1I 20 år havde Salomon nok at gøre med at bygge Herrens hus og sit eget palads.2Da de var færdige, gik han i gang med at genopbygge de byer, kong Hiram af Tyrus havde givet tilbage til ham, og han overflyttede nogle af israelitterne til disse byer.3Derefter gik han til angreb på byen Hamat-Zoba og indtog den.4Han udbyggede også Tadmor i ørkenen og indrettede byerne i Hamat til forrådscentre.5Han befæstede byerne Øvre og Nedre Bet-Horon og gjorde dem til forsyningsbyer med stærke mure og forskansede porte.6Endvidere udbyggede han Ba’alat og andre forsyningsbyer foruden byerne, hvor han indrettede de kongelige heste- og vognstalde. Han fuldførte således alle de byggeplaner, han havde for Jerusalem, Libanons bjerge og hele det store rige, han regerede over.7Salomon udskrev sine tvangsarbejdere fra de folk, Israel havde besejret—hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne. Det var nemlig aldrig lykkedes Israels folk at udrydde disse folkeslag helt—selv længe efter deres erobring af landet—ja, endnu den dag i dag findes der slaver, som nedstammer fra disse folk.9Men han tvang ingen israelitter til slavearbejde. Mange af dem var med i hæren som fodfolk, officerer, vognstyrere og ryttere.10Blandt israelitterne udpegede han desuden 250 til at være opsynsmænd ved byggeprojekterne.
Forskellige oplysninger
11Efter at byggeriet var færdigt, flyttede Salomon sin kone, der var en egyptisk prinsesse, fra Davidsbyen til det palads, han havde bygget til hende. „Hun skal ikke bo i kong Davids gamle palads,” sagde han, „for Herrens Ark stod opbevaret i det palads, og derfor er det et helligt sted.”12På alteret foran templet ofrede Salomon brændofre til Herren.13Antallet af offerdyr skiftede fra dag til dag i henhold til de instrukser, Moses havde givet. Særlige ofre blev bragt på sabbatten, ved nymånefesten og ved de tre årlige højtider: påskefesten, ugefesten og løvhyttefesten.14I henhold til den ordning, hans far havde indstiftet, blev præsterne inddelt i skiftehold. Levitterne havde ansvaret for lovsangen, og de skulle også hjælpe præsterne med det daglige arbejde. Tempelvagterne blev stationeret ved templets porte i henhold til deres arbejdsplan, som var fastlagt af David.15Præsterne og levitterne fulgte til punkt og prikke kongens befalinger vedrørende tempeltjenesten og bevogtningen af templets skatkamre.16Således havde Salomon nu sørget for, at alt vedrørende tempelbyggeriet var blevet udført nøjagtigt efter forskrifterne, lige fra byggeriet begyndte til templet stod færdigt.17Salomon tog derefter ned til byerne Etzjon-Geber og Eilat ved kysten ud til Det Røde Hav i Edoms land.18Kong Hiram havde nemlig sendt ham nogle skibe fra sin egen flåde, bemandet med erfarne søfolk. Salomons folk sejlede nu sammen med dem til Ofir, og de kom tilbage med mere end 15 tons guld, som de afleverede til Salomon.
Neue Genfer Übersetzung
Salomos Städte
1Salomo hatte zwanzig Jahre lang am Tempel des HERRN und an seinem eigenen Palast gebaut.2Danach baute er die Städte aus, die ihm König Hiram überlassen hatte, und siedelte Israeliten darin an.3Er unternahm einen Feldzug gegen ´die Stadt` Hamat-Zoba und eroberte sie.4Er befestigte auch die Wüstenstadt Tadmor und alle Vorratsstädte, die er im Gebiet von Hamat gebaut hatte.5Das obere und untere Bet-Horon baute er zu Festungen aus, die mit Mauern und verriegelbaren Toren gesichert waren;6ebenso ´die Stadt` Baalat und eine Anzahl weiterer Städte, in denen er Vorräte lagerte und seine Streitwagen und Reitertruppen unterbrachte. Bei allem, was Salomo in Jerusalem, im Libanon und in seinem ganzen Herrschaftsgebiet bauen wollte,7´setzte er` die Nachkommen der Hetiter, Amoriter, Perisiter, Hiwiter und Jebusiter*, die im Land übrig geblieben waren, ´als Fronarbeiter ein`.8Sie lebten noch in Israel, denn die Israeliten hatten sie nicht ausrotten können. Doch nun machte Salomo sie zu Fronarbeitern, und das sind sie bis heute.9Die Israeliten dagegen blieben vom Frondienst verschont. Dafür zog Salomo sie zum Kriegsdienst ein: Sie dienten ihm als Hauptleute und Offiziere und kommandierten seine Wagen- und Reitertruppen.10Außerdem setzte Salomo zweihundertfünfzig Oberaufseher ein, um die Fronarbeiter* zu beaufsichtigen.11Für die Tochter des Pharaos, ´die er geheiratet hatte`, ließ er ein eigenes Haus bauen, damit sie aus der Davidsstadt dorthin umziehen konnte. Denn er sagte sich: »Meine Frau kann nicht im Palast von König David wohnen bleiben. Die Bundeslade des HERRN hat dort in der Nähe gestanden. Dadurch ist auch der Palast heilig geworden.*«
Salomo ordnet den Tempeldienst
12Nach der Einweihung des Tempels* ließ Salomo auf dem Altar des HERRN vor der Eingangshalle die ´regelmäßigen` Brandopfer darbringen,13die das Gesetz des Mose vorschrieb: die täglichen Brandopfer sowie die Brandopfer am Sabbat, am Neumond und an den drei großen Festen – dem Fest der ungesäuerten Brote, dem Wochenfest und dem Laubhüttenfest.14Nach den Anweisungen seines Vaters David teilte Salomo die Priester in Dienstgruppen ein. Er berief auch die Leviten in ihr Amt: Sie sollten ´den HERRN mit ihren Liedern` preisen und den Priestern bei ihren täglichen Pflichten zur Hand gehen. Und schließlich wies er den Abteilungen der Torwächter ihre Tore zu. So setzte er alles um, was David, der Mann Gottes, festgelegt hatte.15In keinem Punkt wich man von König ´Davids` Anordnungen für die Priester und Leviten ab, auch nicht im Hinblick auf die Verwaltung der Schatzkammern.16Damit war alles ausgeführt, was Salomo sich vorgenommen hatte, von der Grundsteinlegung des Tempels bis zu seiner Vollendung. Das Haus des HERRN war fertig.
Salomos Handelsflotte
17Damals besuchte Salomo auch Ezjon-Geber und Elat an der Küste des ´Roten` Meeres im Land Edom.18König Hiram hatte ihm Schiffe mit erfahrenen Seeleuten dorthin geschickt. Zusammen mit Salomos Männern segelten sie ins Land Ofir und brachten Salomo über fünfzehn Tonnen* Gold mit.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.