2.Chronik 21 | Bibelen på hverdagsdansk Neue Genfer Übersetzung

2.Chronik 21 | Bibelen på hverdagsdansk

Kong Joram af Juda

1 Da kong Joshafat døde, blev han begravet i familiegravstedet i Davidsbyen, og hans søn Joram efterfulgte ham som konge. 2 Jorams brødre hed Azarja, Jehiel, Zekarja, Azarjahu, Mikael og Shefatja. 3 Joshafat havde givet hver af sine sønner kostbare gaver—sølv, guld og juveler—og givet dem herredømmet over nogle af Judas befæstede byer. Men han havde udnævnt Joram til konge, for han var den førstefødte søn. 4 Så snart Joram havde sikret sig magten, slog han alle sine brødre og flere af de israelitiske ledere ihjel. 5 Han var 32 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i otte år. 6 Han fulgte i Israels kongers spor, for han havde giftet sig med en datter af Ahab. Derfor gjorde han, hvad der var ondt i Herrens øjne. 7 Men på grund af den pagt, Herren havde etableret med David, ville han ikke fuldstændigt ødelægge Davids slægt. Han havde jo lovet, at Davids slægt aldrig skulle dø ud. 8 Mens Joram regerede, løsrev Edoms folk sig fra Judas overherredømme og udnævnte deres egen konge. 9 Kong Joram mønstrede sine officerer og stridsvogne for at slå oprøret ned. Undervejs blev han omringet af Edoms hær, men i ly af natten undslap han. 10 Derfor har Edom indtil i dag opretholdt sin uafhængighed, og det samme er tilfældet med Libna, for Joram havde vendt sig fra Herren, sine fædres Gud. 11 I Judas bjergområde byggede han afgudsoffersteder på højene. Således førte han Jerusalems indbyggere ud i utroskab mod Herren og ledte Judas folk på afveje. 12 Da skrev profeten Elias følgende brev til Joram: „Herren, din forfar Davids Gud, siger: Fordi du ikke fulgte din far, Joshafats, og din farfar, Asas, gode eksempel, 13 men syndede på lige fod med Israels konger og opfordrede Jerusalems indbyggere og hele Judas folk til at dyrke afguder, ligesom kong Ahab gjorde, og fordi du myrdede dine egne brødre, der var bedre end dig, 14 vil Herren straffe både dig, dine børn og dine koner, samt fratage dig al din ejendom. 15 Selv skal du rammes af en alvorlig og vedvarende tarmsygdom, som til sidst får dine indvolde til at sprænges.” 16 Derefter lod Herren fjendskab opstå mellem kong Joram og filistrene, der fik støtte af nogle arabere, som boede nord for Kush. 17 De rykkede frem mod Juda, gjorde indfald i landet og plyndrede kongepaladset for alt af værdi. Selv kongens sønner og koner tog de med sig, bortset fra den yngste søn, Ahazja. Nu havde Joram kun én søn tilbage. 18 Kort efter ramte Herren Joram med en uhelbredelig sygdom i maven, 19 og efter to års sygdom sprængtes hans indvolde, så han led en frygtelig død. Man brændte ingen røgelse til ære for ham, som man havde gjort, da hans forfædre døde. 20 Joram var som sagt 32 år, da han blev konge, og han nåede at regere i Jerusalem i otte år. Ingen sørgede over hans død. Han blev begravet i Davidsbyen, men ikke i det kongelige familiegravsted.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

Neue Genfer Übersetzung
1 Als Joschafat starb, begrub man ihn in der Grabstätte seiner Vorfahren in der Davidsstadt. Sein Sohn Joram folgte ihm auf den Thron.

Südreich Juda: König Joram

2 König Joschafat von Juda* hatte neben Joram noch weitere Söhne. Sie hießen Asarja, Jehiël, Secharja, Asarja, Michael und Schefatja. 3 Ihr Vater hatte ihnen viel Gold, Silber und andere Schätze geschenkt und ihnen die befestigten Städte in Juda überlassen. Zum König aber hatte er Joram bestimmt, denn Joram war sein erstgeborener Sohn. 4 Nachdem Joram die Nachfolge seines Vaters angetreten hatte, festigte er seine Macht, indem er alle seine Brüder sowie einige der führenden Männer des Volkes umbringen ließ. 5 Joram war zweiunddreißig Jahre alt, als er König wurde, und regierte acht Jahre in Jerusalem. 6 Er folgte dem schlechten Vorbild der Könige ´des Nordreichs` Israel. Er war mit einer Tochter Ahabs verheiratet und tat, was dem HERRN missfiel, wie es in Ahabs Königshaus üblich war. 7 Doch der HERR wollte das Königshaus Davids nicht vernichten, denn er hatte einen Bund mit David geschlossen und ihm versprochen, das Licht seines Königshauses für immer in Jerusalem leuchten zu lassen*. 8 Während Jorams Regierungszeit sagten sich die Edomiter von der Oberherrschaft Judas los und ernannten einen eigenen König. 9 Joram marschierte daraufhin mit seinen Truppenführern und allen seinen Streitwagen ´in Edom` ein. Doch die edomitischen Truppen umzingelten ihn und die Befehlshaber seiner Streitwagen. In der Nacht gelang es Joram, die Reihen der Edomiter zu durchbrechen.* 10 Bis heute ist Edom von Juda unabhängig. Zu jener Zeit befreite sich auch ´die Stadt` Libna von der Oberherrschaft Judas. Dies alles geschah, weil Joram sich vom HERRN, dem Gott seiner Vorfahren, abgewandt hatte. 11 Er errichtete sogar Opferstätten im Hügelland von Juda und verleitete die Einwohner von Jerusalem dazu, dem HERRN untreu zu werden*. Ganz Juda verführte er zum Götzendienst. 12 Damals erhielt er einen Brief vom Propheten Elia, in dem stand: »So spricht der HERR, der Gott deines Vorfahren David: ›Du bist nicht dem Vorbild deines Vaters Joschafat und ´deines Großvaters` Asa gefolgt. 13 Stattdessen hast du den gleichen Weg eingeschlagen wie die Könige von Israel. Wie Ahab und seine Nachkommen hast du die Leute von Juda und Jerusalem zum Götzendienst verführt. Außerdem hast du deine eigenen Brüder* umgebracht, die besser waren als du. 14 Zur Strafe werde ´ich`, der HERR, Unheil über dein Volk, deine Söhne, deine Frauen und deinen Besitz bringen. 15 Du selbst wirst schwer krank werden und lange leiden, bis dir zuletzt die Därme aus dem Bauch brechen.‹« 16 Der HERR stachelte die Philister und die arabischen Stämme, die in der Nähe der Kuschiter lebten, gegen ´das Königreich` Juda auf. 17 Sie griffen die Judäer an, durchbrachen ´die Verteidigungslinien` und raubten den gesamten Besitz des Königs – alles, was ihm gehörte, ´nahmen sie mit`, auch seine Frauen und seine Kinder. Nur Jorams jüngster Sohn Joahas* blieb übrig. 18 Danach ließ der HERR den König krank werden. Die Krankheit befiel seine Eingeweide und erwies sich als unheilbar. 19 Nach zwei Jahren traten ihm die Därme aus dem Bauch und er starb unter schrecklichen Schmerzen*. Anders als bei seinen Vorgängern zündete das Volk kein Feuer an, um ihn zu ehren. 20 Joram war mit zweiunddreißig Jahren König geworden und hatte acht Jahre lang in Jerusalem regiert. Niemand bedauerte seinen Tod. Man begrub ihn in der Davidsstadt, aber nicht in den königlichen Gräbern.