1Til korlederen: En sang af David. Gud, jeg lovsynger dig. Forbliv ikke tavs og afvisende,2mens onde mennesker lyver om mig, bagtaler mig med deres falske anklager.3De taler ondskabsfuldt om mig, hader mig, skønt jeg intet har gjort.4Jeg elsker dem og går i forbøn for dem, men alligevel anklager de mig groft.5De gengælder mig ondt for godt, belønner min venlighed med had.6Lad en anklager stå frem og føre sag mod min fjende i retten.7Lad ham blive kendt skyldig, lad hans selviske bønner blive afsløret.8Gør hans livstid kort, lad en anden overtage hans lederfunktion.9Lad hans børn blive faderløse og hans hustru enke.10Lad dem tigge sig til dagligt brød og blive jaget fra hus og hjem.11Lad hans kreditorer overtage hans ejendom, lad fremmede røve hans formue.12Lad ingen vise ham barmhjertighed eller have ondt af hans efterladte børn.13Lad hans slægt dø ud, så hans navn for altid er glemt.14Husk hans forfædres ondskab, tilgiv ikke hans mors synd.15Herre, husk altid på hans synder, men lad hans slægt blive glemt.16Han havde ikke tanke for andres vel, men forfulgte de fattige, pinte de fortvivlede til døde.17Han elskede at forbande, så lad ham være forbandet. Han brød sig ikke om din velsignelse, så lad være med at velsigne ham.18At forbande andre var en livsstil for ham, det gennemtrængte ham fuldstændigt.19Lad hans forbandelser ramme ham selv og dække ham som det tøj, han har på, det bælte, han bærer.20Det skal være din straf mod de fjender, der udslynger løgne og dødstrusler imod mig.21Herre, frels mig for din æres skyld. Lad mig opleve din nåde og godhed.22For jeg er i stor nød, mit hjerte hamrer af angst.23Mit liv er kortvarigt som en skygge, der forsvinder, det bliver viftet væk som en flue.24Jeg er så udmattet af at faste, at mine knæ ryster, jeg er kun skind og ben.25Folk ser på mig med foragt, de ryster på hovedet, når de ser mig.26Hjælp mig, min Herre og Gud, red mig, for du er trofast.27Så vil de se, at det er dig, der griber ind. De vil forstå, Herre, at det var dig, der reddede mig.28Lad dem bare forbande, for du velsigner mig. Deres angreb vil mislykkes, så de ydmyges, mens jeg fryder mig.29Lad mine fjender blive gjort skamfulde, lad ydmygelsen omgive dem som en kappe.30Da vil jeg takke dig, Herre, af hele mit hjerte. Jeg vil prise dig i alles påhør.31For du er på de svages side, du forsvarer dem overfor deres fjender.
Kutsal Kitap Yeni Çeviri
109. Mezmur
Müzik şefi için - Davut'un mezmuru
1Ey övgüler sunduğum Tanrı, Sessiz kalma!2Çünkü kötüler, yalancılar Bana karşı ağzını açtı, Karalıyorlar beni.3Nefret dolu sözlerle beni kuşatıp Yok yere bana savaş açtılar.4Sevgime karşılık bana düşman oldular, Bense dua etmekteyim.5İyiliğime kötülük, Sevgime nefretle karşılık verdiler.6Kötü bir adam koy düşmanın başına, Sağında onu suçlayan biri dursun!7Yargılanınca suçlu çıksın, Duası bile günah sayılsın!8Ömrü kısa olsun, Görevini bir başkası üstlensin!9Çocukları öksüz, Karısı dul kalsın!10Çocukları avare gezip dilensin, Yıkık evlerinden uzakta yiyecek arasın!11Bütün malları tefecinin ağına düşsün, Emeğini yabancılar yağmalasın!12Kimse ona sevgi göstermesin, Öksüzlerine acıyan olmasın!13Soyu kurusun, Bir kuşak sonra adı silinsin!14Atalarının suçları RAB'bin önünde anılsın, Annesinin günahı silinmesin!15Günahları hep RAB'bin önünde dursun, RAB anılarını yok etsin yeryüzünden!16Çünkü düşmanım sevgi göstermeyi düşünmedi, Ölesiye baskı yaptı mazluma, yoksula, Yüreği kırık insana.17Sevdiği lanet başına gelsin! Madem kutsamaktan hoşlanmıyor, Uzak olsun ondan kutsamak!18Laneti bir giysi gibi giydi, Su gibi içine, yağ gibi kemiklerine işlesin lanet!19Bir giysi gibi onu örtünsün, Bir kuşak gibi hep onu sarsın!*20Düşmanlarıma, beni kötüleyenlere, RAB böyle karşılık versin!21Ama sen, ey Egemen RAB, Adın uğruna bana ilgi göster; Kurtar beni, iyiliğin, sevgin uğruna!22Çünkü düşkün ve yoksulum, Yüreğim yaralı içimde.23Batan güneş gibi geçip gidiyorum, Çekirge gibi silkilip atılıyorum.24Dizlerim titriyor oruç tutmaktan; Bir deri bir kemiğe döndüm.25Düşmanlarıma yüzkarası oldum; Beni görünce kafalarını sallıyorlar!26Yardım et bana, ya RAB Tanrım; Kurtar beni sevgin uğruna!27Bilsinler bu işte senin elin olduğunu, Bunu senin yaptığını, ya RAB!28Varsın lanet etsin onlar, sen kutsa beni, Bana saldıranlar utanacak, Ben kulunsa sevineceğim.29Rezilliğe bürünsün beni suçlayanlar, Kaftan giyer gibi utançlarıyla örtünsünler!30RAB'be çok şükredeceğim, Kalabalığın arasında O'na övgüler dizeceğim;31Çünkü O yoksulun sağında durur, Onu yargılayanlardan kurtarmak için.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.