1Ved Babyloniens floder sad vi og græd, når vi tænkte tilbage på Zion.2Harperne havde vi ikke lyst til at bruge, så vi hængte dem op i piletræerne.3Vore fangevogtere forlangte, at vi skulle synge, vore plageånder pålagde os at være glade: „Syng en sang om Zion for os!”4Hvordan skulle vi kunne synge for Herren, når vi sygner hen i et fremmed land?5Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, må min højre hånd da blive lammet!6Gid min tunge må klæbe til ganen,* hvis jeg ikke husker på dig og sætter dig højere end alt andet.7Herre, husk, hvad edomitterne sagde, da Jerusalem blev indtaget af babylonierne: „Riv byen ned, jævn den med jorden!”8Babylon, du går din undergang i møde. Velsignet være dem, der gengælder dig, hvad du har gjort mod os.9Lad dem tage dine spædbørn og knuse dem mod klippen.
Kutsal Kitap Yeni Çeviri
137. Mezmur
1Babil ırmakları kıyısında oturup Siyon'u andıkça ağladık;2Çevredeki kavaklara Lirlerimizi astık.3Çünkü orada bizi tutsak edenler bizden ezgiler, Bize zulmedenler bizden şenlik istiyor, ‹‹Siyon ezgilerinden birini okuyun bize!›› diyorlardı.4Nasıl okuyabiliriz RAB'bin ezgisini El toprağında?5Ey Yeruşalim, seni unutursam, Sağ elim kurusun.6Seni anmaz, Yeruşalim'i en büyük sevincimden üstün tutmazsam, Dilim damağıma yapışsın!7Yeruşalim'in düştüğü gün, ‹‹Yıkın onu, yıkın temellerine kadar!›› Diyen Edomlular'ın tavrını anımsa, ya RAB.8Ey sen, yıkılası Babil kızı, Bize yaptıklarını Sana ödetecek olana ne mutlu!9Ne mutlu senin yavrularını tutup Kayalarda parçalayacak insana!
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.