1Jesus gik videre fra Jordanfloden, efter at han var blevet fyldt med Helligåndens kraft, og han blev ført rundt i Judæas ødemark under Åndens ledelse,2mens han i 40 dage blev fristet af Djævelen. I den tid spiste han intet, og henimod slutningen var han meget sulten.3Da sagde Djævelen til ham: „Hvis du virkelig er Guds Søn, hvorfor siger du så ikke til den sten dér, at den skal blive til brød?”4Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Et menneske lever ikke af brød alene!’*”5Derefter tog Djævelen ham med et andet sted hen, og i et glimt viste han Jesus alle verdens lande.6Så sagde han: „Jeg vil give dig magt over al den herlighed, du ser, for den magt er blevet overdraget til mig, og jeg giver den til hvem, jeg vil.7Hvis bare du vil falde på knæ og tilbede mig, vil jeg overgive det alt sammen til dig.”8Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Det er Herren, din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.’*”9Så tog Djævelen ham med ind til Jerusalem og op på det højeste hjørne af tempelmuren. „Hvis du virkelig er Guds Søn,” sagde han, „så kast dig ud herfra!10Der står jo skrevet: ‚Han befaler sine engle at passe på dig.11De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’*”12Jesus svarede: „Der er sagt: ‚Du må ikke provokere Herren, din Gud.’*”13Da Djævelen var nået til ende med sine fristelser, lod han Jesus være i fred, indtil han kunne øjne en ny chance.
Jesus begynder at fortælle om Guds rige rundt om i Galilæa
14Jesus vendte nu tilbage til Galilæa, hvor han vandrede rundt og udførte mange mirakuløse helbredelser ved Helligåndens kraft. Inden længe blev han kendt langt uden for Galilæas grænser.15Han underviste også i synagogerne, og folk talte med beundring om ham.
Jesus forkastes som Messias af sine bysbørn
16Da Jesus kom til Nazaret, hvor han var vokset op, gik han den følgende sabbat hen til synagogen, som han plejede. Under mødet blev han bedt om at læse op fra Skrifterne, så han rejste sig,17og man rakte ham profeten Esajas’ bogrulle. Han rullede den ud og læste op fra det sted, hvor der står:18„Herrens Ånd er over mig, fordi han har udvalgt mig. Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige,* forkynde frihed for de fangne, give nyt syn til de blinde, og rejse dem op, som er blevet trampet ned.19Det bliver en tid, hvor Herren tager imod alle, som kommer til ham.”*20Derpå rullede Jesus bogrullen sammen igen, gav den tilbage til synagogetjeneren og satte sig ned for at kommentere det, han havde læst.* Alle i synagogen stirrede spændt på ham.21„I dag er de skriftord, I lige har hørt, gået i opfyldelse!” begyndte han.22Alle fik et godt indtryk af ham, og de var betaget af de vidunderlige ord, der kom fra hans mund. Men at Jesus skulle være Messias,* det kunne de ikke acceptere. „Jamen, det er jo Josefs søn,” blev de ved med at sige.23Jesus svarede: „I vil sikkert bruge ordsproget: ‚Læge, læg dig selv’ på mig,—og I vil sige: ‚Hvorfor gør du ikke de samme undere her i din hjemby, som du gjorde i Kapernaum?’24Men det siger jeg jer: Ingen profet bliver accepteret som profet i sin hjemby.25Tænk på det mirakel, som profeten Elias gjorde for at hjælpe en enke i Zarepta i Sidons land. Der var ellers enker nok i Israel, som trængte til hjælp, for det regnede ikke i tre et halvt år, og der var stor hungersnød i landet, men Elias blev ikke sendt til nogen af dem.27Eller tænk på profeten Elisa, som helbredte syreren Na’aman, skønt der var mange spedalske i Israel, der trængte til hjælp.”28Da folk i synagogen hørte den udtalelse, blev de rasende.29De sprang op og førte Jesus ud af byen, hen mod randen af det bjerg, Nazaret er bygget på. De ville styrte ham ned,30men han gik roligt sin vej midt igennem menneskemængden.
Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder
31Jesus slog sig derefter ned i Kapernaum. Den følgende sabbat underviste han i synagogen,32og hans ord gjorde dybt indtryk på folk, for han talte til dem med en autoritet, de ikke var vant til.33Nu var der i forsamlingen en mand, der var besat af en ond ånd. Han begyndte at råbe af fuld hals:34„Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”35„Ti stille, og kom ud af ham!” befalede Jesus. Den onde ånd kastede manden til jorden og fór så skrigende ud af ham uden at gøre ham yderligere fortræd.36De tilstedeværende blev forfærdede og begyndte at diskutere, hvad der var sket: „Hvilken utrolig magt! Han taler jo med en sådan autoritet, at selv de onde ånder adlyder ham og farer ud.”37Og rygtet om ham gik som en løbeild over hele egnen.
Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme
38Fra synagogen gik Jesus hen til Simons hus, hvor Simons svigermor lå med høj feber. Man bad Jesus om at helbrede hende,39og han gik hen til hende og befalede feberen at forlade hende. Feberen forsvandt, og hun stod op med det samme og sørgede for mad til dem.40Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi, kom folk med alle dem, der led af forskellige slags sygdomme. Jesus lagde hænderne på hver enkelt og helbredte dem.41Mange blev befriet fra onde ånder, og når ånderne på hans befaling kom ud, råbte de: „Du er Guds Søn!” Men Jesus ønskede ikke, de skulle røbe, at han var Messias. Derfor befalede han dem at tie stille.
Jesus fortsætter med at fortælle om Gud og helbrede i hele Galilæa
42Tidligt næste morgen gik Jesus ud til et øde sted. Folk ledte efter ham alle vegne, og da de fandt ham, bad de ham om ikke at forlade dem. Men han sagde:43„Jeg må også bringe budskabet om Guds rige til de andre byer. Det er det, jeg er blevet sendt for at gøre.”44Og han vandrede omkring og forkyndte i landets synagoger.*
King James Version
1And Jesus being full of the Holy Ghost returned from Jordan, and was led by the Spirit into the wilderness,2Being forty days tempted of the devil. And in those days he did eat nothing: and when they were ended, he afterward hungered.3And the devil said unto him, If thou be the Son of God, command this stone that it be made bread.4And Jesus answered him, saying, It is written, That man shall not live by bread alone, but by every word of God.5And the devil, taking him up into an high mountain, shewed unto him all the kingdoms of the world in a moment of time.6And the devil said unto him, All this power will I give thee, and the glory of them: for that is delivered unto me; and to whomsoever I will I give it.7If thou therefore wilt worship me, all shall be thine.8And Jesus answered and said unto him, Get thee behind me, Satan: for it is written, Thou shalt worship the Lord thy God, and him only shalt thou serve.9And he brought him to Jerusalem, and set him on a pinnacle of the temple, and said unto him, If thou be the Son of God, cast thyself down from hence:10For it is written, He shall give his angels charge over thee, to keep thee:11And in their hands they shall bear thee up, lest at any time thou dash thy foot against a stone.12And Jesus answering said unto him, It is said, Thou shalt not tempt the Lord thy God.13And when the devil had ended all the temptation, he departed from him for a season.14And Jesus returned in the power of the Spirit into Galilee: and there went out a fame of him through all the region round about.15And he taught in their synagogues, being glorified of all.16And he came to Nazareth, where he had been brought up: and, as his custom was, he went into the synagogue on the sabbath day, and stood up for to read.17And there was delivered unto him the book of the prophet Esaias. And when he had opened the book, he found the place where it was written,18The Spirit of the Lord is upon me, because he hath anointed me to preach the gospel to the poor; he hath sent me to heal the brokenhearted, to preach deliverance to the captives, and recovering of sight to the blind, to set at liberty them that are bruised,19To preach the acceptable year of the Lord.20And he closed the book, and he gave it again to the minister, and sat down. And the eyes of all them that were in the synagogue were fastened on him.21And he began to say unto them, This day is this scripture fulfilled in your ears.22And all bare him witness, and wondered at the gracious words which proceeded out of his mouth. And they said, Is not this Joseph's son?23And he said unto them, Ye will surely say unto me this proverb, Physician, heal thyself: whatsoever we have heard done in Capernaum, do also here in thy country.24And he said, Verily I say unto you, No prophet is accepted in his own country.25But I tell you of a truth, many widows were in Israel in the days of Elias, when the heaven was shut up three years and six months, when great famine was throughout all the land;26But unto none of them was Elias sent, save unto Sarepta, a city of Sidon, unto a woman that was a widow.27And many lepers were in Israel in the time of Eliseus the prophet; and none of them was cleansed, saving Naaman the Syrian.28And all they in the synagogue, when they heard these things, were filled with wrath,29And rose up, and thrust him out of the city, and led him unto the brow of the hill whereon their city was built, that they might cast him down headlong.30But he passing through the midst of them went his way,31And came down to Capernaum, a city of Galilee, and taught them on the sabbath days.32And they were astonished at his doctrine: for his word was with power.33And in the synagogue there was a man, which had a spirit of an unclean devil, and cried out with a loud voice,34Saying, Let us alone; what have we to do with thee, thou Jesus of Nazareth? art thou come to destroy us? I know thee who thou art; the Holy One of God.35And Jesus rebuked him, saying, Hold thy peace, and come out of him. And when the devil had thrown him in the midst, he came out of him, and hurt him not.36And they were all amazed, and spake among themselves, saying, What a word is this! for with authority and power he commandeth the unclean spirits, and they come out.37And the fame of him went out into every place of the country round about.38And he arose out of the synagogue, and entered into Simon's house. And Simon's wife's mother was taken with a great fever; and they besought him for her.39And he stood over her, and rebuked the fever; and it left her: and immediately she arose and ministered unto them.40Now when the sun was setting, all they that had any sick with divers diseases brought them unto him; and he laid his hands on every one of them, and healed them.41And devils also came out of many, crying out, and saying, Thou art Christ the Son of God. And he rebuking them suffered them not to speak: for they knew that he was Christ.42And when it was day, he departed and went into a desert place: and the people sought him, and came unto him, and stayed him, that he should not depart from them.43And he said unto them, I must preach the kingdom of God to other cities also: for therefore am I sent.44And he preached in the synagogues of Galilee.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.