1Herre, du er en retfærdig dommer. Vis din herlighed ved at dømme de skyldige.2Afsig din dom over menneskene, lad de stolte få den straf, de fortjener.3Åh, Herre, hvor længe skal de onde hovere, hvor længe får de lov til at gå fri?4De udspyr trusler til alle sider, de bryster sig af deres evindelige ondskab.5Herre, de undertrykker dit udvalgte folk, de plager dem, der tilhører dig.6De myrder både enker og de fremmede i landet, de dræber de forældreløse børn.7De siger, at du slet ikke ser det, at Israels Gud ikke opdager, hvad de gør.8Tænk jer dog om, I tåber! Fatter I da slet ingenting?9Er han, som skabte øjet, ikke i stand til at se? Er han, som skabte øret, ikke i stand til at høre?10Er han, som styrer verden, ikke i stand til at straffe? Han, som giver mennesker kundskab, har kendskab til alt.11Han kender menneskenes tanker, han ved, at de er uden værdi.12Det er en velsignelse at blive irettesat af Herren, for man lærer at adlyde hans lov.13Man slipper for en masse problemer, og han overvinder alle ens fjender.14Herren vil ikke forkaste sit folk, han lader ikke sine egne i stikken.15Retfærdigheden skal sejre til sidst, de retskafne længes efter at se det ske.16Hvem beskyttede mig mod de onde? Hvem skærmede mig mod forbryderne?17Havde Herren ikke hjulpet mig, havde det været ude med mig.18Da jeg råbte til dig i min nød, hjalp du mig, Herre, for du er trofast.19Når bekymringerne vælter ind over mig, så styrker du mig og giver mig nyt mod.20De onde regenter gør oprør imod dig, når de vedtager uretfærdige love.21De anklager retskafne mennesker og dømmer uskyldige til døden.22Men Herren er min tilflugt, min Gud vil beskytte mig.23Han straffer de onde på grund af deres synd, han udrydder dem på grund af deres ondskab. Herren, vor Gud, vil gøre det af med dem.
Kutsal Kitap Yeni Çeviri
94. Mezmur
1Ya RAB, öç alıcı Tanrı, Saç ışığını, ey öç alıcı Tanrı!2Kalk, ey yeryüzünün yargıcı, Küstahlara hak ettikleri cezayı ver!3Kötüler ne zamana dek, ya RAB, Ne zamana dek sevinip coşacak?4Ağızlarından küstahlık dökülüyor, Suç işleyen herkes övünüyor.5Halkını eziyorlar, ya RAB, Kendi halkına eziyet ediyorlar.6Dulu, garibi boğazlıyor, Öksüzleri öldürüyorlar.7‹‹RAB görmez›› diyorlar, ‹‹Yakup'un Tanrısı dikkat etmez.››8Ey halkın içindeki budalalar, dikkat edin; Ey aptallar, ne zaman akıllanacaksınız?9Kulağı yaratan işitmez mi? Göze biçim veren görmez mi?10Ulusları yola getiren yargılamaz mı? İnsanı eğiten bilmez mi?11RAB insanın düşüncelerinin Boş olduğunu bilir.12Ne mutlu, ya RAB, yola getirdiğin, Yasanı öğrettiğin insana!13Kötüler için çukur kazılıncaya dek, Onu sıkıntılı günlerden kurtarıp rahatlatırsın.14Çünkü RAB halkını reddetmez, Kendi halkını terk etmez.15Adalet yine doğruluk üzerine kurulacak, Yüreği temiz olan herkes ona uyacak.16Kötülere karşı beni kim savunacak? Kim benim için suçlulara karşı duracak?17RAB yardımcım olmasaydı, Şimdiye dek sessizlik diyarına göçmüştüm bile.18‹‹Ayağım kayıyor›› dediğimde, Sevgin ayakta tutar beni, ya RAB.19Kaygılar içimi sarınca, Senin avutmaların gönlümü sevindirir.20Yasaya dayanarak haksızlık yapan koltuk sahibi Seninle bağdaşır mı?21Onlar doğruya karşı birleşiyor, Suçsuzu ölüme mahkûm ediyorlar.22Ama RAB bana kale oldu, Tanrım sığındığım kaya oldu.23Tanrımız RAB yaptıkları kötülüğü Kendi başlarına getirecek, Kötülükleri yüzünden köklerini kurutacak, Evet, köklerini kurutacak.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.