1Jesus og disciplene gik ind i en synagoge, og dér var der en mand med en forkrøblet hånd.2Farisæerne holdt øje med Jesus for at se, om han ville helbrede manden på en sabbat, for så havde de noget at anklage ham for.3Jesus sagde nu til manden med den forkrøblede hånd: „Rejs dig op og stå her i midten.”4Derefter spurgte han forsamlingen: „Hvad siger Guds lov? Skal hviledagen bruges til noget godt eller til noget ondt, til at redde liv eller til at ødelægge liv?” Men ingen svarede.5Jesus så rundt på forsamlingen, vred og bedrøvet over deres stenhårde hjerter. Så sagde han til manden: „Ræk hånden frem!” Det gjorde han—og straks blev hånden rask.6Farisæerne rejste sig øjeblikkeligt og forlod synagogen. Kort efter mødtes de med herodianerne for at drøfte, hvordan de kunne få skaffet Jesus af vejen.
Masser af mennesker flokkes om Jesus
7Jesus og hans disciple gik nu ned mod søen, og en masse mennesker fulgte efter dem. De fleste kom fra Galilæa, men mange kom helt fra Judæa,8Jerusalem, Idumæa og fra landet på den anden side af Jordanfloden—ja, endog helt fra Tyrus og Sidon. De store undere, Jesus gjorde, rygtedes vidt omkring, og folk kom strømmende for at se, hvad der foregik.9Jesus gav sine disciple besked på at holde en båd klar, så han kunne gå om bord i den, hvis han blev for voldsomt trængt af folkeskaren på bredden.10For han helbredte så mange mennesker, at de syge pressede på fra alle sider for at røre ved ham.11Når de, som var plaget af dæmoner, så ham, faldt de på knæ foran ham og skreg: „Du er Guds Søn!”12Men Jesus forbød dem strengt at røbe, hvem han var.
Jesus udvælger de 12 apostle
13En dag gik Jesus op på en bakketop for at bede. Deredter kaldte han på de disciple, som han ønskede, og de kom til ham.14På den måde gjorde han 12 af sine disciple til apostle. De skulle stå i lære hos ham, så han senere kunne sende dem ud med fuldmagt til at forkynde det glædelige budskab15og til at uddrive onde ånder.16Her er navnene på de 12: Simon, som Jesus senere gav navnet Peter;17Jakob og Johannes, der var sønner af Zebedæus (de blev kaldt „Tordensønnerne”);18Andreas; Filip; Bartolomæus; Mattæus; Thomas; Jakob, søn af Alfæus; Taddæus; Simon Frihedskæmper*19og Judas Iskariot, der senere forrådte Jesus.
Jesus under falsk anklage
20Når Jesus og hans disciple gik hjem, fulgte der ofte så mange mennesker med ind i huset, at de ikke engang kunne komme til at spise.21Da hans familie hørte om det, tog de af sted for at få fat i ham, for de mente, at han var gået fra forstanden.22Nogle skriftlærde, der var kommet helt fra Jerusalem, gik rundt og sagde: „Jesus står i ledtog med Satan,* de onde ånders fyrste. Det er derfor, han kan uddrive de onde ånder!”23Jesus kaldte dem til sig og talte til dem i billeder:24„Hvordan kan Satan uddrive sine egne onde ånder?” spurgte han. „Et land, som ligger i krig med sig selv, kan ikke bestå,25og et hjem, der er i splid med sig selv, går snart i opløsning.26Hvis Satan nu er begyndt at kæmpe mod sine egne, så er han kommet i krig med sig selv, og det er ude med ham.27Man kan ikke bare bryde ind i en stærk mands hus og tage, hvad han har. Man må først binde ham. Derefter kan man tage, hvad han har i sit hus.28Det siger jeg jer: Mennesker kan få tilgivelse for al deres synd og al deres gudsbespottelse,29men hvis de håner Helligånden, så er der ingen tilgivelse længere. Det er en synd med evige konsekvenser.”30Det sagde Jesus til dem, fordi de påstod, at det var ved Satans kraft og ikke ved Helligåndens kraft, han uddrev de onde ånder.
De, der gør Guds vilje, hører Jesus til
31Nu kom så Jesu mor og brødre til det overfyldte hus, hvor han underviste. De sendte bud ind til ham og bad ham komme udenfor. „Din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig,” sagde de, der sad nærmest ved ham.33„Hvem er i virkeligheden min mor og mine brødre?” spurgte Jesus og lod blikket glide rundt på den forsamling, der sad omkring ham:34„Min mor og mine brødre sidder her!35For den, der gør Guds vilje, er min bror eller søster eller mor.”
Kutsal Kitap Yeni Çeviri
Eli Sakat Bir Adam İyileştiriliyor
1İsa yine havraya girdi. Orada eli sakat bir adam vardı.2Bazıları İsa'yı suçlamak amacıyla, Şabat Günü hastayı iyileştirecek mi diye O'nu gözlüyorlardı.3İsa, eli sakat adama, ‹‹Kalk, öne çık!›› dedi.4Sonra havradakilere, ‹‹Kutsal Yasa'ya göre Şabat Günü iyilik yapmak mı doğru, kötülük yapmak mı? Can kurtarmak mı doğru, can almak mı?›› diye sordu. Onlardan ses çıkmadı.5İsa, çevresindekilere öfkeyle baktı. Yüreklerinin duygusuzluğu O'nu kederlendirmişti. Adama, ‹‹Elini uzat!›› dedi. Adam elini uzattı, eli yine sapasağlam oluverdi.6Bunun üzerine Ferisiler dışarı çıktılar, İsa'yı yok etmek için Hirodes yanlılarıyla hemen görüşmeye başladılar.
İsa, Celile Gölü'nün Kıyısında
7İsa, öğrencileriyle birlikte göl kıyısına çekildi. Celile'den büyük bir kalabalık O'nun ardından geldi. Ayrıca, bütün yaptıklarını duyan büyük kalabalıklar Yahudiye'den, Yeruşalim'den, İdumeya'dan, Şeria Irmağı'nın karşı yakasından, Sur ve Sayda bölgelerinden kendisine akın etti.9İsa, kalabalığın arasında sıkışıp kalmamak için öğrencilerine bir kayık hazır bulundurmalarını söyledi.10Birçoklarını iyileştirmiş olduğundan, çeşitli hastalıklara yakalananlar O'na dokunmak için üzerine üşüşüyordu.11Kötü ruhlar O'nu görünce ayaklarına kapanıyor, ‹‹Sen Tanrı'nın Oğlu'sun!›› diye bağırıyorlardı.12Ama İsa, kim olduğunu açıklamamaları için onları sıkı sıkıya uyardı.
İsa On İki Elçisini Seçiyor
13İsa, dağa çıkarak istediği kişileri yanına çağırdı. Onlar da yanına gittiler.14İsa bunlardan on iki kişiyi yanında bulundurmak, Tanrı sözünü duyurmaya göndermek ve cinleri kovmaya yetkili kılmak üzere seçti. Seçtiği bu on iki kişi şunlardır: Petrus adını verdiği Simun, Beni-Regeş, yani Gökgürültüsü Oğulları adını verdiği Zebedi'nin oğulları Yakup ve Yuhanna, Andreas, Filipus, Bartalmay, Matta, Tomas, Alfay oğlu Yakup, Taday, Yurtsever Simun ve İsa'ya ihanet eden Yahuda İskariot.
İsa ve Baalzevul
20İsa bundan sonra eve gitti. Yine öyle büyük bir kalabalık toplandı ki, İsa'yla öğrencileri yemek bile yiyemediler.21Yakınları bunu duyunca, ‹‹Aklını kaçırmış›› diyerek O'nu almaya geldiler.22Yeruşalim'den gelen din bilginleri ise, ‹‹Baalzevul O'nun içine girmiş›› ve ‹‹Cinleri, cinlerin önderinin gücüyle kovuyor›› diyorlardı.23Bunun üzerine İsa din bilginlerini yanına çağırıp onlara benzetmelerle seslendi. ‹‹Şeytan, Şeytan'ı nasıl kovabilir?›› dedi.24‹‹Bir ülke kendi içinde bölünmüşse, ayakta kalamaz.25Bir ev kendi içinde bölünmüşse, ayakta kalamaz.26Şeytan da kendine karşı gelip kendi içinde bölünmüşse, artık ayakta kalamaz; sonu gelmiş demektir.27Hiç kimse güçlü adamın evine girip malını çalamaz. Ancak onu bağladıktan sonra evini soyabilir.28Size doğrusunu söyleyeyim, insanların işlediği her günah, ettiği her küfür bağışlanacak, ama Kutsal Ruh'a küfreden asla bağışlanmayacak. Bunu yapan, asla silinmeyecek bir günah işlemiş olur.››30İsa bu sözleri, ‹‹O'nda kötü ruh var›› dedikleri için söyledi.
İsa'nın Annesiyle Kardeşleri
31Daha sonra İsa'nın annesiyle kardeşleri geldi. Dışarıda durdular, haber gönderip O'nu çağırdılar.32İsa'nın çevresinde oturan kalabalıktan bazıları, ‹‹Bak›› dediler, ‹‹Annenle kardeşlerin dışarıda, seni istiyorlar.››33İsa buna karşılık onlara, ‹‹Kimdir annem ve kardeşlerim?›› dedi.34Sonra çevresinde oturanlara bakıp şöyle dedi: ‹‹İşte annem, işte kardeşlerim!35Tanrı'nın isteğini kim yerine getirirse, kardeşim, kızkardeşim ve annem odur.››
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.