1Af David. Lovet være du, Herre, du er min urokkelige Klippe. Du træner mine hænder til kamp, du styrker mine fingre til krig.2Du er min trofaste beskytter, mit skjold, min tilflugt og befrier. Jeg søger ly og hjælp hos dig, for du giver mig sejr over de fremmede folkeslag.3Hvad er et menneske, at du tænker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det.4Et menneskes liv er flygtigt som et åndepust, som en skygge passerer livet forbi.5Skub himlens forhæng til side og stig ned, sæt din fod på bjergene, så de hylles i røg.6Send dine lyn, Herre, spred fjenderne, jag dem på flugt med dine pile.7Ræk hånden ned til mig fra himlen, træk mig op af det frådende dyb. Red mig fra dette hav af fjender, befri mig fra de fremmedes magt.8De er fulde af løgn, og de sværger gerne falsk.9Jeg vil synge en ny sang til dig, Gud, spille for dig på en ti-strenget harpe.10For du gav dine konger sejr, du hjalp din tjener David.11Red mig fra det dødbringende sværd, fra fremmede folkeslags herredømme. De er jo fulde af løgn og sværger gerne falsk.12Gid vore sønner må vokse sig stærke og stå ranke som store træer. Gid vore døtre må vokse sig smukke som de kunstfærdige søjler i paladset.13Gid vore lader må blive fulde af al slags afgrøde og vore får formere sig i tusindvis, så de står tæt på alle vore marker.14Gid vore køer må få masser af kalve. Jeg beder om, at byens porte ikke bliver brudt ned, at ingen af os bliver taget til fange, og at vi bliver skånet for jamren på torvene.15Velsignet er det folk, som oplever dette. Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud.
Lutherbibel 2017
Gebet um Rettung und Wohlstand
1Von David. Gelobt sei der HERR, mein Fels, der meine Hände kämpfen lehrt und meine Fäuste, Krieg zu führen,2meine Hilfe und meine Burg, mein Schutz und mein Erretter, mein Schild, auf den ich traue, der mein Volk unter mich zwingt.3HERR, was ist der Mensch, dass du dich seiner annimmst, und des Menschen Kind, dass du ihn so beachtest?4Ist doch der Mensch gleich wie nichts; seine Zeit fährt dahin wie ein Schatten.5HERR, neige deinen Himmel und fahre herab; rühre die Berge an, dass sie rauchen.6Sende Blitze und zerstreue deine Feinde, / schick deine Pfeile und erschrecke sie,7streck aus deine Hand von der Höhe. Erlöse mich und errette mich aus großen Wassern, aus der Hand der Fremden,8deren Mund Falsches redet und deren rechte Hand trügt.9Gott, ich will dir ein neues Lied singen, ich will dir spielen auf dem Psalter von zehn Saiten,10der du den Königen Sieg gibst und erlösest deinen Knecht David vom mörderischen Schwert.11Erlöse mich und errette mich aus der Hand der Fremden, deren Mund Falsches redet und deren rechte Hand trügt.12Unsere Söhne seien wie Pflanzen, / hochgewachsen in ihrer Jugend – unsere Töchter wie Säulen, geschnitzt für Paläste –13unsere Kammern gefüllt, dass sie Vorrat geben, einen nach dem andern – unsere Schafe, dass sie Tausende werfen und Zehntausende auf unsern Triften –14unsere Rinder, dass sie tragen ohne Schaden und Verlust – und kein Klagegeschrei sei auf unsern Gassen. –15Wohl dem Volk, dem es so ergeht! Wohl dem Volk, dessen Gott der HERR ist!
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.