Psalm 71 | Einheitsübersetzung 2016

Gott, die Zuflucht bis ins Alter

1 Bei dir, o HERR, habe ich mich geborgen, lass mich nicht zuschanden werden in Ewigkeit! 2 Reiß mich heraus und rette mich in deiner Gerechtigkeit! Neige dein Ohr mir zu und hilf mir! 3 Sei mir ein schützender Fels, zu dem ich allzeit kommen darf! Du hast geboten, mich zu retten, denn du bist mein Fels und meine Festung. 4 Mein Gott, rette mich aus der Hand des Frevlers, aus der Faust des Bedrückers und Schurken! 5 Denn du bist meine Hoffnung, Herr und GOTT, meine Zuversicht von Jugend auf. 6 Vom Mutterleib an habe ich mich auf dich gestützt, / aus dem Schoß meiner Mutter hast du mich entbunden, dir gilt mein Lobpreis allezeit. 7 Für viele wurde ich wie ein Gezeichneter, du aber bist meine starke Zuflucht. 8 Mein Mund ist erfüllt von deinem Lobpreis, den ganzen Tag von deinem Glanz. 9 Verwirf mich nicht, wenn ich alt bin, verlass mich nicht, wenn meine Kräfte schwinden! 10 Denn meine Feinde haben gegen mich geredet, die auf mich lauern, haben sich gemeinsam beraten. 11 Sie sagen: Gott hat ihn verlassen. / Verfolgt und ergreift ihn! Für ihn gibt es keinen Retter. 12 Gott, bleib doch nicht fern von mir! Mein Gott, eile mir zu Hilfe! 13 Alle, die mich bekämpfen, sollen scheitern und untergehn. Über sie komme Schmach und Schande, weil sie mein Unglück suchen.* 14 Ich aber will allezeit hoffen, all deinen Lobpreis noch mehren. 15 Mein Mund soll von deiner Gerechtigkeit künden, / den ganzen Tag von deinen rettenden Taten, denn ich kann sie nicht zählen. 16 Ich komme wegen der Machttaten GOTTES, des Herrn, an deine Gerechtigkeit allein will ich erinnern. 17 Gott, du hast mich gelehrt von Jugend auf und bis heute verkünde ich deine Wunder. 18 Auch wenn ich alt und grau bin, Gott, verlass mich nicht, damit ich von deinem machtvollen Arm der Nachwelt künde, den kommenden Geschlechtern von deiner Stärke, 19 von deiner Gerechtigkeit, Gott, die bis zum Himmel reicht! Du hast Großes vollbracht. Gott, wer ist wie du? 20 Du ließest mich viel Angst und Not erfahren, / du wirst mich neu beleben, du führst mich wieder herauf aus den Tiefen der Erde. 21 Bring mich zu Ehren! Du wirst mich wieder trösten. 22 Dann will ich dir danken mit Harfenspiel/ und deine Treue preisen, mein Gott; ich will dir auf der Leier spielen, du Heiliger Israels. 23 Meine Lippen sollen jubeln, / ja, dir will ich singen und spielen und meine Seele, die du losgekauft hast. 24 Auch meine Zunge soll von deiner Gerechtigkeit reden den ganzen Tag, denn alle, die mein Unglück suchen, sind vor Scham errötet und gescheitert.

Bibelen på hverdagsdansk

En gammel mands bøn

1 Herre, jeg søger ly hos dig, for du svigter mig aldrig. 2 Kom og red mig, for du er altid trofast. Bøj dig og lyt til min bøn, grib ind og red mig. 3 Vær du min fæstning, mit tilflugtssted, hvor mine fjender ikke kan nå mig. Ja, du er min klippeborg og min fæstning. 4 Min Gud, red mig fra de onde mennesker, fra de frygtelige voldsmænds kløer. 5 Herre, jeg sætter min lid til dig, fra barndommen af har jeg stolet på dig. 6 Jeg har været i din varetægt, siden jeg blev født, jeg har altid kunnet støtte mig til dig. Jeg takker dig hver eneste dag. 7 Mit liv vidner om din trofasthed, jeg har altid kunnet regne med din hjælp. 8 Jeg priser og ærer dig dagen lang, fortæller om din storhed til alle og enhver. 9 Svigt mig ikke, nu hvor jeg er gammel, for jeg er svag og har brug for din hjælp. 10 Mine fjender lægger planer imod mig, de lurer på at slå mig ihjel. 11 „Gud har forladt ham,” siger de. „Vi overfalder ham nu, hvor han er alene.” 12 Åh, Gud, bliv ikke stående i det fjerne. Skynd dig at komme og hjælpe mig. 13 Slå ned på mine anklagere, så de alle bliver gjort til skamme. Gå imod dem, der vil gøre mig fortræd, så de selv bliver hånet og spottet. 14 Jeg sætter altid min lid til dig og priser dig igen og igen. 15 Jeg har ikke tal på de gange, hvor du trofast har reddet mig. Jeg vil fortælle alle mennesker om din store godhed og nåde. 16 Jeg vil fortælle om din vældige magt, Herre, forkynde om dine retfærdige handlinger. 17 Du har vist mig din storhed, lige fra jeg var barn, og jeg fortæller stadig om dine underfulde gerninger. 18 Nu, hvor jeg er gammel og grå, må du ikke svigte mig, Gud. Giv mig lov at fortælle om dine undere også til den kommende generation. 19 Din godhed når til skyerne, Gud, du har gjort vidunderlige ting. Hvor findes en Gud som dig? 20 Du har tilladt, at jeg lider nu, Gud, men jeg er sikker på, at du vil hjælpe mig igen. Træk mig tilbage fra gravens rand. 21 Kom og red mig endnu en gang, så jeg bliver æret som før. 22 Jeg vil takke dig med harpespil, lovprise din trofasthed, Gud. Jeg vil spille på min lyre og lovsynge dig, for du er Israels hellige Gud. 23 Jeg vil råbe af fryd og synge din pris. Jeg vil takke dig, når du sætter mig fri. 24 Dagen lang vil jeg fortælle om din godhed. Alle mine fjender bliver ydmyget og gjort til skamme.

Psalm 71 | Einheitsübersetzung 2016 Bibelen på hverdagsdansk

Gott, die Zuflucht bis ins Alter

En gammel mands bøn