BPH

  • DBU
  • ELB
  • EU
  • GNB
  • HFA
  • LUT
  • MENG
  • NeÜ
  • NGÜ
  • NLB
  • SLT
  • ZB

Psalm 6 | Bibelen på hverdagsdansk

Psalm 6 | Bibelen på hverdagsdansk

Bøn under lidelse

1 Til korlederen: Brug lyrerne.* En sang af David. 2 Herre, straf mig ikke i vrede, irettesæt mig ikke i harme. 3 Vær barmhjertig, Herre, for jeg er svag. Helbred mig, Herre, jeg ryster over det hele. 4 Jeg er fortvivlet og fuld af frygt. Hvor længe skal jeg lide, Herre? 5 Hør mit råb og red mig, vær mig nådig og hjælp mig. 6 I graven kan ingen tilbede dig, de døde lovsynger dig ikke. 7 Jeg er udmattet af smerte, jeg græder hver eneste nat, min pude er gennemblødt af tårer. 8 Sorgen slører mit blik på grund af mine mange fjender. 9 Gå væk fra mig, I onde mennesker, for Herren har hørt min gråd. 10 Han har hørt mit suk, og han vil svare på min bøn. 11 Alle mine fjender bliver ydmyget, de gribes af rædsel og flygter.