1Til korlederen: En sang af Herrens tjener, David. Han sang den til Herren i anledning af, at Herren havde reddet ham fra Saul og alle hans øvrige fjender.2Jeg elsker Herren, han er min redning.3Herren er min Klippeborg og min Beskytter. Han er mit Skjul, hos ham søger jeg tilflugt. Han er mit Skjold, min Frelse og min Fæstning.4Jeg kalder på Herren, den Højlovede, og frelses fra mine fjender.5Dødens reb omsluttede mig, undergangens bølger væltede ind over mig,6dødsriget strammede sit greb om mig, jeg sad fast i dødens fælde.7I min fortvivlelse råbte jeg til Herren, jeg bad til Gud om hjælp. Han hørte mig fra sin helligdom, mit skrig nåede frem til hans ører.8Da rystede jorden og skælvede, bjergenes grundvolde bævede, for Herrens vrede var blusset op.9Røg væltede ud af hans næsebor, fortærende ild skød ud af hans mund, glødende kul sprang frem fra ham.10Han skubbede himlens forhæng til side og trådte ud på de mørke stormskyer.11Han steg op på en kerub og fløj, fór frem på vindens vinger.12Han hyllede sig i mørke, omgav sig med sorte tordenskyer.13Lynene glimtede foran ham, og haglene faldt fra skyerne.14Herren tordnede fra himlen, den højeste Gud lod sin røst høre.15Han skød sine pile, sendte fjenderne på flugt. Han sendte sine lyn af sted, så fjenderne spredtes for alle vinde.16Herren fnyste i sin harme, så Jordens vande blev pisket op, og havets bund kom til syne.17Fra det høje rakte han hånden ud, trak mig op af det dybe vand.18Han frelste mig fra mine fjender, de hadede mig og var mig for stærke.19Da jeg var svag, overfaldt de mig, men Herren holdt mig fast20og førte mig i sikkerhed. Han frelste mig, fordi han elsker mig.21Herren belønnede mig for mit retsind, tog hensyn til min uskyld,22for jeg har holdt mig til hans veje. Jeg har ikke i ondskab vendt mig fra min Gud.23Altid har jeg hans bud i tanke, aldrig har jeg vendt ryggen til hans love.24Jeg har adlydt ham til punkt og prikke og holdt mig borte fra synden.25Herren har belønnet mig for min retfærd, han kender min pletfri levevis.26Herre, du er trofast mod dem, der er trofaste mod dig, retskaffen overfor de retskafne.27Du handler uskyldsrent med de uskyldige, men er snu mod de snedige.28Du ophøjer de ydmyge, men ydmyger de hovmodige.29Herre, du er mit lys og mit håb, du tænder dit lys i mørket.30Ved din hjælp kan jeg springe over mure og forcere enhver forhindring.31Guds veje er fuldkomne, hans løfter er sande. Han er et skjold for dem, der søger ly hos ham.32Hvor findes der en gud som Herren? Hvor findes en klippe som ham?33Han giver mig styrke, han jævner vejen foran mig.34Han gør mine skridt sikre som hjortens, han giver mig fodfæste på bjergene.35Han træner mine arme til kamp, så jeg kan spænde kobberbuen.36Herre, du giver mig din frelse som et skjold, du støtter mig med din højre hånd, din hjælp giver mig styrke.37Du udjævner stien foran mig, så jeg ikke snubler og falder.38Jeg forfulgte mine fjender og gjorde det af med dem, jeg holdt ikke inde, før de alle var besejret.39Jeg slog dem ned, så de ikke kunne rejse sig, de ligger faldne ved mine fødder.40Du gav mig styrke til kampen, du tvang mine modstandere i knæ,41du slog mine fjender på flugt, jeg gjorde det af med dem, som hadede mig.42De råbte om hjælp, men ingen kom til undsætning. De råbte til dig, Herre, men du ville ikke høre.43Jeg knuste dem til støv, som hvirvler i vinden, jeg trådte dem ned som snavs på gaden.44Du hjalp mig i kampen mod fjendtlige hære, gav mig sejr over fremmede folkeslag, som nu er blevet mig underlagt.45Straks de hørte min røst, adlød de. De kom krybende hen til mig.46De tabte fuldstændig modet, kom skælvende frem fra deres skjul.47Herren lever! Lovet være min redningsmand. Ære være min Gud, som frelste mig,48den Gud, som besejrede mine fjender, som gjorde mig til hersker over fremmede folkeslag.49Herre, du reddede mig fra mine fjender. Du førte mig i sikkerhed, og frelste mig fra voldens mænd.50Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene, Herre. Jeg vil synge om din storhed.51Du giver din konge en mægtig sejr, du viser nåde mod din salvede konge, mod mig og mine efterkommere til evig tid.
King James Version
1To the chief Musician, A Psalm of David, the servant of the LORD, who spake unto the LORD the words of this song in the day that the LORD delivered him from the hand of all his enemies, and from the hand of Saul: And he said, I will love thee, O LORD, my strength.2The LORD is my rock, and my fortress, and my deliverer; my God, my strength, in whom I will trust; my buckler, and the horn of my salvation, and my high tower.3I will call upon the LORD, who is worthy to be praised: so shall I be saved from mine enemies.4The sorrows of death compassed me, and the floods of ungodly men made me afraid.5The sorrows of hell compassed me about: the snares of death prevented me.6In my distress I called upon the LORD, and cried unto my God: he heard my voice out of his temple, and my cry came before him, even into his ears.7Then the earth shook and trembled; the foundations also of the hills moved and were shaken, because he was wroth.8There went up a smoke out of his nostrils, and fire out of his mouth devoured: coals were kindled by it.9He bowed the heavens also, and came down: and darkness was under his feet.10And he rode upon a cherub, and did fly: yea, he did fly upon the wings of the wind.11He made darkness his secret place; his pavilion round about him were dark waters and thick clouds of the skies.12At the brightness that was before him his thick clouds passed, hail stones and coals of fire.13The LORD also thundered in the heavens, and the Highest gave his voice; hail stones and coals of fire.14Yea, he sent out his arrows, and scattered them; and he shot out lightnings, and discomfited them.15Then the channels of waters were seen, and the foundations of the world were discovered at thy rebuke, O LORD, at the blast of the breath of thy nostrils.16He sent from above, he took me, he drew me out of many waters.17He delivered me from my strong enemy, and from them which hated me: for they were too strong for me.18They prevented me in the day of my calamity: but the LORD was my stay.19He brought me forth also into a large place; he delivered me, because he delighted in me.20The LORD rewarded me according to my righteousness; according to the cleanness of my hands hath he recompensed me.21For I have kept the ways of the LORD, and have not wickedly departed from my God.22For all his judgments were before me, and I did not put away his statutes from me.23I was also upright before him, and I kept myself from mine iniquity.24Therefore hath the LORD recompensed me according to my righteousness, according to the cleanness of my hands in his eyesight.25With the merciful thou wilt shew thyself merciful; with an upright man thou wilt shew thyself upright;26With the pure thou wilt shew thyself pure; and with the froward thou wilt shew thyself froward.27For thou wilt save the afflicted people; but wilt bring down high looks.28For thou wilt light my candle: the LORD my God will enlighten my darkness.29For by thee I have run through a troop; and by my God have I leaped over a wall.30As for God, his way is perfect: the word of the LORD is tried: he is a buckler to all those that trust in him.31For who is God save the LORD? or who is a rock save our God?32It is God that girdeth me with strength, and maketh my way perfect.33He maketh my feet like hinds'feet , and setteth me upon my high places.34He teacheth my hands to war, so that a bow of steel is broken by mine arms.35Thou hast also given me the shield of thy salvation: and thy right hand hath holden me up, and thy gentleness hath made me great.36Thou hast enlarged my steps under me, that my feet did not slip.37I have pursued mine enemies, and overtaken them: neither did I turn again till they were consumed.38I have wounded them that they were not able to rise: they are fallen under my feet.39For thou hast girded me with strength unto the battle: thou hast subdued under me those that rose up against me.40Thou hast also given me the necks of mine enemies; that I might destroy them that hate me.41They cried, but there was none to save them: even unto the LORD, but he answered them not.42Then did I beat them small as the dust before the wind: I did cast them out as the dirt in the streets.43Thou hast delivered me from the strivings of the people; and thou hast made me the head of the heathen: a people whom I have not known shall serve me.44As soon as they hear of me, they shall obey me: the strangers shall submit themselves unto me.45The strangers shall fade away, and be afraid out of their close places.46The LORD liveth; and blessed be my rock; and let the God of my salvation be exalted.47It is God that avengeth me, and subdueth the people under me.48He delivereth me from mine enemies: yea, thou liftest me up above those that rise up against me: thou hast delivered me from the violent man.49Therefore will I give thanks unto thee, O LORD, among the heathen, and sing praises unto thy name.50Great deliverance giveth he to his king; and sheweth mercy to his anointed, to David, and to his seed for evermore.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.