4.Mose 24 | Bibelen på hverdagsdansk Neue Genfer Übersetzung

4.Mose 24 | Bibelen på hverdagsdansk

Bileams sidste budskaber

1 Nu stod det klart for Bileam, at Herren ønskede at velsigne Israel. Derfor gik han ikke afsides som før for at få Herren i tale. I stedet kastede han et blik ud over ørkenen, 2 hvor folket havde slået lejr stamme for stamme. Da kom Guds Ånd over ham, 3 og han kom med følgende budskab: „Således siger Bileam, Beors søn, manden, der ser med lukkede øjne, 4 manden, som hører Guds stemme, kender den Højestes hemmeligheder, manden, som skuer syner fra den Almægtige, hensunket med sit indre øje vidt åbent: 5 Hvor er dine telte smukke, Israel, dine boliger er skønne at se på. 6 Som frodige planter i en frugtbar dal, som velvandede haver ved flodens bred, som agaver, plantet af Herren selv, som cedertræer, plantet ved vandløb. 7 Vand har de i overflod, rigeligt til at vande deres korn. Deres konge er mægtigere end Agag, hans kongerige uden sidestykke. 8 Gud førte dem ud af Egypten, han gav dem styrke som vildoksen. De opæder de folk, som står dem i vejen, skyder dem med pile, knuser deres knogler. 9 Som en sejrende løve lægger de sig til ro. Hvem vover at vække deres vrede? Velsignet er den, der velsigner dig. Forbandet er den, der forbander dig.” 10 Kong Balak blev nu så rasende på Bileam, at han knyttede næverne og skreg: „Jeg sendte bud efter dig, for at du skulle forbande mine fjender, og i stedet har du nu velsignet dem tre gange! 11 Nu kan det være nok! Forsvind med dig. Rejs hjem til dit eget land. Jeg havde tænkt at lønne dig rigeligt, men det har Herren nu forhindret.” 12 Bileam svarede: „Jeg fortalte for længst dine sendebud, 13 at om du så gav mig et helt palads fuldt af guld og sølv, kunne jeg ikke modsætte mig Herrens vilje eller lave om på den. Jeg sagde udtrykkeligt, at jeg ikke kunne sige andet end det, Herren gav mig at sige. 14 Ja, nu vil jeg vende hjem til mit folk, men først vil jeg lade dig vide, hvad dette folk skal gøre ved dit folk i tiden, der kommer.” 15 Og Bileam fremkom med følgende profeti: „Således siger Bileam, Beors søn, manden, der ser med lukkede øjne, 16 manden, som hører Guds stemme, og kender den Højestes hemmeligheder, manden, som skuer syner fra den Almægtige, hensunket med sit indre øje vidt åbent: 17 Jeg ser ham komme—dog ikke endnu. Jeg skuer ham i det fjerne. En stjerne stiger op fra Jakob, en konge fremstår fra Israel. Han knuser begge Moabs flanker, tilintetgør alle Sets sønner. 18 Edom bliver underlagt Israel, Seirs land bliver dets ejendom. Israel skal vokse sig stærk, Guds folk skal kue sine fjender. 19 En hersker skal fremstå fra Jakob, han udrydder de overlevende i byen.” 20 Da vendte Bileam sig mod amalekitternes land og fortsatte: „Først var amalekitterne en stormagt, men de går undergangen i møde til sidst.” 21 Derefter vendte han sig i retning af kenitternes land og sagde: „Du stoler på din stærke borg, din rede er bygget på bjergets top. 22 Men jeres land bliver ødelagt, når assyrerne fører jer bort i eksil.” 23 Bileams sidste budskab lød: „Hvem kan bestå, når Gud sender sin hær? 24 Skibe skal komme fra grækernes* kyst, de kuer både assyrerne og hebræerne.* Men derefter går de selv til grunde.” 25 Så skiltes Bileam og kong Balak og drog hver til sit.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

Neue Genfer Übersetzung
1 Bileam hatte inzwischen erkannt, dass der HERR Israel segnen wollte. Darum ging er nicht wie vorher ein Stück weg, um ein Zeichen zu bekommen, sondern wandte sich dem Steppengebiet ´in der Jordanebene` zu. 2 Er schaute hinab und sah das Volk Israel, das nach Stämmen geordnet dort lagerte. Der Geist Gottes kam über ihn, 3 und er begann zu reden*: »Dies sagt Bileam, der Sohn von Beor, dies sagt der Mann, dem Gott die Augen öffnet*. 4 Es spricht, der Gottes Worte hört, der Offenbarungen des allmächtigen ´Gottes` sieht, der niedersinkt und verborgene Dinge schaut*: 5 Wie schön sind eure Zelte, ihr Nachkommen Jakobs, und ´wie blühend` eure Wohnstätten, ihr Israeliten! 6 In allen Tälern breiten sie sich aus wie ´fruchtbare` Gärten an einem Fluss*, wie mächtige Bäume*, vom HERRN gepflanzt, wie Zedern, die am Wasser wachsen. 7 Israels Brunnen haben Wasser im Überfluss, und ihre Saat wird reichlich bewässert.* Ihr König wird mächtiger sein als Agag*, ihr Reich wird über alle erhaben sein. 8 Gott hat sie aus Ägypten hergeführt, er kämpft für sie wie ein wilder Stier*. Sie verschlingen alle Völker, die sich ihnen entgegenstellen, sie zermalmen ihre Knochen und durchbohren sie mit ihren Pfeilen.* 9 Majestätisch wie Löwen* liegen sie da. Wer wagt es, sie zu stören? Wer dich segnet, ´Israel`, wird selbst gesegnet, wer dich verflucht, den trifft selbst der Fluch.« 10 Da wurde Balak sehr zornig auf Bileam. Er schlug ´vor Ärger` die Hände zusammen und schrie Bileam an: »Ich habe dich gerufen, damit du meine Feinde verfluchst! Du aber hast sie gesegnet – und das gleich dreimal! 11 Mach, dass du nach Hause kommst, und zwar auf der Stelle! Ich hatte dir versprochen, dich reich zu belohnen. Aber nun hat der HERR dich um deinen Lohn gebracht.« 12 Bileam erwiderte: »Bereits zu deinen Boten, die du zu mir geschickt hast, habe ich gesagt: 13 ›Selbst wenn Balak mir seinen Palast voller Silber und Gold schenken würde, könnte ich nicht den Befehl des HERRN missachten. Niemals würde ich nach eigenem Gutdünken jemand segnen oder verfluchen*! Ich gebe nur das weiter, was der HERR mir sagt.‹ 14 Ich kehre jetzt wieder zu meinem Volk zurück. Aber vorher will ich dir noch verkünden, was das Volk Israel deinem Volk in späterer Zeit* antun wird.«

Bileams vierter Segen

15 ´Erneut` begann Bileam zu reden: »Dies sagt Bileam, der Sohn von Beor, dies sagt der Mann, dem Gott die Augen öffnet. 16 Es spricht, der Gottes Worte hört, der vom höchsten Gott Erkenntnis bekommt, der Offenbarungen des Allmächtigen sieht, der niedersinkt und verborgene Dinge schaut. 17 Ich sehe jemanden – noch ist er nicht da, ich erblicke ihn, aber erst von ferne: Ein Stern geht auf bei den Nachkommen Jakobs, ein Herrscher* erhebt sich in Israel. Er zerschmettert die Schläfen der Moabiter und zerschlägt den Söhnen Sets den Schädel*. 18 Er unterwirft die Edomiter, seine Feinde, ihr ganzes Land Seïr nimmt er in Besitz. Ja, Israel wird stark und mächtig sein, 19 ein Nachkomme Jakobs tritt die Herrschaft an. Alle Feinde wird er vernichten, selbst wenn sie sich in feste Städte retten.*«

Bileams Prophezeiungen über andere Völker

20 Dann sah Bileam die Amalekiter, und er begann erneut zu reden:* »Das erste der Völker war Amalek*, doch am Ende wird es für immer ausgelöscht sein.« 21 Als Nächstes sah Bileam die Keniter, und er sagte: »Eure Wohnungen sind fest und sicher, so wie ein Adlerhorst* hoch oben auf dem Felsen. 22 Doch ihr Nachkommen Kains seid dem Untergang geweiht, wenn die Assyrer euch gefangennehmen.« 23 Abschließend sagte Bileam: »Wehe! Wer wird am Leben bleiben, wenn Gott dies alles tut? 24 Kriegsschiffe kommen von der Küste Zyperns, sie unterwerfen die Assyrer und die Nachkommen Ebers. Doch auch sie sind dem Untergang geweiht.« 25 ´Nach diesen Worten` brach Bileam auf und kehrte in seine Heimat zurück. Auch Balak ging seines Weges.