1Så snart det blev lyst, afsagde det jødiske råd den officielle dom. Rådet bestod af ypperstepræsterne, de skriftlærde og en række andre ledere. Det blev besluttet, at Jesus skulle bindes og føres til den romerske guvernør, der hed Pilatus.2Da de ankom til den romerske garnisons hovedkvarter, spurgte Pilatus: „Er du jødernes konge?” „Det kan man godt sige,” svarede Jesus.3Nu kom ypperstepræsterne frem med deres anklager.4Pilatus vendte sig mod Jesus: „Hvorfor siger du ingenting? Du hører jo alt det, de anklager dig for.”5Men Jesus svarede stadig ikke et ord, og det undrede Pilatus sig meget over.
Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste
6Der var tradition for, at Pilatus hvert år i anledning af påsken løslod en jødisk fange. Folket måtte selv vælge, hvem det skulle være.7På det tidspunkt var der en mand ved navn Barabbas, som sad fængslet sammen med andre oprørere. De havde under opstanden begået mord.8Mængden begyndte nu at trænge ind på Pilatus. De ville have en fange frigivet, som de plejede.9„Vil I have, at jeg skal frigive jødernes konge?” spurgte Pilatus.10Han var nemlig godt klar over, at det var af ren og skær misundelse, at ypperstepræsterne havde slæbt Jesus for retten.11Men ypperstepræsterne fik folkemængden overtalt til at bede om at få Barabbas sat fri.12„Hvad vil I så have, jeg skal gøre med den mand, som I kalder jødernes konge?” spurgte Pilatus.13„Korsfæst ham!” råbte de tilbage.14„Hvorfor det?” sagde Pilatus. „Hvad ondt har han gjort?” Men de råbte blot endnu højere: „Korsfæst ham!”15Pilatus besluttede, at det var bedst at bøje sig for mængden, så han løslod Barabbas og gav ordre til, at Jesus skulle piskes og derefter korsfæstes.
De romerske soldater gør nar af jødernes konge
16Soldaterne førte Jesus ind i kasernen og kaldte hele garnisonen sammen.17De klædte ham ud som konge med en purpurrød kappe og en krone flettet af tornede grene på hovedet.18Så begyndte de at råbe: „Længe leve jødernes konge!”19Derefter slog de ham i hovedet med en kæp, spyttede på ham og kastede sig på knæ foran ham.20Da de til sidst blev trætte af at gøre nar af ham, trak de den røde kappe af ham og gav ham hans eget tøj på. Derefter førte de ham af sted for at korsfæste ham.
Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere
21En forbipasserende, Simon fra Kyrene, som var far til Alexander og Rufus, var netop på vej ind i byen. Ham tvang soldaterne til at bære Jesu kors.22De førte Jesus ud til det sted, som kaldes Golgata (det betyder „Hovedskalsstedet”).23Her ville soldaterne give ham vin med et bedøvelsesmiddel i, men han ville ikke have det.24Så naglede de ham til korset, og derefter gav de sig til at rafle om hans tøj.*25Klokken var omkring ni om formiddagen, da korsfæstelsen fandt sted.26På korset over Jesu hoved blev anbragt et skilt, der viste anklagen mod ham. Der stod: „Jødernes konge”.27Samme morgen blev også to forbrydere korsfæstet, og deres kors blev rejst på hver sin side af Jesus.*29Folk, der kom forbi, rystede på hovedet og hånede ham: „Nå, så det var dig, der ville rive templet ned og bygge det op igen inden tre dage!30Kom dog ned fra det kors og red dig selv!”31Også ypperstepræsterne og de skriftlærde hånede Jesus. „Den er god med ham,” sagde de til hinanden. „Andre har han reddet, men sig selv kan han ikke redde.32Og han skulle være ‚Messias, Israels konge’? Lad ham nu stige ned fra korset, så skal vi nok tro på ham!” Også de to korsfæstede forbrydere hånede ham.
Jesus dør
33Ved tolvtiden blev der mørkt over hele landet, og mørket varede til klokken tre.34Klokken tre råbte Jesus højt: „Eloi, Eloi! Lema sabaktani?” Det betyder: „Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?”*35Soldaterne, som stod vagt, forstod ikke, hvad han sagde, men nogle mente, han kaldte på Elias.36En af dem løb hen og hældte billig, sur vin på en svamp. Derefter anbragte han den på en stang og rakte den op til Jesus, for at han kunne drikke. „Lad os vente og se,” sagde han. „Måske kommer Elias og tager ham ned.”37Da udstødte Jesus et højt råb og udåndede.38I samme øjeblik blev forhænget foran indgangen til det allerhelligste rum i templet flænget i to dele fra øverst til nederst.39Da den romerske officer, der stod ved siden af korset, så alt det, der skete i forbindelse med Jesu død, udbrød han: „Den mand var virkelig en gudesøn!”*40Nogle kvinder stod på afstand og iagttog det hele. Blandt dem var Maria Magdalene, Salome, og den Maria, som var mor til Jakob den Lille og Joses.41De havde fulgt Jesus og sørget for mad til ham, da han gik rundt i Galilæa. Desuden var der en del andre kvinder fra Galilæa, som var fulgt med til Jerusalem.
Jesus lægges i graven
42Alt det her skete om fredagen, dagen før sabbatten. Sent om eftermiddagen tog Josef fra Arimatæa mod til sig, opsøgte Pilatus og bad om at få Jesu lig udleveret. Josef var et anset medlem af det jødiske råd og en mand, som ventede, at Guds rige skulle komme.44Pilatus undrede sig over, at Jesus allerede skulle være død. Han tilkaldte den officer, som havde haft ansvar for korsfæstelsen, og spurgte ham, om det var rigtigt.45Da officeren bekræftede det, fik Josef lov til at få Jesu lig udleveret.46Først gik han hen og købte et hvidt lagen, hvorefter han fik taget Jesus ned fra korset og svøbt ind i lagenet. Derpå blev liget lagt i en gravhule, som var hugget ud i en klippe, og der blev rullet en stor sten for indgangen.47Maria Magdalene og Maria, Joses’ mor, stod og så, hvor Jesus blev lagt.
Kutsal Kitap Yeni Çeviri
İsa, Vali Pilatus'un Önünde
1Sabah olunca başkâhinler, ileri gelenler, din bilginleri ve Yüksek Kurul'un öteki üyeleri bir danışma toplantısı yaptıktan sonra İsa'yı bağladılar, götürüp Pilatus'a teslim ettiler.2Pilatus O'na, ‹‹Sen Yahudiler'in Kralı mısın?›› diye sordu. İsa, ‹‹Söylediğin gibidir›› yanıtını verdi.3Başkâhinler O'na karşı birçok suçlamada bulundular.4Pilatus O'na yeniden, ‹‹Hiç yanıt vermeyecek misin?›› diye sordu. ‹‹Bak, seni ne çok şeyle suçluyorlar!››5Ama İsa artık yanıt vermiyordu. Pilatus buna şaştı.
İsa Ölüm Cezasına Çarptırılıyor
6Pilatus, her Fısıh Bayramı'nda halkın istediği bir tutukluyu salıverirdi.7Ayaklanma sırasında adam öldüren isyancılarla birlikte Barabba adında bir tutuklu da vardı.8Halk, Pilatus'a gelip her zamanki gibi kendileri için birini salıvermesini istedi.9Pilatus onlara, ‹‹Sizin için Yahudiler'in Kralı'nı salıvermemi ister misiniz?›› dedi.10Başkâhinlerin İsa'yı kıskançlıktan ötürü kendisine teslim ettiklerini biliyordu.11Ne var ki başkâhinler, İsa'nın değil, Barabba'nın salıverilmesini istemeleri için halkı kışkırttılar.12Pilatus onlara tekrar seslenerek, ‹‹Öyleyse Yahudiler'in Kralı dediğiniz adamı ne yapayım?›› diye sordu.13‹‹O'nu çarmıha ger!›› diye bağırdılar yine.14Pilatus onlara, ‹‹O ne kötülük yaptı ki?›› dedi. Onlar ise daha yüksek sesle, ‹‹O'nu çarmıha ger!›› diye bağrıştılar.15Halkı memnun etmek isteyen Pilatus, onlar için Barabba'yı salıverdi. İsa'yı ise kamçılattıktan sonra çarmıha gerilmek üzere askerlere teslim etti.
Askerlerin İsa'yı Aşağılaması
16Askerler İsa'yı, Pretorium denilen vali konağına götürüp bütün taburu topladılar.17O'na mor bir giysi giydirdiler, dikenlerden bir taç örüp başına geçirdiler.18‹‹Selam, ey Yahudiler'in Kralı!›› diyerek O'nu selamlamaya başladılar.19Başına bir kamışla vuruyor, üzerine tükürüyor, diz çöküp önünde yere kapanıyorlardı.20O'nunla böyle alay ettikten sonra mor giysiyi üzerinden çıkarıp kendi giysilerini giydirdiler ve çarmıha germek üzere O'nu dışarı götürdüler.
İsa Çarmıha Geriliyor
21Kırdan gelmekte olan Simun adında Kireneli bir adam oradan geçiyordu. İskender ve Rufus'un babası olan bu adama İsa'nın çarmıhını zorla taşıttılar.22İsa'yı Golgota, yani Kafatası denilen yere götürdüler.23O'na mürle karışık şarap vermek istediler, ama içmedi.24Sonra O'nu çarmıha gerdiler. Kim ne alacak diye kura çekerek giysilerini aralarında paylaştılar.25İsa'yı çarmıha gerdiklerinde saat dokuzdu.26Üzerindeki suç yaftasında, diye yazılıydı.27İsa'yla birlikte, biri sağında öbürü solunda olmak üzere iki haydudu da çarmıha gerdiler.29Oradan geçenler başlarını sallayıp İsa'ya sövüyor, ‹‹Hani sen tapınağı yıkıp üç günde yeniden kuracaktın? Çarmıhtan in de kurtar kendini!›› diyorlardı.31Aynı şekilde başkâhinler ve din bilginleri de O'nunla alay ederek aralarında, ‹‹Başkalarını kurtardı, kendini kurtaramıyor›› diye konuşuyorlardı.32‹‹İsrail'in Kralı Mesih şimdi çarmıhtan insin de görüp iman edelim.›› İsa'yla birlikte çarmıha gerilenler de O'na hakaret ettiler.
İsa'nın Ölümü
33Öğleyin on ikiden üçe kadar bütün ülkenin üzerine karanlık çöktü.34Saat üçte İsa yüksek sesle, ‹‹Elohi, Elohi, lema şevaktani›› yani, ‹‹Tanrım, Tanrım, beni neden terk ettin?›› diye bağırdı.35Orada duranlardan bazıları bunu işitince, ‹‹Bakın, İlyas'ı çağırıyor›› dediler.36Aralarından biri koşup bir süngeri ekşi şaraba batırdı, bir kamışın ucuna takarak İsa'ya içirdi. ‹‹Dur bakalım, İlyas gelip O'nu indirecek mi?›› dedi.37Ama İsa yüksek sesle bağırarak son nefesini verdi.38O anda tapınaktaki perde yukarıdan aşağıya yırtılarak ikiye bölündü.39İsa'nın karşısında duran yüzbaşı, O'nun bu şekilde son nefesini verdiğini görünce, ‹‹Bu adam gerçekten Tanrı'nın Oğlu'ydu›› dedi.40Olup bitenleri uzaktan izleyen bazı kadınlar da vardı. Aralarında Mecdelli Meryem, küçük Yakup ile Yose'nin annesi Meryem ve Salome bulunuyordu.41İsa daha Celile'deyken bu kadınlar O'nun ardından gitmiş, O'na hizmet etmişlerdi. O'nunla birlikte Yeruşalim'e gelmiş olan daha birçok kadın da olup bitenleri izliyordu.
İsa'nın Gömülmesi
42O gün Hazırlık Günü, yani Şabat Günü'nden önceki gündü. Artık akşam oluyordu. Bu nedenle, Yüksek Kurul'un saygın bir üyesi olup Tanrı'nın Egemenliği'ni umutla bekleyen Aramatyalı Yusuf geldi, cesaretini toplayarak Pilatus'un huzuruna çıktı, İsa'nın cesedini istedi.44Pilatus, İsa'nın bu kadar çabuk ölmüş olmasına şaştı. Yüzbaşıyı çağırıp, ‹‹Öleli çok oldu mu?›› diye sordu.45Yüzbaşıdan durumu öğrenince Yusuf'a, cesedi alması için izin verdi.46Yusuf keten bez satın aldı, cesedi çarmıhtan indirip beze sardı, kayaya oyulmuş bir mezara yatırarak mezarın girişine bir taş yuvarladı.47Mecdelli Meryem ile Yose'nin annesi Meryem, İsa'nın nereye konulduğunu gördüler.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.