Offenbarung 14 | Bibelen på hverdagsdansk Lutherbibel 2017

Offenbarung 14 | Bibelen på hverdagsdansk

Lammet og den nye sang fra de 144.000

1 Derefter så jeg, at Lammet pludselig stod på Zions bjerg. Sammen med det så jeg 144.000, som havde Lammets navn og dets Fars navn skrevet på panden. 2 Så hørte jeg en buldren fra Himlen, der lød som et mægtigt vandfald eller en vedvarende torden. Det var som en utrolig mængde af harpespillere, 3 der spillede og sang foran Guds trone, de fire levende væsener og de 24 medregenter. Det var en ny sang, som kun de 144.000, der var blevet løskøbt fra jorden, kunne lære. 4 Det er dem, som ikke er blevet urene ved at dyrke afguder. De er uskyldsrene som jomfruer. Det er dem, der følger Lammet, hvor det end går. De er løskøbt ud af menneskeheden som den første høst for Gud og for Lammet. 5 Der kommer ikke et usandt ord fra deres mund, og der er intet at udsætte på dem.

De tre engles budskab til hele jordens befolkning

6 Derefter så jeg en engel flyve rundt på himlen. Den forkyndte det evige budskab om tro på Kristus på ethvert sprog til alle folkeslag over hele jorden. 7 „Giv Gud den ære, der tilkommer ham,” råbte englen. „Dommens time er kommet. Bøj jer for ham, der skabte himlen og jorden, havet og alle vandkilderne.” 8 Endnu en engel fulgte efter. Han råbte: „Hun er faldet! Det store Babylon, som forførte alle nationerne til at drikke af sin berusende og besnærende vin, er faldet.” 9 En tredje engel fulgte efter, og han råbte: „De, der tilbeder uhyret og dets statue og tager imod dets mærke på panden eller på hånden, 10 vil få Guds vrede at føle i fuldt mål. De vil opleve en nådesløs straf, hvor de bliver pint i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet. 11 Røgen fra deres pinested vil i al evighed stige op, og hverken dag eller nat vil der være nogen lindring for dem, der tilbeder uhyret og dets statue, og som tager imod dets mærke.” 12 Men for alle dem, der tilhører Gud, dem, der holder fast ved hans befalinger og troen på Jesus, gælder det om at være udholdende. 13 Så hørte jeg en stemme fra Himlen sige: „Skriv: ‚Velsignede er alle de, der fra nu af dør i troen på deres Herre.’ Ja, siger Ånden, så kan de få lov til at hvile ud efter den hårde kamp, for deres gerninger taler deres sag.”

Jordens høst, et introduktionsbillede til Guds sidste strafudmåling

14 Derefter så jeg pludselig en hvid sky, og på skyen sad en skikkelse, som lignede et menneske.* Han havde en guldkrone på hovedet og en skarp segl i hånden. 15 En anden engel kom ud fra den himmelske helligdom og råbte til ham, der sad på skyen: „Sving din segl over jorden og høst. Tiden er inde, for kornet er klar til høst.” 16 Han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jordens korn blev høstet. 17 Bagefter kom endnu en engel ud fra helligdommen med en skarp segl i hånden. 18 En engel mere kom til syne, denne gang fra alteret, og han havde magt over ilden. Han råbte til englen med den skarpe segl: „Brug din segl og skær klaserne af jordens vinstok, for druerne er klar til høst.” 19 Så svang englen sin segl over jorden, skar druerne af jordens vinstok og kastede dem i Guds vredes mægtige persekar. 20 Druerne blev trådt i persekarret uden for byen, og fra karret strømmede der en flod af blod, der var 1.600 stadier* lang og så dyb, at en hest ville synke i til halsen.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

Lutherbibel 2017

Das Lamm und die Seinen

1 Und ich sah, und siehe, das Lamm stand auf dem Berg Zion und mit ihm hundertvierundvierzigtausend, die hatten seinen Namen und den Namen seines Vaters geschrieben auf ihrer Stirn. 2 Und ich hörte eine Stimme vom Himmel wie die Stimme großer Wasser und wie die Stimme eines lauten Donners, und die Stimme, die ich hörte, war wie von Harfenspielern, die auf ihren Harfen spielen. 3 Und sie sangen ein neues Lied vor dem Thron und vor den vier Wesen und den Ältesten; und niemand konnte das Lied lernen außer den hundertvierundvierzigtausend, die erkauft sind von der Erde. 4 Diese sind’s, die sich mit Frauen nicht befleckt haben, denn sie sind jungfräulich; die folgen dem Lamm nach, wohin es geht. Diese sind erkauft aus den Menschen als Erstlinge für Gott und das Lamm, 5 und in ihrem Mund wurde kein Falsch gefunden; sie sind untadelig.

Die Botschaft der drei Engel

6 Und ich sah einen andern Engel fliegen mitten durch den Himmel, der hatte ein ewiges Evangelium zu verkündigen denen, die auf Erden wohnen, allen Nationen und Stämmen und Sprachen und Völkern. 7 Und er sprach mit großer Stimme: Fürchtet Gott und gebt ihm die Ehre; denn die Stunde seines Gerichts ist gekommen! Und betet an den, der gemacht hat Himmel und Erde und Meer und die Wasserquellen! 8 Und ein zweiter Engel folgte, der sprach: Sie ist gefallen, sie ist gefallen, Babylon, die Große; denn sie hat mit dem Zorneswein ihrer Hurerei getränkt alle Völker. 9 Und ein dritter Engel folgte ihnen und sprach mit großer Stimme: Wenn jemand das Tier anbetet und sein Bild und nimmt das Zeichen an seine Stirn oder an seine Hand, 10 der wird von dem Wein des Zornes Gottes trinken, der unvermischt eingeschenkt ist in den Kelch seines Zorns, und er wird gequält werden mit Feuer und Schwefel vor den heiligen Engeln und vor dem Lamm. 11 Und der Rauch von ihrer Qual wird aufsteigen von Ewigkeit zu Ewigkeit; und sie haben keine Ruhe Tag und Nacht, die das Tier anbeten und sein Bild und wer das Zeichen seines Namens annimmt. 12 Hier ist die Geduld der Heiligen, die da halten die Gebote Gottes und den Glauben an Jesus! 13 Und ich hörte eine Stimme vom Himmel zu mir sagen: Schreibe: Selig sind die Toten, die in dem Herrn sterben von nun an. Ja, der Geist spricht, dass sie ruhen von ihren Mühen; denn ihre Werke folgen ihnen nach.

Ernte und Weinlese

14 Und ich sah, und siehe, eine weiße Wolke. Und auf der Wolke saß einer, der gleich war einem Menschensohn; der hatte eine goldene Krone auf seinem Haupt und in seiner Hand eine scharfe Sichel. 15 Und ein andrer Engel kam aus dem Tempel und rief dem, der auf der Wolke saß, mit großer Stimme zu: Setze deine Sichel an und ernte; denn die Zeit zu ernten ist gekommen, denn die Ernte der Erde ist reif geworden. 16 Und der auf der Wolke saß, setzte seine Sichel an die Erde und die Erde wurde abgeerntet. 17 Und ein andrer Engel kam aus dem Tempel im Himmel, der hatte ein scharfes Winzermesser. 18 Und ein andrer Engel kam vom Altar, der hatte Macht über das Feuer und rief dem, der das scharfe Messer hatte, mit großer Stimme zu: Setze dein scharfes Winzermesser an und schneide die Trauben am Weinstock der Erde, denn seine Beeren sind reif! 19 Und der Engel setzte sein Winzermesser an die Erde und schnitt die Trauben am Weinstock der Erde und warf sie in die große Kelter des Zornes Gottes. 20 Und die Kelter wurde draußen vor der Stadt getreten, und Blut floss von der Kelter bis an die Zäume der Pferde, tausendsechshundert Stadien weit.