Sünder locken, / dann folg ihnen nicht,11wenn sie sagen: / Geh mit uns, / wir wollen auf Blut lauern, / dem Arglosen ohne Grund nachstellen;12wie die Unterwelt wollen wir sie lebendig verschlingen, / Menschen in ihrer Kraft, als wären sie dem Grab verfallen.13Manch kostbares Stück werden wir finden, / mit Beute unsere Häuser füllen.14Wirf dein Los in unserm Kreis, / gemeinsam sei uns der Beutel!15Mein Sohn, geh nicht mit ihnen, / halte deinen Fuß fern von ihrem Pfad!16Denn ihre Füße laufen dem Bösen nach, / sie eilen, Blut zu vergießen.17Umsonst wird das Netz ausgespannt / vor den Augen aller Vögel;18sie aber lauern auf ihr eigenes Blut, / sie stellen ihrem eigenen Leben nach.19So sind die Wege all derer, die unrechten Gewinn machen wollen: / Er nimmt seinen Besitzern das Leben.20Die Weisheit ruft laut auf der Straße, / auf den Plätzen erhebt sie ihre Stimme.21Im größten Lärm ruft sie, / an den Stadttoren hält sie ihre Reden:22Wie lang noch, ihr Törichten, liebt ihr Betörung, / gefällt den Zuchtlosen ihr dreistes Gerede, / hassen die Toren Erkenntnis?23Wendet euch meiner Mahnung zu! / Dann will ich auf euch meinen Geist ausgießen / und meine Worte euch kundtun.24Als ich rief, habt ihr euch geweigert, / meine drohende Hand hat keiner beachtet;25jeden Rat, den ich gab, habt ihr ausgeschlagen, / meine Mahnung gefiel euch nicht.26Darum werde auch ich lachen, wenn euch Unglück trifft, / werde spotten, wenn Schrecken über euch kommt,27wenn der Schrecken euch wie ein Unwetter naht / und wie ein Sturm euer Unglück hereinbricht, / wenn Not und Drangsal euch überfallen.28Dann werden sie nach mir rufen, doch ich antworte nicht; / sie werden mich suchen, aber nicht finden.29Weil sie die Einsicht hassten / und nicht die Furcht des HERRN wählten,30meinen Rat nicht wollten, / meine ganze Mahnung missachteten,31sollen sie nun essen von der Frucht ihres Weges / und von ihren Plänen sich sättigen.32Denn die Abtrünnigkeit der Törichten ist ihr Tod, / die Sorglosigkeit der Toren ist ihr Verderben.33Wer aber auf mich hört, wohnt in Sicherheit, / ihn stört kein böser Schrecken.
Bibelen på hverdagsdansk
Værdien af ordsprog
1Det følgende er ordsprog af Davids søn og Israels konge, Salomon.2Formålet med ordsprogene er at vejlede folk og give dem visdom, at hjælpe dem til at skelne mellem rigtigt og forkert.3De skal hjælpe folk til at handle klogt, ærligt og ret.4De skal give de uerfarne kundskab og de unge indsigt og dømmekraft.5Selv de erfarne kan lære noget, og de fornuftige kan blive vejledt.6De kan lære at meditere over betydningen af ordsprog og billedtale samt de vises ordspil og gåder.7Gudsfrygt fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning.
En fars formaninger
8Hør efter din fars formaning, min søn, og husk på din mors belæring.9Værdsæt deres velmente vejledning som et fornemt trofæ, et dyrebart smykke.10Giv ikke efter, min søn, men sig nej, når dårlige venner vil lokke dig på afveje.11Måske siger de: „Kom, lad os finde et offer, lægge os på lur og dræbe de uskyldige.12Før de aner uråd, er de allerede døde, selv de stærke klarer sig ikke imod os.13Derefter plyndrer vi dem og bliver rige, tænk på alle de ting, vi kan købe!14Kom nu! Du skal nok få din andel. Vi deler naturligvis byttet imellem os!”15Gå ikke med dem, min søn! Hold dig langt væk fra den slags venner.16De er kun ude på at røve og plyndre og viger ikke tilbage for mord.17Hvis en fugl ser en fælde blive sat op, holder den sig væk og går ikke i den.18Men sådanne venner er ikke så kloge. De sætter en fælde, men falder selv i den.19De, der røver fra andre, berøver sig selv et godt liv.
Visdommen kalder
20Visdommen råber til folk på gaden, står på torvet og taler til dem,21kalder på skaren, som haster forbi, opsøger byens øverste ledere.22„I mennesker uden forstand!” råber den, „Hvor længe vil I forblive i uvidenhed? Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte? Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?23Gid I ville lytte til min vejledning. Så ville jeg dele mine tanker med jer og øse ud af min visdom til jer.24Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer, I afviste min udrakte, hjælpende hånd.25I forkastede alle mine gode råd, lyttede ikke til mine formaninger.26Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer, håne jer, når I gribes af rædsel,27når I rammes som af et lyn fra en klar himmel, når jeres mareridt bliver til virkelighed, når angst og nød truer med at knuse jer.28Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar. I vil søge efter mig, men ikke finde mig.29I forkastede jo kundskaben og nægtede at vise Herren respekt.30I var ligeglade med de råd, jeg gav jer, I valgte at ignorere min vejledning.31Derfor må I nu bide i det sure æble, til I får kvalme af jeres egen dumhed.32Stædig egenrådighed bliver jeres død, naiv sorgløshed fører jer i ulykke.33Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed, de skal bo i fred og uden frygt.”
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.