Psalm 73 | Bibelen på hverdagsdansk

Psalm 73 | Bibelen på hverdagsdansk

Gud er retfærdig og god

1 En sang af Asaf. Gud er god mod sit folk, mod dem, hvis hjerte er rent. 2 Men jeg var på nippet til at miste min tro, jeg var kommet snublende nær til afgrunden. 3 For jeg blev misundelig på de stolte og gudløse, de har jo fremgang på trods af deres ondskab. 4 Alt går så glat og sorgløst for dem, de er raske og strutter af sundhed. 5 De bekymrer sig ikke om noget som helst, eller plages af problemer som os andre. 6 Derfor knejser de med hovedet i deres hovmod, de omgiver sig med vold, som var det en kappe. 7 Ondskaben vælter ud af deres indre, deres tanker er fyldt med nedrige planer. 8 Deres tale er ondskabsfuld og hånlig, de er fyldt med foragt og trusler mod andre. 9 De gør oprør mod Gud i Himlen og opfører sig, som om de ejede hele jorden. 10 Derfor bøjer folket sig for dem og giver dem alt, hvad de forlanger.* 11 „Der findes ingen Gud, som kan se os,” påstår de. „Den Højeste Gud aner ingenting.” 12 Sikken et grusomt hovmod. Deres velstand øges, uden at de anstrenger sig for det. 13 Jeg var fristet til at tænke: „Det hele er håbløst. Hvad er fordelen ved at leve et retskaffent liv. 14 Det giver mig kun problemer dagen lang, og jeg pines fra morgen til aften.” 15 Men hvis jeg virkelig havde sagt sådan, ville jeg være en forræder mod dit folk. 16 Jeg har prøvet at forstå det, men det er bestemt ikke let. 17 Så gik jeg ind i dit tempel, Gud, og du forklarede mig de ondes endeligt. 18 Jeg indså, at de er ude på et skråplan, du vil straffe dem med døden engang. 19 På et øjeblik er det forbi med dem, de vil opleve en frygtelig afslutning på livet. 20 Deres liv er som en drøm, der forsvinder, når man vågner. Når du griber ind, Herre, bliver det enden på deres drømmeliv. 21 Da indså jeg, hvor bitter jeg var blevet, hvor misundelig jeg var på de gudløses succes. 22 Dengang var jeg dum og uvidende, som et dyr, der intet forstår. 23 Men alligevel har du ikke forkastet mig, Gud. Du holder fast ved min højre hånd. 24 Du rådgiver mig på livets vej, og til sidst går jeg ind til herligheden. 25 Det er dig, jeg vil tjene og tilbede, Gud, ingen andre i verden kan jeg stole på. 26 Kroppen kan svigte og livsmodet synke, men du er min tilflugt og tryghed for evigt. 27 Alle, der vender dig ryggen, går til grunde, du udrydder dem, der gør oprør imod dig. 28 At leve i Guds nærhed er min lykke! Jeg har valgt at stole på Herren, min Gud, og vidne om alle hans velgerninger.