Psalm 70 | Bibelen på hverdagsdansk

Psalm 70 | Bibelen på hverdagsdansk

Bøn om hjælp

1 Til korlederen: En sang af David, skrevet som en bøn til Gud. 2 Gud, vær mig nådig og frels mig. Skynd dig at komme mig til hjælp. 3 Lad dem, som vil slå mig ihjel, blive forlegne og flove. Lad dem, som ønsker at gøre mig fortræd, blive tvunget til at trække sig tilbage. 4 Lad dem, som håner mig, selv blive ydmyget og hånet. 5 Må alle, som søger hjælp hos dig, opleve glæde og lykke. Må de, som oplever din hjælp, dag efter dag sige: „Gud er stor!” 6 Jeg er svag og værgeløs. Skynd dig at hjælpe mig, Gud. Du er den, der redder og befrier mig. Skynd dig at komme mig til hjælp.