Markus 13 | Bibelen på hverdagsdansk

Jesus forudsiger templets ødelæggelse

1 Da Jesus var på vej væk fra templet, udbrød en af hans disciple: „Mester, se engang på de smukke bygninger! Er det ikke nogle flotte sten?” 2 „Jo, det ser smukt ud,” svarede Jesus. „Men det hele vil blive jævnet med jorden.”

Jesus advarer om krige, katastrofer og forfølgelser

3 Lidt senere, da Jesus sad alene med disciplene på Olivenbjergets skråning lige over for templet, spurgte Peter, Jakob, Johannes og Andreas ham: 4 „Hvornår vil det med templet ske? Hvad er tegnet på, at alt er tæt ved afslutningen?” 5 Jesus svarede: „Lad ikke nogen vildlede jer. 6 Mange vil komme og påstå, at de er Messias, og de vil føre mange på vildspor. 7 Når I hører om uro og krigshandlinger rundt omkring, så lad jer ikke skræmme. Den slags er uundgåeligt, men det er endnu ikke afslutningen. 8 Folk og nationer vil bekrige hinanden, og mange steder bliver der jordskælv og hungersnød. Men det er kun som de første veer inden en fødsel.” 9 Jesus fortsatte: „Vær på vagt! Man vil slæbe jer for retten og piske jer i synagogerne. I vil blive anklaget og stillet for konger og guvernører, fordi I tjener mig, men det vil give jer anledning til at fortælle dem budskabet om mig, 10 ja, det gode budskab skal forkyndes for alle folkeslagene, før afslutningen kommer. 11 Når I bliver arresteret og slæbt for retten, skal I ikke bekymre jer om, hvad I skal sige til jeres forsvar. Sig bare det, som I får fra Gud, når øjeblikket er inde. Så er det nemlig ikke jer, der taler, men Helligånden. 12 Søskende vil forråde hinanden til døden og fædre angive deres børn. Børn vil gøre oprør mod deres forældre og vil endda få dem slået ihjel. 13 Ja, I vil blive hadet af mange, fordi I hører mig til. Men de, der holder ud indtil det sidste, skal blive frelst.

Jerusalems ødelæggelse

14 Når I ser ‚den afskyelige ødelægger’* stå på det sted, hvor han ikke burde stå,” (må de, der læser det, forstå alvoren i det), „da skal de, der er i Judæa, flygte op i bjergene. 15 De, der opholder sig uden for deres hus, skal ikke løbe ind for at pakke deres ting, 16 og de, der arbejder i marken, skal ikke løbe hjem for at hente deres overtøj. 17 Ve de kvinder, der på det tidspunkt er gravide, og ve de mødre, der har små børn, som skal ammes. 18 Bed om, at jeres flugt ikke kommer til at ske om vinteren. 19 For det bliver så forfærdeligt, som det ikke har været siden jordens skabelse og heller aldrig vil blive igen. 20 Hvis ikke Gud afkortede den periode, ville intet menneske overleve. Men nu bliver den afkortet af hensyn til dem, han har udvalgt.

Falske profeter

21 Hvis der kommer nogen og fortæller jer, at Messias er kommet og befinder sig her eller der—så tro ikke på det. 22 Der vil komme falske profeter og folk, der hævder at være Messias, og de vil gøre forbavsende mirakler for—om muligt—at vildlede endog Guds udvalgte. 23 Pas på! Nu har jeg advaret jer!

Tegnene på, at Jesus snart kommer igen

24 Efter den tids frygtelige trængsler vil solen blive formørket og månen holde op med at skinne. 25 Stjernerne vil falde ned, og himlens kræfter komme ud af balance.* 26 Da vil man se Menneskesønnen komme til syne i skyerne med kraft og megen herlighed,* 27 og da vil jeg sende mine engle ud, for at de kan samle mine udvalgte fra alle fire verdenshjørner, fra jordens og himlens yderste grænser. 28 Lad mig bruge figentræet som billede. Når de nye skud bryder frem, og bladene folder sig ud, så ved I, at sommeren er på vej. 29 På samme måde kan I vide, at jeg er lige på trapperne, når I ser disse ting ske. 30 Det siger jeg jer: Mit udvalgte folk skal ikke forgå, selv om alt det her vil ske.* 31 Himlen og jorden skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.

Vær altid parat

32 Ingen kender dagen eller tidspunktet, hvor det vil ske, ikke engang Guds engle, end ikke jeg selv. Kun Faderen ved det. 33 Vær på vagt! Vær altid parat, for I ved ikke, hvornår det sker. 34 Det er som med en mand, der skulle ud på en lang rejse og overlod huset til sine tjenere. De fik hver deres ansvarsområde, og dørvogteren fik besked på at holde vagt. 35 Sådan skal I også være på vagt. For I ved ikke, hvornår husets herre vender tilbage, om det bliver om aftenen, ved midnat, før daggry eller om morgenen. 36 Lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer. 37 Hvad jeg siger til jer, det siger jeg til alle: Hold jer parate!”

Lutherbibel 2017

Das Ende des Tempels

1 Und als er aus dem Tempel ging, sprach zu ihm einer seiner Jünger: Meister, siehe, was für Steine und was für Bauten! 2 Und Jesus sprach zu ihm: Siehst du diese großen Bauten? Hier wird nicht ein Stein auf dem andern bleiben, der nicht zerbrochen werde.

Die Vorzeichen

3 Und als er auf dem Ölberg saß gegenüber dem Tempel, fragten ihn Petrus und Jakobus und Johannes und Andreas, als sie allein waren: 4 Sage uns, wann wird das geschehen? Und was wird das Zeichen sein, wann das alles vollendet werden soll? 5 Jesus fing an und sagte zu ihnen: Seht zu, dass euch nicht jemand verführe! 6 Es werden viele kommen unter meinem Namen und sagen: Ich bin’s, und werden viele verführen. 7 Wenn ihr aber hören werdet von Kriegen und Kriegsgeschrei, so erschreckt nicht: Es muss geschehen. Aber das Ende ist noch nicht da. 8 Denn es wird sich ein Volk gegen das andere erheben und ein Königreich gegen das andere; es werden Erdbeben geschehen hier und dort, es werden Hungersnöte sein: Das ist der Anfang der Wehen. 9 Ihr aber seht euch vor! Sie werden euch den Gerichten überantworten, und in den Synagogen werdet ihr geschlagen werden, und vor Statthalter und Könige werdet ihr geführt werden um meinetwillen, ihnen zum Zeugnis. 10 Und das Evangelium muss zuvor gepredigt werden unter allen Völkern. 11 Und wenn sie euch hinführen und überantworten werden, so sorgt euch nicht vorher, was ihr reden sollt; sondern was euch in jener Stunde gegeben wird, das redet. Denn ihr seid’s nicht, die da reden, sondern der Heilige Geist. 12 Und es wird ein Bruder den andern zum Tod überantworten und der Vater das Kind, und die Kinder werden sich empören gegen die Eltern und werden sie zu Tode bringen. 13 Und ihr werdet gehasst sein von jedermann um meines Namens willen. Wer aber beharrt bis an das Ende, der wird selig.

Die große Bedrängnis

14 Wenn ihr aber sehen werdet den Gräuel der Verwüstung stehen, wo er nicht soll – wer es liest, der merke auf! –, alsdann, wer in Judäa ist, der fliehe auf die Berge. 15 Wer auf dem Dach ist, der steige nicht hinunter und gehe nicht hinein, etwas aus seinem Hause zu holen. 16 Und wer auf dem Feld ist, der wende sich nicht um, seinen Mantel zu holen. 17 Weh aber den Schwangeren und den Stillenden in jenen Tagen! 18 Bittet aber, dass es nicht im Winter geschehe. 19 Denn in diesen Tagen wird eine solche Bedrängnis sein, wie sie nie gewesen ist bis jetzt vom Anfang der Schöpfung, die Gott geschaffen hat, und auch nicht wieder werden wird. 20 Und wenn der Herr diese Tage nicht verkürzt hätte, würde kein Mensch gerettet werden; aber um der Auserwählten willen, die er auserwählt hat, hat er diese Tage verkürzt. 21 Wenn dann jemand zu euch sagen wird: Siehe, hier ist der Christus; siehe, da ist er!, so glaubt es nicht. 22 Denn es werden sich erheben falsche Christusse und falsche Propheten, die Zeichen und Wunder tun, um, wenn möglich, die Auserwählten zu verführen. 23 Ihr aber seht euch vor! Ich habe euch alles zuvor gesagt!

Das Kommen des Menschensohns

24 Aber in jenen Tagen, nach jener Bedrängnis, wird die Sonne sich verfinstern und der Mond seinen Schein verlieren, 25 und die Sterne werden vom Himmel fallen, und die Kräfte der Himmel werden ins Wanken kommen. 26 Und dann werden sie sehen den Menschensohn kommen in den Wolken mit großer Kraft und Herrlichkeit. 27 Und dann wird er die Engel senden und wird seine Auserwählten versammeln von den vier Winden, vom Ende der Erde bis zum Ende des Himmels.

Vom Zeitpunkt des Endes

28 An dem Feigenbaum aber lernt ein Gleichnis: Wenn seine Zweige saftig werden und Blätter treiben, so wisst ihr, dass der Sommer nahe ist. 29 Ebenso auch, wenn ihr seht, dass dies geschieht, so wisst, dass er nahe vor der Tür ist. 30 Wahrlich, ich sage euch: Dieses Geschlecht wird nicht vergehen, bis dies alles geschieht. 31 Himmel und Erde werden vergehen; meine Worte aber werden nicht vergehen. 32 Von jenem Tage aber oder der Stunde weiß niemand, auch die Engel im Himmel nicht, auch der Sohn nicht, sondern allein der Vater.

Mahnung zur Wachsamkeit

33 Seht euch vor, wachet! Denn ihr wisst nicht, wann die Zeit da ist. 34 Es ist wie bei einem Menschen, der über Land zog und verließ sein Haus und gab seinen Knechten Vollmacht, einem jeden seine Arbeit, und gebot dem Türhüter, er sollte wachen: 35 So wacht nun; denn ihr wisst nicht, wann der Herr des Hauses kommt, ob am Abend oder zu Mitternacht oder um den Hahnenschrei oder am Morgen, 36 damit er euch nicht schlafend finde, wenn er plötzlich kommt. 37 Was ich aber euch sage, das sage ich allen: Wachet!

Markus 13 | Bibelen på hverdagsdansk Lutherbibel 2017