1En dag, da Samson var i byen Timna, lagde han særligt mærke til en af de unge filisterpiger.2Da han kom hjem, sagde han til sin far og mor: „Jeg vil giftes med en filisterpige, som jeg så i Timna.”3„Er der ikke en eneste pige i vores egen stamme eller i hele Israel, som du kunne tænke dig?” indvendte hans forældre. „Hvorfor vil du absolut giftes med en af disse ugudelige filistre?” Men Samson svarede: „Det er hende, jeg vil have! Du må få fat i hende til mig, far!”4Samsons forældre var ikke klar over, at Herren derigennem ville få anledning til at skabe strid med filistrene, som på det tidspunkt havde magten i Israel.5Da Samson og hans forældre nu var på vej til Timna, sprang en løve frem mod Samson på vinmarken uden for byen.6I det samme kom Herrens Ånd over ham og gav ham styrke, så han rev løvens kæber fra hinanden med de bare næver. Det var så let for ham, som havde det været et gedekid. Men han fortalte ikke sine forældre om den overnaturlige styrke.7I Timna opsøgte de pigen, og Samson blev forlovet med hende.8Senere vendte Samson og forældrene tilbage til Timna, for det var tid for Samson at blive gift med pigen. Inden han nåede byen, gjorde han en afstikker ind i vinmarken for at se på løvens rådnende krop. Da så han, at en bisværm havde slået sig ned i ådslet og havde produceret honning.9Han tog en håndfuld honning med sig, som han spiste undervejs. Han gav også noget af honningen til sine forældre, men han sagde ikke, at den kom fra løvens krop.10Mens Samsons far gik hen for at hilse på pigen, gjorde Samson klar til en ugelang bryllupsfest, som det var skik blandt de unge mænd.11Byens mænd udvalgte 30 unge filistre, der skulle med som brudesvende.12Ved festens begyndelse sagde Samson til dem: „Nu skal jeg fortælle jer en gåde! Hvis I kan løse gåden i løbet af de syv dage, festen varer, skal I hver få en linnedskjorte og et sæt festtøj.13Men hvis I ikke kan løse gåden, skal hver af jer give mig en linnedskjorte og et sæt festtøj.” „Top,” svarede de, „lad os høre gåden!”14„Fra rovdyret kom mad, fra den rå styrke kom sødme!” Den gåde spekulerede de over i tre dage uden at finde en løsning.15Den fjerde dag sagde de til Samsons brud: „Få din mand til at røbe svaret, ellers sætter vi ild til din fars hus, så I alle omkommer. Vi er ikke kommet til fest for at blive flået!”16Så trak hun Samson til side og sagde grådkvalt: „Hvordan kan du elske mig, når du giver mit folk en gåde uden at betro mig løsningen?” „Hvorfor skulle jeg fortælle dig løsningen, når jeg ikke engang har røbet den for min egen mor og far?” svarede han.17Under resten af festen græd hun uafbrudt. Den syvende dag gav han efter, fordi hun blev ved at plage ham, og han røbede løsningen for hende. Hun fortalte den straks videre til sine landsmænd.18Inden solnedgang den syvende dag gav de ham derfor følgende svar: Hvad er sødere end honning? Hvad er stærkere end en løve? Samson svarede: „Hvis I ikke havde pløjet med min kvie, ville I aldrig have gættet min gåde!”19Da kom Herrens Ånd over Samson, og han gik ned til byen Ashkalon, hvor han slog 30 mænd ned, tog deres tøj og gav det til mændene, der havde svaret på gåden. Samson var imidlertid blevet så rasende, at han lod bryllup være bryllup og tog hjem sammen med sine forældre.20Pigen blev så i stedet givet til den mand, der havde været forlover ved brylluppet.
Lutherbibel 2017
Simsons Rätsel
1Simson ging hinab nach Timna und sah eine Frau in Timna unter den Töchtern der Philister.2Und als er heraufkam, sagte er’s seinem Vater und seiner Mutter und sprach: Ich hab eine Frau gesehen in Timna unter den Töchtern der Philister; nehmt mir nun diese zur Frau.3Sein Vater und seine Mutter sprachen zu ihm: Ist denn nun keine Frau unter den Töchtern deiner Brüder und in deinem ganzen Volk, dass du hingehst und willst eine Frau nehmen von den Philistern, die unbeschnitten sind? Simson sprach zu seinem Vater: Nimm mir diese, denn sie gefällt meinen Augen.4Aber sein Vater und seine Mutter wussten nicht, dass es von dem HERRN kam; denn er suchte einen Anlass gegen die Philister. Die Philister aber herrschten zu der Zeit über Israel.5So ging Simson hinab mit seinem Vater und seiner Mutter nach Timna. Und als sie kamen an die Weinberge von Timna, siehe, da kam ein junger Löwe brüllend ihm entgegen.6Und der Geist des HERRN geriet über ihn, und er zerriss ihn, wie man ein Böcklein zerreißt, und hatte doch gar nichts in seiner Hand. Er sagte aber seinem Vater und seiner Mutter nicht, was er getan hatte.7Als er nun hinkam, redete er mit der Frau, und Simson hatte Gefallen an ihr.8Und nach einigen Tagen kam er wieder, um sie zu holen, und bog vom Wege ab, um nach dem Aas des Löwen zu sehen. Siehe, da war ein Bienenschwarm in dem Leibe des Löwen und Honig.9Und er nahm davon in seine Hände und aß im Gehen und kam zu seinem Vater und zu seiner Mutter und gab ihnen, dass sie auch aßen. Er sagte ihnen aber nicht, dass er den Honig aus dem Leibe des Löwen genommen hatte.10Und als sein Vater hinkam zu der Frau, machte Simson dort ein Hochzeitsgelage, wie es die jungen Leute zu tun pflegen.11Und als sie ihn sahen, gaben sie ihm dreißig Gesellen, die bei ihm sein sollten.12Simson aber sprach zu ihnen: Ich will euch ein Rätsel aufgeben. Wenn ihr mir das erratet und trefft in diesen sieben Tagen des Gelages, so will ich euch dreißig Hemden geben und dreißig Feierkleider.13Könnt ihr’s aber nicht erraten, so sollt ihr mir dreißig Hemden und dreißig Feierkleider geben. Und sie sprachen zu ihm: Gib dein Rätsel auf, lass uns hören!14Er sprach zu ihnen: Speise ging aus vom Fresser und Süßigkeit vom Starken. Und sie konnten in drei Tagen das Rätsel nicht erraten.15Am vierten Tage sprachen sie zu Simsons Frau: Überrede deinen Mann, dass er uns des Rätsels Lösung sagt, oder wir werden dich und deines Vaters Haus mit Feuer verbrennen. Habt ihr uns hierher geladen, um uns arm zu machen?16Da weinte Simsons Frau vor ihm und sprach: Du bist mir gram und hast mich nicht lieb. Du hast meinen Leuten ein Rätsel aufgegeben und hast mir’s nicht gesagt. Er aber sprach zu ihr: Siehe, ich hab’s meinem Vater und meiner Mutter nicht gesagt und dir sollte ich’s sagen?17Und sie weinte vor ihm die sieben Tage, die sie feierten; aber am siebenten Tage sagte er es ihr, denn sie drang in ihn. Sie aber sagte des Rätsels Lösung ihren Leuten weiter.18Da sprachen die Männer der Stadt zu ihm am siebenten Tage, ehe die Sonne unterging: Was ist süßer als Honig? Was ist stärker als der Löwe? Aber er sprach zu ihnen: Wenn ihr nicht mit meinem Kalb gepflügt hättet, so hättet ihr mein Rätsel nicht getroffen.19Und der Geist des HERRN geriet über ihn, und er ging hinab nach Aschkelon und erschlug dreißig Mann unter ihnen und nahm ihre Gewänder und gab Feierkleider denen, die das Rätsel erraten hatten. Und sein Zorn entbrannte und er ging hinauf in seines Vaters Haus.20Aber Simsons Frau wurde seinem Gesellen gegeben, der sein Brautführer gewesen war.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.