1Til korlederen: En sang af Asaf. Synges til melodien „Pagtens lilje.”2Hør os, du Israels Hyrde, du, som leder dit folk med omsorg, du, som troner blandt hellige keruber, bøj dig og lyt til vor bøn. Træd frem i magt og stråleglans.3Hjælp Efraim, Benjamin og Manasse. Stå frem i din vælde og red os.4Genopret dit folk, Gud. Se i nåde til os og frels os.5Herre, almægtige Gud, hvor længe vil du blive ved at være vred? Hvor længe er du døv for vore bønner?6Du gav os sorg i overflod, tårer i rigeligt mål,7vore nabofolk foragter os, vore fjender ler ad os.8Genopret dit folk, almægtige Gud. Se i nåde til os og frels os.9Du tog os som en ung vinstok fra Egypten, jog folkeslag bort, så vi kunne få plads.10Du beredte jorden for din vinstok, den slog rod og spredte sig over landet.11Den bredte sig ud over bjergene, dækkede de mægtige cedertræer.12Den bredte sine ranker til Middelhavet og nåede helt op til Eufratfloden.13Hvorfor har du nedbrudt vingårdens gærde, så alle og enhver kan plukke af druerne?14Skovens vildsvin gnaver af planterne, de vilde dyr æder af druerne.15Vend dit ansigt imod os, almægtige Gud! Se i nåde til os fra din himmel. Tag dig af din mishandlede vinstok.16Genopliv det skud, du plantede, det folk, du udvalgte.17Din vinstok er nu hugget ned og brændt. Dit folk er bukket under for din vrede.18Velsign det folk, som vil tjene dig, den nation, som du selv har udvalgt.19Så skal vi aldrig svigte dig mere. Genopret dit folk, så vi igen kan påkalde dit navn.20Genopret dit folk, almægtige Herre. Se i nåde til os og frels os.
King James Version
1To the chief Musician upon Shoshannimeduth, A Psalm of Asaph. Give ear, O Shepherd of Israel, thou that leadest Joseph like a flock; thou that dwellest between the cherubims, shine forth.2Before Ephraim and Benjamin and Manasseh stir up thy strength, and come and save us.3Turn us again, O God, and cause thy face to shine; and we shall be saved.4O LORD God of hosts, how long wilt thou be angry against the prayer of thy people?5Thou feedest them with the bread of tears; and givest them tears to drink in great measure.6Thou makest us a strife unto our neighbours: and our enemies laugh among themselves.7Turn us again, O God of hosts, and cause thy face to shine; and we shall be saved.8Thou hast brought a vine out of Egypt: thou hast cast out the heathen, and planted it.9Thou preparedst room before it, and didst cause it to take deep root, and it filled the land.10The hills were covered with the shadow of it, and the boughs thereof were like the goodly cedars.11She sent out her boughs unto the sea, and her branches unto the river.12Why hast thou then broken down her hedges, so that all they which pass by the way do pluck her?13The boar out of the wood doth waste it, and the wild beast of the field doth devour it.14Return, we beseech thee, O God of hosts: look down from heaven, and behold, and visit this vine;15And the vineyard which thy right hand hath planted, and the branch that thou madest strong for thyself.16It is burned with fire, it is cut down: they perish at the rebuke of thy countenance.17Let thy hand be upon the man of thy right hand, upon the son of man whom thou madest strong for thyself.18So will not we go back from thee: quicken us, and we will call upon thy name.19Turn us again, O LORD God of hosts, cause thy face to shine; and we shall be saved.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.