Markus 9 | Bibelen på hverdagsdansk
1Jesus fortsatte: „Det siger jeg jer: Nogle af jer, der står her, skal ikke dø, før I har set Guds herredømme blive åbenbaret med kraft.”
Tre disciple ser et glimt af Jesus i hans herlighed
2Seks dage senere tog Jesus Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. Pludselig skiftede Jesus udseende for øjnene af de tre disciple.3Hans klæder blev så blændende hvide, som intet jordisk blegemiddel kunne gøre dem.4Derefter så disciplene Elias og Moses komme til syne og tale med Jesus.5„Mester, hvor er det skønt at være her,” udbrød Peter. „Lad os bygge tre hytter: en til dig, en til Moses og en til Elias.”6Han tænkte ikke over, hvad han sagde, for de var alle helt forfærdede.7Så kom der en sky og indhyllede dem, og de hørte en stemme inde fra skyen: „Det er min elskede Søn! Lyt til ham!”8Da de igen så sig omkring, var Moses og Elias forsvundet, og de var alene med Jesus.9På vej ned ad bjerget sagde Jesus til sine tre ledsagere, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set oppe på bjerget, før han var genopstået fra de døde.10De mærkede sig det, han sagde, men begyndte samtidig at diskutere indbyrdes, hvad det vil sige at genopstå fra de døde.
Skulle „Elias” ikke komme før Messias?
11Disciplene spurgte nu Jesus: „Hvordan kan det være, at de skriftlærde siger, at Elias skal komme før Messias?”12Jesus svarede: „Det er rigtigt, at Elias går i forvejen og genopretter alt.* Det siger jeg jer: ‚Elias’ har allerede været her, og de gjorde med ham, hvad de ville, sådan som der står skrevet om ham. Men hvordan kan det være, at selv om Elias skulle komme og genoprette alt, står der alligevel skrevet, at Menneskesønnen skal lide meget og behandles med foragt?”
Alt er muligt for den, som tror
14Luk. 9,37-43a Da de kom ned fra bjerget, så de, at der stod en stor flok mennesker omkring de øvrige ni disciple, som var ved at diskutere med nogle jødiske skriftlærde.15Da folkeskaren så Jesus, blev de grebet af ærefrygt, løb ham i møde og hilste ærbødigt på ham.16Så spurgte Jesus dem: „Hvad drejer diskussionen sig om?”17„Mester,” råbte en mand i skaren, „jeg bragte min søn herhen, for at du skulle helbrede ham. Han kan ikke tale, for han er besat af en ond ånd.18Hver gang den tager magten over ham, slår den ham til jorden, og så bliver han helt stiv, ligger med fråde om munden og skærer tænder. Jeg bad dine disciple om at jage dæmonen ud, men de kunne ikke.”19„Åh, I vantro mennesker!” udbrød Jesus. „Hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg bære over med jer? Kom herhen med drengen.”20De førte drengen derhen, men aldrig så snart havde den onde ånd fået øje på Jesus, før den hev og sled i drengen. Den kastede ham omkuld, så han lå og væltede rundt på jorden med fråde om munden.21Jesus vendte sig mod drengens far: „Hvor længe har han haft det sådan?” „Fra han var ganske lille,” lød svaret.22„Den har tit prøvet at tage livet af ham ved at vælte ham ind i flammer eller ned i vand. Åh, vær dog barmhjertig og hjælp os—hvis du kan!”23„Hvis jeg kan?” sagde Jesus. „For den, som tror, er alting muligt.”24„Jeg tror!” råbte faderen. „Afhjælp min vantro!”25Nu så Jesus, at en masse mennesker kom løbende fra alle sider, så han skyndte sig at tale strengt til den onde ånd: „Du døve og stumme ånd, jeg befaler dig at komme ud af drengen og aldrig mere vende tilbage til ham!”26Ånden skreg vildt og begyndte igen at hive og slide i drengen, men til sidst fór den ud af ham. Drengen lå som livløs på jorden, og der gik en mumlen gennem skaren: „Han er død!”27Men Jesus tog ham ved hånden og hjalp ham på benene—og han blev stående.28Da Jesus kort efter var alene med sine disciple inden døre, spurgte de ham: „Hvorfor kunne vi ikke drive den dæmon ud?”29„Den slags kan kun drives ud ved bøn og faste,”* svarede han.
Jesus taler igen om sin død og genopstandelse
30Jesus og hans disciple forlod derefter den egn og vandrede gennem Galilæa, hvor de søgte at undgå for megen opmærksomhed,31for Jesus var optaget af at undervise sine disciple. Han sagde bl. a. til dem: „Menneskesønnen skal snart gives i menneskers vold og blive dræbt. Men på den tredje dag genopstår jeg fra de døde.”32Disciplene fattede ikke, hvad han snakkede om, men de kunne ikke lide at spørge ham om det.
Den største er den, som vil tjene
33De fortsatte til Kapernaum, til det hus, hvor Jesus boede. Da de var inden døre, spurgte han: „Hvad var det, I talte med hinanden om undervejs?”34Ingen af dem svarede, for de havde diskuteret hvem af dem, der var den mest betydningsfulde.35Så satte Jesus sig ned og bad de Tolv komme nærmere. „Den af jer, der vil være den største, skal være den mindste, en tjener for alle,” sagde han.36Jesus tog så et barn ved hånden og trak det ind i kredsen. Han lagde armen om skulderen på barnet og sagde:37„Enhver, der accepterer sådan et barn, fordi det hører mig til, accepterer i virkeligheden mig. Og den, der accepterer mig, accepterer min Far, som sendte mig.”
Den, der ikke er imod, er for
38Johannes sagde nu til Jesus: „Mester! Vi så en mand drive dæmoner ud i dit navn, og vi sagde til ham, at det skulle han holde op med, for han var ikke en af dine disciple.”39„Lad være med at hindre ham,” sagde Jesus. „Ingen kan det ene øjeblik gøre undere i mit navn og så i det næste tale ondt om mig.40Den, der ikke er imod os, er for os.*41Og hvis nogen giver jer blot et glas vand, fordi I hører mig til, så kan jeg love jer, at det menneske ikke skal gå glip af sin belønning.
Fristelser, som fører til fortabelse
42Men hvis nogen ødelægger troen hos en af de små, der har tillid til mig, var det bedre for det menneske, om det blev kastet i havet med en møllesten om halsen.43Hvis din hånd er skyld i, at du falder fra troen, så hug den af! Det er bedre for dig at gå ind til det evige liv uden din hånd end at blive kastet i Helvedes uudslukkelige ild med begge hænder i behold.*45Er det din fod, der får dig til at falde fra troen, så hug den af! Det er bedre for dig at gå haltende ind til det evige liv end at blive kastet i Helvede med begge ben i behold.47Er det øjet, der får dig til at falde fra troen, så riv det ud! Det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds rige end at blive kastet i Helvede med begge øjne i behold.48Det er et sted, hvor ‚ormene aldrig dør, og ilden aldrig slukkes.’*
Gennem prøvelsernes ild til hellighed
49Enhver discipel skal renses gennem prøvelsernes ild.50Et liv levet i fuld lydighed til Gud er et prisværdigt liv—men et liv uden lydighed er lige så nytteløst som salt, der har mistet sin kraft. Lev med visdom og hold fred med hinanden.”*
King James Version
1And he said unto them, Verily I say unto you, That there be some of them that stand here, which shall not taste of death, till they have seen the kingdom of God come with power.2And after six days Jesus taketh with him Peter, and James, and John, and leadeth them up into an high mountain apart by themselves: and he was transfigured before them.3And his raiment became shining, exceeding white as snow; so as no fuller on earth can white them.4And there appeared unto them Elias with Moses: and they were talking with Jesus.5And Peter answered and said to Jesus, Master, it is good for us to be here: and let us make three tabernacles; one for thee, and one for Moses, and one for Elias.6For he wist not what to say; for they were sore afraid.7And there was a cloud that overshadowed them: and a voice came out of the cloud, saying, This is my beloved Son: hear him.8And suddenly, when they had looked round about, they saw no man any more, save Jesus only with themselves.9And as they came down from the mountain, he charged them that they should tell no man what things they had seen, till the Son of man were risen from the dead.10And they kept that saying with themselves, questioning one with another what the rising from the dead should mean.11And they asked him, saying, Why say the scribes that Elias must first come?12And he answered and told them, Elias verily cometh first, and restoreth all things; and how it is written of the Son of man, that he must suffer many things, and be set at nought.13But I say unto you, That Elias is indeed come, and they have done unto him whatsoever they listed, as it is written of him.14And when he came to his disciples, he saw a great multitude about them, and the scribes questioning with them.15And straightway all the people, when they beheld him, were greatly amazed, and running to him saluted him.16And he asked the scribes, What question ye with them?17And one of the multitude answered and said, Master, I have brought unto thee my son, which hath a dumb spirit;18And wheresoever he taketh him, he teareth him: and he foameth, and gnasheth with his teeth, and pineth away: and I spake to thy disciples that they should cast him out; and they could not.19He answereth him, and saith, O faithless generation, how long shall I be with you? how long shall I suffer you? bring him unto me.20And they brought him unto him: and when he saw him, straightway the spirit tare him; and he fell on the ground, and wallowed foaming.21And he asked his father, How long is it ago since this came unto him? And he said, Of a child.22And ofttimes it hath cast him into the fire, and into the waters, to destroy him: but if thou canst do any thing, have compassion on us, and help us.23Jesus said unto him, If thou canst believe, all things are possible to him that believeth.24And straightway the father of the child cried out, and said with tears, Lord, I believe; help thou mine unbelief.25When Jesus saw that the people came running together, he rebuked the foul spirit, saying unto him, Thou dumb and deaf spirit, I charge thee, come out of him, and enter no more into him.26And the spirit cried, and rent him sore, and came out of him: and he was as one dead; insomuch that many said, He is dead.27But Jesus took him by the hand, and lifted him up; and he arose.28And when he was come into the house, his disciples asked him privately, Why could not we cast him out?29And he said unto them, This kind can come forth by nothing, but by prayer and fasting.30And they departed thence, and passed through Galilee; and he would not that any man should know it.31For he taught his disciples, and said unto them, The Son of man is delivered into the hands of men, and they shall kill him; and after that he is killed, he shall rise the third day.32But they understood not that saying, and were afraid to ask him.33And he came to Capernaum: and being in the house he asked them, What was it that ye disputed among yourselves by the way?34But they held their peace: for by the way they had disputed among themselves, who should be the greatest.35And he sat down, and called the twelve, and saith unto them, If any man desire to be first, the same shall be last of all, and servant of all.36And he took a child, and set him in the midst of them: and when he had taken him in his arms, he said unto them,37Whosoever shall receive one of such children in my name, receiveth me: and whosoever shall receive me, receiveth not me, but him that sent me.38And John answered him, saying, Master, we saw one casting out devils in thy name, and he followeth not us: and we forbad him, because he followeth not us.39But Jesus said, Forbid him not: for there is no man which shall do a miracle in my name, that can lightly speak evil of me.40For he that is not against us is on our part.41For whosoever shall give you a cup of water to drink in my name, because ye belong to Christ, verily I say unto you, he shall not lose his reward.42And whosoever shall offend one of these little ones that believe in me, it is better for him that a millstone were hanged about his neck, and he were cast into the sea.43And if thy hand offend thee, cut it off: it is better for thee to enter into life maimed, than having two hands to go into hell, into the fire that never shall be quenched:44Where their worm dieth not, and the fire is not quenched.45And if thy foot offend thee, cut it off: it is better for thee to enter halt into life, than having two feet to be cast into hell, into the fire that never shall be quenched:46Where their worm dieth not, and the fire is not quenched.47And if thine eye offend thee, pluck it out: it is better for thee to enter into the kingdom of God with one eye, than having two eyes to be cast into hell fire:48Where their worm dieth not, and the fire is not quenched.49For every one shall be salted with fire, and every sacrifice shall be salted with salt.50Salt is good: but if the salt have lost his saltness, wherewith will ye season it? Have salt in yourselves, and have peace one with another.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.