Psalm 77 | Einheitsübersetzung 2016

Nachsinnen über Gottes Weg mit seinem Volk

1 Für den Chormeister. Nach Jedutun. Ein Psalm Asafs. 2 Ich rufe zu Gott, ich schreie, ich rufe zu Gott, dass er mich hört. 3 Am Tag meiner Not suchte ich den Herrn;/ unablässig erhob ich nachts meine Hände, meine Seele ließ sich nicht trösten.* 4 Denke ich an Gott, muss ich seufzen; sinne ich nach, dann will mein Geist verzagen. [Sela] 5 Offen gehalten hast du die Lider meiner Augen; ich war aufgewühlt und konnte nicht reden. 6 Ich sann nach über die Tage der Vorzeit, über längst vergangene Jahre. 7 Ich denke an mein Saitenspiel, / während der Nacht sinne ich nach in meinem Herzen, es grübelt mein Geist. 8 Wird der Herr denn auf ewig verstoßen und niemals mehr erweisen seine Gunst? 9 Hat seine Huld für immer ein Ende? Hat aufgehört sein Wort für alle Geschlechter? 10 Hat Gott vergessen, dass er gnädig ist? Oder hat er im Zorn sein Erbarmen verschlossen? [Sela] 11 Da sagte ich: Das ist mein Schmerz, dass die Rechte des Höchsten so anders handelt. 12 Ich denke an die Taten des HERRN, ja, ich will denken an deine früheren Wunder. 13 Ich erwäge all deine Taten und will nachsinnen über dein Tun. 14 Gott, dein Weg ist heilig. Welche Gottheit ist groß wie Gott? 15 Du bist die Gottheit, die Wunder tut, du hast deine Macht unter den Völkern kundgetan. 16 Du hast mit starkem Arm dein Volk erlöst, die Kinder Jakobs und Josefs. [Sela] 17 Die Wasser sahen dich, Gott, / die Wasser sahen dich und bebten, ja, die Urfluten gerieten in Wallung. 18 Die Wolken gossen Wasser aus, / das Gewölk ließ den Donner dröhnen, auch deine Pfeile flogen dahin. 19 Dröhnend rollte dein Donner, / Blitze erhellten den Erdkreis, die Erde bebte und wankte. 20 Durch das Meer ging dein Weg, / dein Pfad durch gewaltige Wasser; doch deine Spuren erkannte man nicht. 21 Du führtest dein Volk wie eine Herde durch die Hand von Mose und Aaron.

Bibelen på hverdagsdansk

Når Gud tilsyneladende ikke svarer

1 Til korlederen Jedutun: En sang af Asaf. 2 Jeg råber til Gud uden ophør. Jeg håber, han hører min bøn. 3 Jeg er i nød og søger hen til min herre. Hele natten løfter jeg hænderne i bøn til ham. Jeg har ikke ro i min sjæl, før han svarer. 4 Jeg tænker på Gud og stønner i min nød, jeg sukker af længsel efter hans hjælp. 5 Jeg kan ikke sove, før han griber ind. Jeg er fortvivlet, kan dårligt nok bede. 6 Jeg mindes de gamle dage, den tid, som nu er forbi. 7 Dengang sang vi af glæde til langt ud på natten. Nu sidder jeg og spørger mig selv: 8 Har Herren forkastet mig for evigt? Vil han aldrig igen være nådig? 9 Er hans trofasthed opbrugt? Gælder hans løfter ikke længere? 10 Har Gud glemt at være god? Har han lukket sit hjerte i vrede? 11 Jeg kan ikke udholde den tanke, at den Almægtige skulle have mistet sin magt. 12 Jeg husker miraklerne i gamle dage, de fantastiske ting, Gud gjorde engang. 13 De er altid i mine tanker, jeg kan ikke lade være at grunde over dem. 14 Du er helt speciel, Gud, ingen guder kan måles med dig. 15 Du er undernes og miraklernes Gud, du viste din magt, så alverden hørte om det. 16 Du befriede dit folk med din vældige styrke, det var Jakobs og Josefs slægt. 17 Havet så dig og trak sig tilbage af frygt, Det Røde Hav skælvede ved synet af dig. Havdybet rystede af skræk, 18 skyerne sendte strømme af regn. Tordenen rullede hen over himlen, dine lynpile fløj til alle sider. 19 Tordenen rumlede som vognhjul, lynene oplyste himlen. Hele jorden rystede og bævede. 20 Du banede en vej gennem havet, du vandrede igennem de vældige vande, men du efterlod dig ingen fodspor. 21 Som en fårehyrde førte du dit folk, Moses og Aron var dine hjælpere.

Psalm 77 | Einheitsübersetzung 2016 Bibelen på hverdagsdansk

Nachsinnen über Gottes Weg mit seinem Volk

Når Gud tilsyneladende ikke svarer