Psalm 108 | Bibelen på hverdagsdansk Lutherbibel 2017

Psalm 108 | Bibelen på hverdagsdansk

Hjælp mod fjenden

1 En sang af David. 2 Jeg er fuld af tillid til dig, Gud, jeg vil synge og spille til din ære. 3 Jeg vil gribe min harpe og lyre, når befrielsens sol står op.* 4 Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene, jeg vil synge din pris for de fremmede. 5 Din trofasthed fylder universet, din godhed når til skyerne. 6 Herre, lad din storhed fylde himmelrummet, lad din herlighed komme over hele jorden. 7 Hør min bøn og gør brug af din magt, så dit elskede folk kan blive reddet. 8 Gud har talt fra sin helligdom: „Med glæde vil jeg udstykke Sikem, jeg vil udmåle Sukkots dal. 9 Gilead tilhører mig, Manasse er min ejendom. Kongerne kommer fra Juda, og dygtige krigere fra Efraim. 10 Moabitterne skal tjene mig og edomitterne være mine slaver. Jeg vinder sejr over filistrene.” 11 Hvem tager med os til den befæstede by? Hvem vil gå med os mod Edom? 12 Herre, har du forkastet os? Hvorfor drager du ikke med os i krig? 13 Hjælp os dog mod vore fjender, for menneskers hjælp er intet værd. 14 Med Guds hjælp vinder vi sejr, for han vil trampe vore fjender ned.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

Lutherbibel 2017

Lob Gottes und Zuversicht in Kriegsnot

1 Ein Lied. Ein Psalm Davids. 2 Gott, mein Herz ist bereit, ich will singen und spielen. Wach auf, meine Seele*! 3 Wach auf, Psalter und Harfe! Ich will das Morgenrot wecken. 4 Ich will dir danken, HERR, unter den Völkern, ich will dir lobsingen unter den Leuten. 5 Denn deine Gnade reicht, so weit der Himmel ist, und deine Treue, so weit die Wolken gehen. 6 Erhebe dich, Gott, über den Himmel und deine Ehre über alle Lande! 7 Lass deine Freunde errettet werden, dazu hilf mit deiner Rechten und erhöre mich! 8 Gott hat in seinem Heiligtum geredet: Ich will frohlocken; ich will Sichem verteilen und das Tal Sukkot ausmessen. 9 Gilead ist mein, Manasse ist auch mein, / und Ephraim ist der Schutz meines Haupts, Juda ist mein Fürst. 10 Moab ist mein Waschbecken, / ich will meinen Schuh auf Edom werfen, über die Philister will ich jauchzen. 11 Wer wird mich führen in die feste Stadt? Wer wird mich nach Edom leiten? 12 Wirst du es nicht tun, Gott, der du uns verstoßen hast, und ziehst nicht aus, Gott, mit unserm Heer? 13 Schaff uns Beistand vor dem Feind; denn Menschenhilfe ist nichts nütze. 14 Mit Gott wollen wir Taten tun. Er wird unsre Feinde niedertreten.