1En visdomssang og bøn af David, fra dengang han gemte sig i en hule.2Jeg råber højt til Herren, trygler ham om nåde.3Jeg udøser min nød for ham, betror ham mine problemer.4Når jeg er modløs og opgivende, viser du mig den vej, jeg skal gå, for de har sat fælder op alle vegne.5Jeg ser mig omkring til højre og venstre, men alle virker så ligeglade, ingen vil føre mig i sikkerhed, ingen er villige til at hjælpe.6Herre, derfor råber jeg til dig, du er min tilflugt, mit eneste håb.7Lyt til min bøn, for jeg er i stor nød. Red mig, for mine forfølgere er stærke.8Hjælp mig ud af det her fængsel, så jeg atter kan takke og tilbede dig. Når du griber ind og redder mig, vil de gudfrygtige samles og takke dig for det.
King James Version
1Maschil of David; A Prayer when he was in the cave. I cried unto the LORD with my voice; with my voice unto the LORD did I make my supplication.2I poured out my complaint before him; I shewed before him my trouble.3When my spirit was overwhelmed within me, then thou knewest my path. In the way wherein I walked have they privily laid a snare for me.4I looked on my right hand, and beheld, but there was no man that would know me: refuge failed me; no man cared for my soul.5I cried unto thee, O LORD: I said, Thou art my refuge and my portion in the land of the living.6Attend unto my cry; for I am brought very low: deliver me from my persecutors; for they are stronger than I.7Bring my soul out of prison, that I may praise thy name: the righteous shall compass me about; for thou shalt deal bountifully with me.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.